
| Komiteen for et Frit Irak - The Committee for a Free Iraq, Denmark |
| Forside |
| Frit Irak News |
| Politisk grundlag |
| Vedtægter |
| Pressemeddelelser og debatindlæg |
| Presseklip |
| Synspunkt |
| Tema |
| Multimedier |
| Udgivelser |
| Aktiviteter |
| Søgning |
| Links |
| Kontakt |
| English |
| عربي |
Komiteen
for et Frit Iraks konto:
Kontonr. 892-97-01977, reg.nr. 9860
Copyright
© 2003-2005
www.fritirak.dk
Irakere i Danmark demonstrerer mod terror
Vi, de herboende irakere, arrangerer en fredelig demonstration mod den terror der rammer i Irak, London og resten af verden. Demonstrationen afholdes fredag den 22. juli 2005 fra kl 15-17, Rådhuspladsen, København.
Eksemplerne på meningsløs terror er mange og grusomme. Den 7. juli blev 56 dræbt af selvmordsbomber i tre undergrundstog og en bus i London. Den 13. juli blev 36 børn dræbt af en bilbombe i Baghdad. Den 16. juli blev næsten 100 irakere dræbt og 156 irakere alvorligt sårede under en selvmordsbombe i Baghdad.
”Terror har ikke noget med islam at gøre. Bomberne rammer både muslimer og ikke-muslimer. Bomberne er meningsløse. Derfor opfordrer vi alle til at møde op for at vise respekt for de irakiske børn, der forsøgte at skabe sig et liv i et vaklende land og måtte bøde med livet i stedet for at skabe det. Og for de mange andre uskyldige ofre for terroren i Irak og i London,” siger Nahda Jassem, repræsentant for det irakiske netværk i Danmark.
Det irakiske netværk opfordrer alle irakere, deres venner samt politikerne i Danmark til at samles fredag den 22. juli 2005 og vise sympati og afstand fra terror.
”Alt hvad der rammer menneskers sikkerhed og rettigheder er fuldstændig uacceptabelt. Hvis vi viser frygt, giver vi terroristerne det de vil have, så får de magt. Vi skal stå sammen, stå imod og vise at vi ikke frygter dem,” siger Nahda Jassem.
Det irakiske netværk ønsker samtidig, at irakerne her i Danmark vil gøre alt for at bekæmpe terroren, ved at stå sammen, og hvis muligt give oplysninger videre til myndighederne, der kan stoppe terroristerne.
Der vil under demonstrationen blive tændt lys for
at mindes ofrene for terror i Irak, i London og i resten af verden. Der
vil være udtalelser fra danske og irakiske politikere, det irakiske
netværk samt andre irakiske organisationer her i Danmark.
For yderligere oplysninger kontakt: Nahda Jassem på telefon: 28377119
Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.
Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk