
| Komiteen for et Frit Irak - The Committee for a Free Iraq, Denmark |
| Forside |
| Frit Irak News |
| Politisk grundlag |
| Vedtægter |
| Pressemeddelelser og debatindlæg |
| Presseklip |
| Synspunkt |
| Tema |
| Multimedier |
| Udgivelser |
| Aktiviteter |
| Søgning |
| Links |
| Kontakt |
| English |
| عربي |
Komiteen
for et Frit Iraks konto:
Kontonr. 892-97-01977, reg.nr. 9860
Copyright
© 2003-2005
www.fritirak.dk
Fremsat den 18. november 2003 af udenrigsministeren (Per Stig Møller)
Forslag til folketingsbeslutning om fortsat dansk bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak
Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker fortsat stilles til rådighed for den multinationale sikringsstyrke i Irak, herunder at danske militære styrker fortsat stilles til rådighed for beskyttelsen af civilt dansk personel og ejendom i landet.
Bemærkninger til beslutningsforslaget
I. Med den enstemmige vedtagelse i FNs Sikkerhedsråd af resolution 1511 den 16. oktober 2003 og de afgivne tilsagn om finansiel støtte på den internationale donorkonference i Madrid den 23.-24. oktober 2003 har det internationale samfund med fornyet styrke signaleret, at det står bag indsatsen for at øge sikkerhed og stabilitet i Irak og sikre genopbygningen og demokratiseringen af landet. Resolution 1511 indeholder samtidig en indtrængende appel fra Sikkerhedsrådet til FNs medlemslande om at yde bidrag til sikringsstyrken.
I FNs Sikkerhedsråds resolution 1511 lægges op til en styrket og central rolle for FN i Irak. Endvidere opfordres til, at ledelsen af Irak overdrages til det irakiske folk, så snart det er muligt, og at overdragelsen sker gradvis. Med dannelsen af det irakiske regeringsråd og rådets udnævnelse af en række ministre er der tidligere taget skridt i denne retning. Senest har Regeringsrådet og Koalitionsmyndigheden den 15. november 2003 indgået en aftale om forløbet af overdragelsen af suverænitet til irakerne. Ifølge aftalen skal fuld suverænitet være overdraget til en midlertidig irakisk regering senest den 30. juni 2004.
De basale samfundsfunktioner i Irak er fortsat under genetablering. Væbnede terroraktioner rettet mod koalitionstropper, men i vid udstrækning tillige mod internationale organisationer, civile irakiske institutioner og andre ”bløde” mål, udgør imidlertid en alvorlig hindring for genopbygningen, den humanitære indsats og demokratiseringen af landet. Der vurderes i dette lys fortsat at være behov for en beslutsom og langsigtet international indsats for at øge sikkerheden og stabiliteten i Irak, indtil Irak selv kan varetage denne opgave. På denne baggrund foreslår regeringen, at der fortsat ydes et dansk militært bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak, herunder at danske styrker fortsat stilles til rådighed for beskyttelsen af civilt dansk personel og ejendom i landet.
II. I henhold til FNs Sikkerhedsråds resolution 1483 af 22. maj 2003 påhviler det formelle ansvar for opretholdelse af lov og orden i Irak USA og Storbritannien (”Coalition Provisional Authority” eller Koalitionsmyndigheden). Med resolutionen anerkendte Sikkerhedsrådet USAs og Storbritanniens status som besættelsesmagter efter den humanitære folkeret og ophævede de civile sanktioner mod Irak. I resolutionen bød Sikkerhedsrådet endvidere FNs medlemslandes bidrag med personel og udstyr til styrkelse af stabilitet og sikkerhed i Irak velkommen.
På USAs og Storbritanniens initiativ er der oprettet en multinational sikringsstyrke m.h.p. at skabe sikre rammer for genopbygningen af Irak, den humanitære indsats i landet og den irakiske befolknings bestræbelser på at gennemføre en politisk overgangsproces. Sikringsstyrken har p.t. deltagelse af følgende lande udover Danmark: Albanien, Australien, Azerbajdjan, Bulgarien, Den Dominikanske Republik, Estland, El Salvador, Filippinerne, Georgien, Holland, Honduras, Italien, Kasakhstan, Letland, Litauen, Mongoliet, New Zealand, Nicaragua, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Singapore, Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sydkorea, Thailand, Tjekkiet, Ukraine, Ungarn og USA. I et antal lande, der ikke tidligere har bidraget til sikringsstyrken, er spørgsmålet om eventuelt bidrag fortsat under afklaring.
Sikringsstyrken er opdelt i fem divisioner, der geografisk dækker hver sit område af Irak. USA har påtaget sig at varetage ledelsen af tre divisioner, mens Storbritannien og Polen hver står i spidsen for en bredt sammensat division.
Ved resolution 1500 af 14. august 2003, bød Sikkerhedsrådet dannelsen af et irakisk regeringsråd velkommen, og etablerede FNs bistandsmission for Irak.
III. FNs Sikkerhedsråd har med vedtagelsen af resolution 1511 af 16. oktober 2003 i henhold til FN-pagtens kapitel VII bemyndiget en multinational sikringsstyrke i Irak under enhedskommando til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at bidrage til opretholdelse af sikkerhed og stabilitet i Irak. Det fremgår i forlængelse heraf, at styrkens indsats bl.a. har til formål at sikre, at de nødvendige betingelser foreligger for gennemførelse af tidsplanen for overdragelse af ledelsen af Irak til det irakiske folk, og at bidrage til sikkerheden for FNs bistandsmission i Irak, det irakiske regeringsråd og andre myndigheder i den irakiske overgangsadministration samt for den centrale humanitære og økonomiske infrastruktur i landet. Bemyndigelsen til at anvende alle nødvendige foranstaltninger omfatter brug af væbnet magt. I resolutionen rettes endelig en indtrængende appel til FNs medlemslande om at yde bidrag til sikringsstyrken, herunder med militære styrker.
Det danske bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak vil fortsat være undergivet den humanitære folkerets regler om beskyttelse af befolkningens liv, ejendom og velfærd.
IV. Resolution 1511 behandler udover spørgsmålene om den internationale sikringsstyrke en række emner vedrørende de politiske processer i forbindelse med genopbygningen af Irak. Resolutionen understreger Iraks suverænitet og territorielle integritet. Desuden anerkendes det irakiske regeringsråd og dets ministre som det øverste organ i den irakiske overgangsadministration. Regeringsrådet skal gradvist overtage ledelsen af Irak i en overgangsperiode frem til etableringen af en egentlig regering. Koalitionsmyndigheden opfordres i denne sammenhæng til, så hurtigt som praktisk muligt, at overdrage ledelsen af Irak til det irakiske folk. Sikkerhedsrådet anmoder endelig regeringsrådet om ikke senere end den 15. december 2003 for Sikkerhedsrådet at fremlægge en tidsplan herfor.
Den 15. november 2003 er der som anført indgået en aftale mellem Regeringsrådet og Koalitionsmyndigheden om forløbet af overdragelse af suverænitet til irakerne. Ifølge aftalen vil en midlertidig grundlov skulle udarbejdes inden den 28. februar 2004. En provisorisk nationalforsamling vil skulle udvælges på basis af indstillinger af valgråd i hver af Iraks 18 provinser senest den 31. maj 2004. Den provisoriske nationalforsamling vil dernæst udpege en midlertidig regering. Parallelt hermed vil Koalitionsmyndigheden og Regeringsrådet udarbejde en bilateral aftale om status for koalitionens styrker. En endelig regering vil blive valgt senest den 31. december 2005, på hvilket tidspunkt den midlertidige grundlov vil blive afløst af den egentlige grundlov.
V. Danmark deltager på flere områder aktivt i den langsigtede internationale indsats, som det vil være nødvendigt at yde i relation til Irak. Foruden Danmarks militære bidrag til den multinationale sikringsstyrke har regeringen for 2003-2004 afsat op til 180 mio. kr. i humanitær bistand og op til 170 mio. kr. i genopbygningsbistand til Irak. Den danske humanitære indsats ydes via FN-organisationer og danske organisationer med international erfaring inden for bl.a. sundhed, vand og sanitet samt repatriering af flygtninge og genbosættelse af internt fordrevne.
I Sikkerhedsrådets resolution 1511 nævnes, at FN med ekspertbistand skal hjælpe irakerne i processen frem mod etablering af en forfatning og demokratiske valgprocesser. Målet med den danske genopbygningsbistand er i forlængelse deraf at fremme stabilitet og forsoning, at bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder samt at støtte demokratiseringen og opbygningen af en retsstat. Dertil kommer støtte til genopbygning af infrastruktur og sundhedssektor.
Endvidere er der fra dansk side stillet et eksportkreditprogram på 1 mia. kr. til rådighed for aktiviteter i Irak
Som det fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslag nr. B 1 om styrkelse af det danske bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak, som blev vedtaget af Folketinget den 10. oktober 2003, er der truffet beslutning om at etablere permanente danske repræsentationer i Bagdad og Basra.
Et antal danske civile rådgivere vil fortsat være placeret på centrale poster i Koalitionsmyndigheden, både i hovedkontoret i Bagdad og i regionalkontoret i Basra. Endvidere er der fra dansk side udsendt tre politirådgivere og 11 politiinstruktører til Basra. Politirådgiverne indgår i ledelsesstrukturen på politiområdet, medvirker til etablering af et polititræningsprogram og yder generel rådgivning om uddannelse og træning af politi. Politiinstruktørerne er beskæftiget med konkret træning og andre former for støtte til opbygningen af et velfungerende irakisk politi. Endelig har Danmark udsendt et eksperthold til kortlægning af massegrave i Irak.
VI. Folketinget vedtog den 15. maj 2003 beslutningsforslag nr. B 165 om dansk militær deltagelse i en multinational sikringsstyrke i Irak. Beslutningsforslaget omfattede et bidrag på i alt op til ca. 380 personer bestående af en let opklaringseskadron, et element til civilt-militært samarbejde, stabsofficerer, en sanitetsdeling samt et mindre specialstyrkebidrag m.h.p. selvbeskyttelse. En dansk styrke på i første omgang ca. 370 personer suppleret med et midlertidigt udsendt ingeniørdetachement blev på denne baggrund i begyndelsen af juni 2003 indsat under den britisk-ledede division i det sydlige Irak. Endvidere har Danmark fra august 2003 bidraget med op til 10 stabsofficerer til den polsk-ledede multinationale division. Det danske bidrag blev foreløbig udsendt for en seks måneders periode.
Efterfølgende forværredes sikkerhedssituationen i Irak, herunder i det danske ansvarsområde. Løsningen af de opgaver, der påhviler det danske militære kontingent i Irak, har på den baggrund krævet en mere omfattende indsats end oprindelig antaget. På denne baggrund besluttede regeringen efter rådføring i Det Udenrigspolitiske Nævn den 16. juli 2003 at forøge den danske styrke med ca. 40 personer til i alt ca. 410 personer. Forøgelsen bestod af militærpolitifolk, stabsofficerer, en spejdersektion samt personel til stabs- og logistikkompagniet. På baggrund af en yderligere forværring af sikkerhedssituationen, herunder et akut behov for beskyttelse af personale og rådgivere ved danske repræsentationer i Bagdad og Basra, vedtog Folketinget den 10. oktober 2003 beslutningsforslag nr. B 1 om styrkelse af de danske bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak. Beslutningsforslaget indebar forøgelse af det danske bidrag til sikringsstyrken med i alt ca. 90 personer og omfattede et reduceret panserinfanterikompagni, et ingeniørdetachement samt fem stabsofficerer. Derudover omfattede forøgelsen et mindre antal soldater, i første omgang ca. 10, specielt uddannet i personbeskyttelse samt to pansrede civile køretøjer m.h.p. beskyttelse af personer knyttet til danske repræsentationer i Bagdad og Basra.
VII. Regeringen finder det vigtigt, at Danmark sammen med den bredest mulige kreds af lande fortsat deltager i den multinationale sikringsstyrke i Irak. Regeringen lægger vægt på, at sikringsstyrken er nødvendig for at understøtte og sikre den internationale humanitære indsats i Irak, ligesom styrken er en forudsætning for, at den langsigtede genopbygning af landet kan finde sted, og at der kan gennemføres en politisk overgangsproces, som kan føre til et demokratisk og uafhængigt styre i landet. Det omfattende antal væbnede terroraktioner mod civile mål understreger kun behovet for en beslutsom og langsigtet international indsats, herunder bred international deltagelse i den multinationale sikringsstyrke. Sikringsstyrken vil fortsat medvirke til at understøtte etableringen af et fredeligt og stabilt Irak til gavn for hele den irakiske befolkning, herunder også tilbagevendende flygtninge og internt fordrevne. Regeringen lægger vægt på fortsat at medvirke til at gennemføre den internationale støtte, som er skitseret bl.a. i FNs Sikkerhedsråds resolutioner. Samtidig med at regeringen ønsker at opretholde et usvækket dansk engagement i genopbygningsindsatsen, ønsker regeringen at sikre det udsendte danske civile personale bedst mulig beskyttelse. Den samlede danske indsats vil fortsat udgøre en sammentænkt og langsigtet helhed, overvejende rettet mod det sydøstlige Irak, således at maksimal effekt af indsatsen opnås.
Regeringen har fortsat til hensigt aktivt at støtte bestræbelser på at tilvejebringe den stærkest mulige rolle for FN i Irak som grundlag for det langsigtede internationale engagement i landet.
VIII. Det danske militære bidrag vil indtil videre blive opretholdt på det aktuelle niveau. Bidraget vil således omfatte i alt ca. 510 personer. Det nuværende bidrag er sammensat af flg. enheder: et panserinfanterikompagni, en let opklaringseskadron, et stabs- og logistikkompagni, et ingeniørdetachement, et militærpolitdetachement, en sanitetsdeling, et element til civilt-militært samarbejde, et nationalt støtteelelement, stab og stabsofficerer, herunder op til 10 stabsofficerer tilknyttet den polsk-ledede multinationale division, et mindre antal soldater, i første omgang ca. 10, specielt uddannet i personbeskyttelse samt to pansrede civile køretøjer m.h.p. beskyttelse af personer knyttet til danske repræsentationer i Bagdad og Basra. I lyset af de væbnede terroraktioner mod ”bløde” mål kan der, som anført i bemærkningerne til beslutningsforslag B 1, i takt med at de danske repræsentationers fysiske placering og antallet af civilt udsendte tilknyttet repræsentationerne endeligt afklares, vise sig behov for at afsætte yderligere militært personel og materiel til denne beskyttelse. Forsvarsmyndighederne vil forberede udsendelse af militært personel til at varetage disse opgaver i takt med at behovet måtte opstå.
Et bidrag fra Litauen på ca. 55 personer ventes fortsat tilknyttet de danske bidrag til sikringsstyrken.
Det danske bidrag vil fortsat være indsat omkring Al Qurnah i den sydøstlige del af Irak i rammen af den britisk-ledede multinationale division. Der vil dog i mindre omfang også kunne blive tale om indsættelse i andre områder i Irak. Endvidere vil et mindre antal danske stabs- og forbindelsesofficerer fortsat være placeret ved militære hovedkvarterer i Irak uden for det egentlige danske operationsområde. Det nationale støtteelement vil være placeret i Basra.
Bidraget vil fortsat operere med mandat til magtanvendelse. Udover adgang til at anvende magt i selvforsvar vil der være adgang til i fornødent omfang at anvende magt til at gennemføre de pålagte opgaver.
Indsættelsen af de danske militære bidrag i Irak er forbundet med risiko. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer trusselsniveauet for danske styrker i det danske ansvarsområde fra irakiske paramilitære styrker, som middel. Den landmilitære minefare og faren fra ueksploderet ammunition vurderes som middel til høj. Terror- og spionagetruslen vurderes som høj. Truslen fra organiseret kriminalitet, herunder brug af våben, mod danske enheder vurderes som høj. Truslen fra civile uroligheder mod danske styrker vurderes som middel. Truslen f ra biologiske og kemiske kampstoffer samt truslen fra terrorgruppers egenfremstillede biologiske og kemiske giftstoffer vurderes som middel.
Det danske styrkebidrag består dels af fastansat personel, dels af kontraktansat personel, herunder personel på reaktionsstyrkekontrakt fra Den Danske Internationale Brigade. Personellets uddannelse, erfaring og motivation er på højt niveau. Styrkebidragene råder over fuldt moderne udrustning, herunder personlig udrustning. Med personellets uddannelse og træning, materiellets beskaffenhed samt iagttagelsen af nødvendige procedurer vil der blive taget de bedst mulige forholdsregler over for mulige faremomenter.
Forsvarets personel vil under udsendelsen være omfattet af forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning.
Bidraget vil foreløbig blive forlænget for en seks måneders periode.
IX. Regeringen forelægger sagen for Folketinget med anmodning om, at Folketinget meddeler sit samtykke, jf. Grundlovens § 19, stk. 2. Med vedtagelsen af beslutningsforslag nr. B 1 gav Folketinget samtykke til en styrkelse af det danske bidrag til multinationale sikringsstyrke i Irak for en periode frem til begyndelsen af december 2003. Med nærværende beslutningsforslag indhenter regeringen Folketingets samtykke til fortsat udsendelse af styrken. Det bemærkes i den sammenhæng, at FNs Sikkerhedsråd ifølge resolution 1511 af 16. oktober 2003 skal genoverveje behovet for styrken og styrkens mission senest et år efter vedtagelsen af resolution 1511 og at sikringsstyrkens mandat under alle omstændigheder udløber, når den politiske overgangsproces, som er beskrevet i resolutionen, er gennemført.
X. Regeringen agter fortsat at orientere - og i fornødent omfang rådføre sig med - Det Udenrigspolitiske Nævn om situationen i Irak, herunder spørgsmålet om den fortsatte danske deltagelse i den multinationale sikringsstyrke i landet. Det danske militære bidrags sammensætning vil løbende blive overvejet med henblik på at sikre en effektiv opgaveløsning. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt at forlænge bidraget eller at justere bidraget væsentligt, f.eks. som følge af voksende beskyttelsesopgaver, eller såfremt der skulle ske en væsentlig ændring i opgavernes karakter, vil regeringen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn herom eller om nødvendigt på ny forelægge sagen for Folketinget.
XI. Merudgiften ved fortsat udsendelse af det danske militære bidrag i Irak, herunder udgiften til leje af civile pansrede køretøjer, vurderes samlet at udgøre ca. 230 mio. kr. for en seks måneders periode. Udgifterne vil blive afholdt inden for den ramme, der er afsat til forsvarets internationale aktiviteter, inkl. reserven på i alt 750 mio. kr. øremærket til forsvarets internationale aktiviteter, samt reserven under § 35.11.05.40 på 250 mio. kr.
Beslutningsforslaget vedtaget den 2. december 2003 med 103 stemmer (V,
S, DF, KF, RV, KD og Anders Møller (UFG) mod 9 (SF og EL).
Kilde: Folketingets Informationssystem, www.ft.dk,
http://www.ft.dk/Samling/20031/beslutningsforslag_som_fremsat/B56.htm
Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.
Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk