
| Komiteen for et Frit Irak - The Committee for a Free Iraq, Denmark |
| Forside |
| Frit Irak News |
| Politisk grundlag |
| Vedtægter |
| Pressemeddelelser og debatindlæg |
| Presseklip |
| Synspunkt |
| Tema |
| Multimedier |
| Udgivelser |
| Aktiviteter |
| Søgning |
| Links |
| Kontakt |
| English |
| عربي |
Komiteen
for et Frit Iraks konto:
Kontonr. 892-97-01977, reg.nr. 9860
Copyright
© 2003-2005
www.fritirak.dk
Hverken Obama eller SOFA-aftalen giver grund til optimisme i Irak
Interview med Awni al-Kalemji, Iraks Patriotiske Alliance
Af Jan R. Steinholt, Komiteen for et Frit Irak, Norge

Iraks Patriotiske Alliance (IPA) tror ikke på løfterne om en snarlig amerikansk tilbagetrækning, uanset om de kommer fra Georg Bush eller Barack Obama. Det gælder helt uafhængig af, hvilke aftaler, der indgås mellem USA og Malaki-regimet i Bagdad.
IPA’s talsmand Awni al-Kalemji afviser, at der er tale om en ny situation i Irak. Grundlæggende er den ligesom den har været siden okkupationen i 2003.
- Nogle ansigter bliver skiftet ud eller skubbet i blandt besætternes støttespiller. Også indenfor modstandens partier og grupperinger sker der skift, i perioder er de vældigt aktive, andre mere passive. Kampen foregår ikke efter en ret linie, men vil altid ende med at gå fremad, siger han:
- Vi er endnu ikke kommer dertil, at USA er nødt til at forlade irakisk jord. Vi må indse, at modstanden kommer til at føre en langvarig krig – i mindst 10 år, sagde al-Kalemji, da han indledte på det seminar, som Komiteen for et frit Irak holdt i Oslo den 29.november.
Besætterne har hævdet, at modstanden ville være knust i løbet af 2007, som resultat af præsident Bushs såkaldte nye strategi. Siden er mange af amerikanernes vigtigste baser blevet angrebet. Pentagons egne tabstal viser, at 2007 blev året med det højst antal dræbte og sårede, selvom tallene endog er forskønnet ved, at de 200.000 private lejesoldater, der ofte bruges i forreste linie og deres faldne, ikke tælles med.
- Min personlige mening er, at der nok er forskelle mellem Georg Bush og Barack Obama, når det gælder den amerikanske indenrigspolitik, men når det gælder udenrigspolitikken tror jeg ikke på nogen væsentlig ændring. I USA er det det militærindustrielle kompleks, finanssektoren og zionist-lobbyen, der udstikker rammerne for præsidentens handlefrihed. Hvis præsident Obama skal frigøre sig fra disse rammer, vil det i bedste fald først ske, hvis han bliver genvalgt for en ny periode.
Vil slås til den sidste amerikanske soldat er ude
Teksten i den nyligt indgåede aftale, som i USA kaldes en ”sikkerhedsaftale” og i Irak en aftale om ”tilbagetrækning”, siger, at de amerikanske soldater til sommer skal trække sig tilbage til sine over 50 baser rundt om i Irak og være ude af landet inden udgangen af 2011. IPA-talsmanden har ingen tillid til, at det sidste vil ske som følge af aftalen, men peger på, at en reduktion af de synlige amerikanske styrker i irakiske byer og udbredelsen af en (falsk) forestilling om en nært forestående amerikansk tilbagetrækning kan få negative konsekvenser i dele af modstandsbevægelsen.
Det kan på kort sigt føre til splid og uenighed i modstandskræfterne om nødvendigheden af at fortsætte den væbnede modstand. Den del af modstanden, som IPA repræsenterer, er ikke i tvivl om, at kampen bør fortsætte:
- Vi må lære af historien, ikke mindst af vietnameserne. Selv mens lederne forhandlede med Henry Kissinger, fortsatte de kampen og gennemførte 254 militære operationer. For vor del, så vil vi kæmpe helt til den sidste amerikanske soldat har forladt irakisk jord, sagde Kalemji.
Aftalen om tilbagetrækning
SOFA-aftalen (Status Of Forces Agreement) blev banket igennem i Den grønne Zone den 27. november. Det burde have været en øjenåbner, at præsident Bush siger, at han er uhyre fornøjet med aftalen og nu lægger hele sin prestige i at støtte en tidsplan, som han længe har været en bastant modstander af.
I propagandaen fremstilles aftalen ligeledes som en stor sejr for Malaki-regimet i Bagdad. Maliki praler med, at aftalen sætter en dato for amerikansk tilbagetrækning fra Irak, inden udgangen af 2011. Den indeholder en passus om, at USA ikke skal kunne angribe andre stater fra irakisk territorium. Endvidere indeholder aftalen et punkt om, at det ikke længere skal være straffrihed for amerikanske soldater, som begår overgreb udenfor tjeneste. De må nu stå til ansvar for irakiske domstole.
Men Kalemji har ikke den ringeste tro på, at amerikanske soldater vil blive stillet for nogen irakisk domstol:
- De amerikanske soldater er jo ikke i Irak på ferie. De er altid i tjeneste
Al Kalemji hælder isvand i blodet på de, der tror, at denne aftale repræsenterer en helt ny kurs, for den er fuld af smuthuller. Tre krav er knyttet til den. For det første forudsættes det, at sikkerheden i landet skal være kraftigt forbedret. For det andet forudsættes det, at den irakiske hær skal være stærk nok til at stå imod andre regionale staters aggression. Og for det tredje må den irakiske ”regering” anmode USA om at trække sig ud.
Sikkerheden er i USA’s hænder
Til det første punkt om sikkerhedssituationen pegede Kalemji på, at graden af ”sikkerhed” styres af USA. Han henviste til, at generalerne Petraeus og Sanchez fik ordre til inden tre måneder at forberede en rapport til den amerikanske kongres om sikkerhedssituationen i Irak.
Hvad skete i de tre måneder? Alle militslederne blev forflyttet over til Iran, bombningerne stoppede, og soldaterne fik besked på at blive i barkkerne. Dermed blev sikkerhedssituationen kraftigt forbedret, og generalerne kunne berolige demokraterne kongresmedlemmer ved at vise store fremgange i Irak… Det er altså amerikanerne, der afgør, hvordan sikkerhedssituationen ser ud til enhver tid, og de kan jonglere med den, som det passer dem.
Til det andet om at opbygge den irakiske forsvarsmagt sådan, at den stå imod angreb fra mægtige stater i regionen, som Iran, Tyrkiet - for ikke at tale om Israel:
- Lad os ikke glemme, at tidligere guvernør Poul Bremer skrev i sin bog, at målet for besættelsen var at ødelægge den irakiske hær, minder Kalemji om. Og henviste til, at republikanernes præsidentkandidat McCain hævdede, at USA burde blive i Irak i hundrede år.
Marionettens mareridt
Når det gælder det sidste punkt om, at Irak skal bede USA om at trække sig ud, fremholdt Kalemji, at det er en vittighed. For marionetterne i Bagdad er tanken om, at USA skulle trække sig ud deres værste mareridt:
- Hvis USA forlader Irak, rejser kollaboratørerne sammen med dem. Og rejser de ikke, ved de, at de lider samme medfart, som amerikanerne har fået.
Grunden til, at aftalen er underskrevet, er, at Bush har ret dårlig tid. Han vil have en aftale under armen før hans præsidenttid udløber. Og hvad angår Malaki, så er det som et irakisk parlamentsmedlem sagde til TV-kanalen al Jazeera: Maliki fik besked om, at hvis han nægtede at skrive under ville amerikanerne sørge for at fjerne vagtkorpset, som omgiver ham. Den amerikanske ambassadør gjorde det også klart, at sikkerheden for civile vil blive forværret, hvis ikke aftalen blev underskrevet.
Endnu et bevis på, hvem der faktisk afgør sikkerhedsniveauet i Irak.
Artiklens forfatter er bestyrelsesmedlem i Komiteen for et Fritt Irak Norge og den blev først offentliggjort på frittirak.no.
Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.
Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk