Fremsat den 19. maj 2004 af udenrigsministeren (Per Stig Møller)

Forslag til folketingsbeslutning om fortsat dansk bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak

Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker fortsat stilles til rådighed for en multinational sikringsstyrke i Irak, herunder at danske militære styrker fortsat stilles til rådighed for beskyttelsen af civilt dansk personel og ejendom i landet.

Bemærkninger til beslutningsforslaget

I. Det internationale samfund yder under mandat fra FNs sikkerhedsråd en omfattende indsats for at bidrage til genopbygningen af Irak og for at skabe rammerne for en demokratisk udvikling i Irak. Den danske styrke i Irak har ved Folketingsbeslutning af 2. december 2003 mandat indtil den 2. juni 2004. I lyset af den vanskelige politiske overgangsproces, som den irakiske befolkning står over for, er der grund til allerede på nuværende tidspunkt at signalere dansk støtte og opbakning til det videre forløb. På denne baggrund foreslår regeringen, at der træffes beslutning om forlængelse i seks måneder af det danske militære bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak, herunder at danske styrker fortsat stilles til rådighed for beskyttelsen af civilt dansk personel og ejendom i landet. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt at forlænge bidraget yderligere, agter regeringen at forelægge sagen for Folketinget.

II. Det folkeretlige grundlag for den multinationale sikringsstyrke i Irak udgøres indtil videre uændret af FNs Sikkerhedsråds resolutioner 1483 af 22. maj 2003 og 1511 af 16. oktober 2003. I forbindelse med den planlagte overdragelse af suverænitet til en international anerkendt, repræsentativ irakisk regering, forventes et fornyet folkeretligt grundlag for sikringsstyrken.

Det danske bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak vil - som alle øvrige udenlandske tropper - fortsat være undergivet den humanitære folkerets regler om beskyttelse af befolkningens liv, ejendom og velfærd.

III. Den multinationale sikringsstyrkes opgaver er fastlagt i FNs Sikkerhedsråds resolution 1511. Det fremgår bl.a. heraf, at den multinationale sikringsstyrke er bemyndiget til at anvende alle nødvendige foranstaltninger, herunder brug af væbnet magt. I resolutionen rettes endvidere en indtrængende appel til FNs medlemslande om at yde bidrag til sikringsstyrken, herunder med militære styrker.

Sikringsstyrken er for nærværende opdelt i fem divisioner, der geografisk dækker hver sit område af Irak. USA har påtaget sig at varetage ledelsen af tre divisioner, mens UK og Polen hver står i spidsen for en bredt sammensat division.

Sikringsstyrken har p.t. deltagelse af følgende lande udover Danmark: Albanien, Australien, Azerbajdjan, Bulgarien, Estland, El Salvador, Filippinerne, Georgien, Holland, Italien, Japan, Kasakhstan, Letland, Litauen, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Mongoliet, New Zealand, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Singapore, Slovakiet, Sydkorea, Thailand, Tjekkiet, UK, Ukraine, Ungarn og USA. I en række af de anførte lande pågår der for tiden overvejelser om spørgsmålet om forlængelse af den militære tilstedeværelse i Irak.

IV. Danmark deltager på flere områder aktivt i den internationale indsats, som det er nødvendigt at yde i relation til Irak. Foruden Danmarks militære bidrag til den multinationale sikringsstyrke har regeringen for 2003-2004 afsat op til 180 mio. kr. i humanitær bistand og op til 170 mio. kr. i genopbygnings­bistand til Irak. Den danske humanitære indsats ydes via FN-organi­sationer og danske organisationer med international erfaring inden for bl.a. humanitær minerydning, rehabilitering af uddannelsessystemet, sundhed, vand og sanitet samt repatriering af flygtninge og genbosættelse af internt fordrevne.

V. På grundlag af Folketingets vedtagelse af beslutningsforslag nr. B 165 den 15. maj 2003 blev et dansk styrkebidrag på ca. 380 personer i begyndelsen af juni 2003 indsat under den britisk-ledede division i det sydøstlige Irak. Fra august 2003 har Danmark endvidere bidraget med op til 10 stabsofficerer til den polsk-ledede multinationale division.

Efterfølgende forværredes sikkerheds­situationen i Irak, herunder i det danske ansvarsområde. Løsningen af de opgaver, der påhviler det danske militære kontingent i Irak har på den baggrund vist sig at kræve en mere omfattende indsats end oprindelig antaget. På denne baggrund besluttede regeringen efter rådføring i Det Udenrigspolitiske Nævn den 16. juli 2003 at forøge den danske styrke med ca. 40 personer til i alt ca. 410 personer. På baggrund af en yderligere forværring af sikkerhedssituationen, herunder et akut behov for beskyttelse af personale og rådgivere ved danske repræsentationer i Bagdad og Basra, vedtog Folketinget den 10. oktober 2003 at styrke bidraget, jf. beslutningsforslag nr. B 1. Styrkelsen indebar forøgelse af det danske bidrag til sikringsstyrken med i alt ca. 90 personer. Derudover omfattede det supplerende danske bidrag et mindre antal soldater, i første omgang ca. 10, specielt uddannet i personbeskyttelse samt to pansrede civile køretøjer m.h.p. beskyttelse af personer knyttet til de danske repræsentationer i Bagdad og Basra. Det aktuelle samlede danske styrkebidrag, inklusiv bidraget med op til 10 stabsofficerer til den polsk-ledede multinationale division, omfatter i alt ca. 520 personer.

VI. Regeringen finder det vigtigt, at Danmark sammen med den bredest mulige kreds af lande fortsat deltager i en multinational sikringsstyrke i Irak. Regeringen lægger vægt på, at sikringsstyrken er nødvendig for at understøtte og sikre den internationale indsats i Irak, således at den langsigtede genopbygning af landet kan finde sted og der kan gennemføres en politisk overgangsproces. Det store antal væbnede anslag mod den internationale indsats, men også mod den irakiske civilbefolkning, understreger kun behovet for at videreføre en beslutsom international indsats, herunder bred international deltagelse i den multinationale sikringsstyrke. Sikringsstyrken vil fortsat medvirke til at understøtte bestræbelserne på at etablere et fredeligt og stabilt Irak til gavn for hele den irakiske befolkning, herunder også tilbagevendende flygtninge og internt fordrevne. Regeringen lægger vægt på at fortsætte sin aktive medvirken til at gennemføre den internationale støtte, som er skitseret bl.a. i FN’s Sikkerhedsråds resolutioner. Samtidig med at regeringen ønsker at opretholde et usvækket dansk engagement i stabiliserings- og genopbygningsindsatsen, finder regeringen det vigtigt at yde det udsendte danske civile personale bedst mulig beskyttelse.

Regeringen finder det helt centralt for Iraks udvikling, at FN sikres en langt stærkere rolle som grundlag for det langsigtede internationale engagement i landet. Regeringen vil støtte bestræbelser på at fremme en sådan udvikling gennem vedtagelse af en EU strategi om EU’s forbindelser med Irak.

I forbindelse med Danmarks militære engagement i Irak har der kunnet konstateres et behov for en styrket samordning af de civile og militære indsatser. Der vil derfor i videst muligt omfang blive gennemført en koordination af den danske civile indsats i det område, hvor de danske militære styrker er indsat.

VII. Det danske militære bidrag vil indtil videre blive opretholdt på det aktuelle niveau og med de nuværende opgaver. Det nuværende bidrag er sammensat af følgende enheder: et panserinfanterikompagni, en let opklaringseskadron, et stabs- og logistikkompagni, et ingeniørdetachement, et militærpolitidetachement, en sanitetsdeling, et element til civilt-militært samarbejde, et nationalt støtteelement, stab og stabsofficerer, herunder op til 10 stabsofficerer tilknyttet den polsk-ledede multinationale division, et mindre antal soldater, p.t. ca. 10, specielt uddannet i personbeskyttelse samt pansrede civile køretøjer m.h.p. beskyttelse af personer knyttet til danske repræsentationer i Bagdad og Basra. På baggrund af udvidelsen af antallet af civilt udsendte tilknyttet repræsentationerne udsendes i løbet af sommeren 2004 yderligere fem soldater specielt uddannet i personbeskyttelse til Bagdad samt yderligere pansrede civile køretøjer. I takt med at antallet af civilt udsendte danskere tilknyttet repræsentationerne endeligt afklares, kan der vise sig behov for at afsætte yderligere militært personel og materiel til denne beskyttelse. Forsvarsmyndighederne vil forberede udsendelse af militært personel til at varetage disse opgaver i takt med at behovet måtte opstå.

Et bidrag fra Litauen på ca. 55 personer ventes fortsat tilknyttet de danske bidrag til sikringsstyrken.

Det danske bidrag vil fortsat være indsat i den sydøstlige del af Irak inden for rammerne af den britisk-ledede multinationale division. Endvidere vil et mindre antal danske stabs- og forbindelsesofficerer fortsat være placeret ved militære hovedkvarterer i Irak uden for det egentlige danske operationsområde. Det nationale støtteelement vil være placeret ved Basra. Der gennemføres i øjeblikket tekniske drøftelser med de britiske militære myndigheder om en eventuel udvidelse af de danske styrkers nuværende operationsområde. Regeringen vil vende tilbage til dette forhold, når en nærmere afklaring foreligger. Det bemærkes i den forbindelse, at en eventuel udvidelse af de danske styrkers nuværende operationsområde i givet fald ikke forudses at medføre behov for ændring af niveauet for det aktuelle danske bidrag.

Som hidtil vil der også fremover i mindre omfang kunne blive tale om indsættelse af personel i andre dele af Irak. Det omfatter personel fra det danske styrkebidrag samt fra det indsatte specialstyrkebidrag til personbeskyttelse i Bagdad.

Det danske styrkebidrag vil som den øvrige sikringsstyrke have bemyndigelse til at anvende alle nødvendige foranstaltninger, herunder om nødvendigt væbnet magt. Udover adgang til at anvende magt i selvforsvar vil der således være adgang til i fornødent omfang at anvende magt til at gennemføre de pålagte opgaver.

Forsvarets Efterretningstjeneste har afgivet følgende trusselsvurdering:

"Det er vurderingen, at indsættelsen af de danske militære bidrag i Irak er forbundet med risiko. I den centrale del af Irak angriber grupperinger med tilknytning til det tidligere regime fortsat koalitionen. Disse angreb har lokalt karakter af guerillakrig. Sunniekstremistiske terrorgrupper og herunder udenlandske ekstremister angriber både koalitionen og de irakere, som samarbejder med koalitionen. I de shiitiske områder i Bagdad samt i det sydlige Irak er radikale shiitiske grupper blevet sværere at kontrollere, efter at den shiitiske leder Muqtada al-Sadr i påsken forsøgte at starte en revolte og dermed brød den shiitiske ikke-volds­strategi mod koalitionen. Rapporterne om koalitionens overgreb mod fanger i Irak øger den vrede, som mange irakere føler over koalitionen. Modstanden mod koalitionens tilstedeværelse er mindre i det sydlige Irak end i den centrale del af landet. Shiiternes ledelse i Najaf opfordrer til ro og samarbejde, men situationen er skrøbelig.

Der er et stærkt fjendskab mellem en række af grupperin­gerne i Irak, og det vurderes, at der sandsynligvis vil udbryde borgerkrig, hvis koalitionen trækker sig ud af Irak.

Sikkerhedssituationen bliver næppe mærkbart bedre inden magtoverdragelsen til irakerne den 30. juni 2004. En af de største udfordringer, også efter magtoverdragelsen, bliver etableringen af en effektiv irakisk sikkerhedsstyrke.

Truslen for angreb mod danske styrker vurderes som høj i hele Irak. Den spændte situation bevirker samtidig, at truslen fra civile uroligheder mod danske styr­ker vurderes som høj. Terrortruslen i Irak vurderes også som høj. Den landmilitære minefare og faren fra ueksploderet am­munition vurderes som middel til høj. Et af de hyppigst anvendte midler i modstandskampen i Irak er improviserede sprængladninger, og denne type angreb vurderes at fortsætte.

Udviklingen i Irak følges nøje af efterretningstjenester verden over og truslen fra spi­onage vurderes som høj. Truslen fra biologiske og kemiske kampstoffer vurderes som lav, mens truslen fra terrorgruppers egenfremstillede biologiske og kemiske giftstoffer vurde­res som middel. Truslen fra organiseret kriminalitet, herunder brug af våben, mod danske enheder vurderes som høj."

Det danske styrkebidrag består dels af fastansat personel, dels af kontraktansat personel, herunder personel på reaktionsstyrkekontrakt fra Den Danske Internationale Brigade. Personellets uddannelse, erfaring og motivation er på højt niveau. Styrkebidragene råder over fuldt moderne udrustning, herunder personlig udrustning. Med personellets uddannelse og træning, materiellets beskaffenhed samt iagttagelsen af nødvendige procedurer vil der blive taget de bedst mulige forholdsregler over for mulige faremomenter.

Forsvarets personel vil under udsendelsen være omfattet af forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning.

VIII. Da det danske militære bidrag vil indgå i en indsats, hvor der kan blive tale om anvendelse af militære magtmidler, forelægges sagen for Folketinget under henvisning til Grundlovens § 19, stk. 2 med anmodning om, at Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker fortsat stilles til rådighed for en multinational sikringsstyrke i Irak, herunder at danske militære styrker fortsat stilles til rådighed for beskyttelsen af civilt dansk personel og ejendom i landet.

IX. Bidraget vil blive forlænget for en seks måneders periode. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt at forlænge bidraget yderligere, agter regeringen at forelægge sagen for Folketinget. Såfremt det i øvrigt skulle vise sig hensigtsmæssigt at justere bidraget, herunder ansvarsområdet væsentligt, eller såfremt der i øvrigt skulle ske en væsentlig ændring i opgavernes karakter eller det folkeretlige grundlag for sikringsstyrkens tilstedeværelse, vil regeringen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn herom eller om nødvendigt på ny forelægge sagen for Folketinget.

X. Merudgiften ved fortsat udsendelse af det danske militære bidrag i Irak, herunder udgiften til leje af et antal af de civile pansrede køretøjer, vurderes samlet at udgøre ca. 210 mio. kr. for en seks måneders periode. Udgifterne vil blive afholdt inden for den ramme, der er afsat til forsvarets internationale aktiviteter, samt ved overførsel af i alt 45 mio. kr. fra finanslovens § 35.11.21.10 (international reserve til freds- og stabilitetsskabende indsatser m.m.). Regeringen vil snarest forelægge et aktstykke om den nævnte overførsel. Yderligere merudgifter ved forlængelsen afholdes inden for § 12 (»Forsvarsministeriet«) ved omprioritering inden for ikke-operative områder.

Beslutningsforslaget vedtaget den 2. juni 2004 med 92 stemmer (V, S, DF, KF, RV og KD) mod 11 (SF og EL).

Kilde: Folketingets Informationssystem, www.ft.dk,
http://www.ft.dk/Samling/20031/beslutningsforslag_som_fremsat/B213.htm

---

Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.

Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk