
| Komiteen for et Frit Irak - The Committee for a Free Iraq, Denmark |
| Forside |
| Frit Irak News |
| Politisk grundlag |
| Vedtægter |
| Pressemeddelelser og debatindlæg |
| Presseklip |
| Synspunkt |
| Tema |
| Multimedier |
| Udgivelser |
| Aktiviteter |
| Søgning |
| Links |
| Kontakt |
| English |
| عربي |
Komiteen
for et Frit Iraks konto:
Kontonr. 892-97-01977, reg.nr. 9860
Copyright
© 2003-2005
www.fritirak.dk
Af Carsten Kofoed, bestyrelsesmedlem i Komiteen for et Frit Irak,
22. januar 2004
I Irak lyder kravet om selvbestemmelse og demokrati for irakerne stadig
højere. Den 15. og 19. januar har to kæmpe demonstrationer
i henholdsvis Basra og Bagdad krævet direkte valg til en irakisk
nationalforsamling, som efter USA‘s aktuelle plan skal vælge
en overgangsregering, hvortil magten overdrages af USA inden den 30.
juni.
Kravet om direkte valg, inden magten formelt overdrages irakerne,
er ikke noget, som den irakiske shiismes leder, ayatollah Ali Al-Sistani,
har ‘opfundet‘, men er derimod født ud af besættelsen,
dens skalten og valten med irakernes dagligdag, dens udemokratiske,
undertrykkende og udplyndrende natur og den deraf følgende
folkelige utilfredshed med og modstand mod besættelsen.
De direkte valg forsøger amerikanerne og det amerikansk indsatte
Regerende Råd i fællesskab at slå hen ved at sige,
at de ikke kan indfries på grund af sikkerhedssituationen (som
besættelsesmagten selv bærer ansvaret for) og manglen
på troværdige optegnelser af stemmeberettigede i Irak
(‘olie for mad‘-rationeringskortene fra tiden under FN‘s
sanktioner, der først ophørte i juni 2003, kan bruges).
USA har nu indkaldt FN som sikkert vidne.
Amerikanerne er meget bekymrede over direkte valg, fordi disse –
hvis de gik retfærdigt til – ville resultere i, at størstedelen
af USA‘s allierede i det Regerende Råd, der bliver betragtet
som quislinge af langt de fleste irakere, godt kunne pakke deres ting
sammen.
Derimod ville politiske kræfter, der er imod besættelsen
og kræver irakisk kontrol med Iraks sorte guld, olien, stå
med en helt anderledes opbakning.
Skrækscenariet for amerikanerne er en irakisk overgangsregering,
der kræver en hurtig ende på besættelsen og irakisk
kontrol med olien, idet det så vil betyde, at hele den store
idé med krigen – erobringen af Irak og landets olie –
vil komme under et stærkt forøget pres. Læg så
dertil alle krigsløgnene, alle de dræbte amerikanske
soldater, alle de amerikanske milliardbevillinger til krigen og besættelsen,
som betales af almindelige skatteydere i USA, og se disse ting i sammenhæng
med Bush‘s ambitioner om at blive genvalgt som USA‘s præsident
til november.
Det er ikke så lidt, der står på spil for Bush og
hans folk i Det Hvide Hus og i den amerikanske olieindustri. Og i
den sammenhæng er det ikke den demokratiske karakter af det
nye irakiske styre, der er det afgørende, men alene styrets
velvillighed over for amerikanske interesser i Irak og i resten af
Mellemøsten.
Dette står mere klart end nogensinde – ikke mindst for
irakerne selv. Og det vil intensivere modstanden mod besættelsen
yderligere. Det samme bør ske med vores solidaritet med det
irakiske folks retfærdige modstandskamp.
Bragt let forkortet i Information den 26. januar og i sin helhed i Dagbladet Arbejderen den 31. januar 2004.
Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.
Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk