Komiteen for et Frit Irak - The Committee for a Free Iraq, Denmark

 
Forside
Frit Irak News
Politisk grundlag
Vedtægter
Pressemeddelelser og debatindlæg
Presseklip
Synspunkt
Tema
Multimedier
Udgivelser
Aktiviteter
Søgning
Links
Kontakt
English
عربي

Komiteen for et Frit Iraks konto:
Kontonr. 892-97-01977, reg.nr. 9860

Copyright © 2003-2005
www.fritirak.dk

 

Irak vil sejre!

Saddam Hussein taler til det irakiske folk kort efter aggressionens start den 20. marts 2003Uddrag af tale holdt af Iraks præsident Saddam Hussein og transmitteret på irakisk tv tre timer efter starten på den amerikansk ledede krigskoalitions aggression mod Irak, 20. marts 2003

I Allahs, den nådiges og almægtiges navn.

Dem, der er undertrykte, har ret til at kæmpe, og Allah er i stand til at give dem sejren. Allah er størst.

Til det store irakiske folk, til vores tapre kæmpere, til vores mænd i de heroiske væbnede styrker, til vores glorværdige arabiske nation:

Ved morgenbønnen i dag den 20. marts 2003 begik den kriminelle, hensynsløse Bush og hans støtter den forbrydelse, som han truede med at begå mod Irak og menneskeheden. Han udførte sin kriminelle handling sammen med sine allierede og begik dermed endnu en forbrydelse i rækken af skændige forbrydelser, som han og hans følgesvende har begået mod Irak og menneskeheden.

Til irakerne og alle folk i vores nation:

Jeres land, jeres glorværdige nation og jeres principper er værd at ofre jer selv, jeres sjæle, jeres familier og jeres sønner for.

I denne forbindelse behøver jeg ikke at gentage, hvad hver og en af jer skal og er nødt til at gøre for at forsvare vores dyrebare nation, vores principper og helligheder.

Jeg siger til hvert enkelt medlem af den tålmodige og troende irakiske familie, som undertrykkes af den onde fjende, at huske alt, hvad han har sagt. Disse dage og i overensstemmelse med Allahs vilje vil blive en del af det glorværdige Iraks uendelige historie. I – Iraks modige mænd og kvinder – fortjener sejren og æren og alt, hvad der ophøjer de troende foran deres gud og giver nederlag til de vantro, der er fjender af Allah og menneskeheden. I irakere vil nå sejren sammen med nationens sønner.

I er allerede sejrrige i kraft af Allahs hjælp. Jeres fjender vil vanæres og fyldes med skam.

Til I venner, som er imod det onde i verden, lad freden være med jer! I har nu set, hvordan den hensynsløse Bush, da han i dag begik sin afskyelige forbrydelse, lod hånt om jeres holdninger og synspunkter imod krigen og jeres oprigtige råb om fred.

Vi lover jer i vores navn, i den irakiske regerings navn, i det irakiske folk og dets heroiske hærs navn samt i den irakiske civilisation og histories navn, at vi vil bekæmpe aggressorerne, og om Allah vil vil vi presse dem til grænsen, hvor de vil miste tålmodigheden og ethvert håb om at opnå det, som de har planlagt, og hvad den zionistiske forbryder har drevet dem til at gøre. De vil blive besejret, en sejr, som ønskes af alle troende og alle, der elsker freden og menneskeheden.

Irak vil sejre, om Allah vil, og med Irak vil vores arabiske nation og menneskeheden sejre, og de onde aggressorer vil blive ramt på en måde, som vil gøre dem ude af stand til at opnå det mål, som de – den amerikansk-zionistiske koalition – har lagt for nationerne og folkene, frem for alt for vores glorværdige arabiske nation.

Allah er størst! Allah er størst! Længe leve Irak og Palæstina! Længe leve vores arabiske nation! Længe leve broderskabet mellem folkene! Længe leve dem, der elsker fred og sikkerhed og dem, der forsvarer folkenes ret til at leve i frihed, baseret på retfærdighed!

Allah er størst! Længe leve Irak! Længe leve Irak! Længe leve hellig krig, og længe leve Palæstina!


Oversat af Carsten Kofoed for Komiteen for et Frit Irak fra ”Your enemies will be in disgrace and shame”, Sydney Morning Herald, www.smh.com.au, 21. marts 2003, http://www.smh.com.au/articles/2003/03/20/1047749880777.html

Links:
Videouddrag af slutningen af ovenstående tale (irakisk tv, 20. marts 2003)

8. december 2005


Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.

Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk