Komiteen for et Frit Irak - The Committee for a Free Iraq, Denmark

 
Forside
Frit Irak News
Politisk grundlag
Vedtægter
Pressemeddelelser og debatindlæg
Presseklip
Synspunkt
Tema
Multimedier
Udgivelser
Aktiviteter
Søgning
Links
Kontakt
English
عربي

Komiteen for et Frit Iraks konto:
Kontonr. 892-97-01977, reg.nr. 9860

Copyright © 2003-2005
www.fritirak.dk

 

Colin Powell er ikke velkommen i Danmark

Pressemeddelelse fra Komiteen for et Frit Irak, 28. april 2004

I anledning af USA’s udenrigsminister Colin Powells besøg i Danmark den 29. april udtaler Carsten Kofoed, talsmand for Komiteen for et Frit Irak:

”På Danmarks vegne er det en skandale, at en mand som Colin Powell, der er en af de absolut hovedansvarlige for den ulovlige krig mod og besættelse af Irak, besøger Danmark. Han og udenrigsminister Per Stig Møller skal diskutere Danmarks rolle i USA’s fortsatte oliekrig i Irak, der er løbet ind i store problemer, fordi irakerne simpelthen ikke ønsker besættelsen og på tværs af politiske, religiøse og etniske skel bekæmper besættelsesmagten. De to udenrigsministre vil nu have FN på banen i Irak, for at flere lande – med en FN-resolution i hånden – kan sende deres sønner og døtre i krig for olie og amerikansk magt. Også statsminister Anders Fogh Rasmussen vil mødes og skåle med Colin Powell, men i glassene vil der være blodet fra de over 40.000 irakere, som ”koalitionen” har myrdet fra den 20. marts 2003 og indtil nu,” siger Carsten Kofoed.

”Såvel Colin Powell som Per Stig Møller og Anders Fogh Rasmussen løj bevidst om Iraks masseødelæggelsesvåben for at kunne føre deres uprovokerede angrebskrig mod Irak. De burde derfor i dag ikke kunne spankulere frit rundt i København, men derimod sidde foran en Nürnberg-domstol ligesom de nazistiske ledere, der også førte uprovokeret angrebskrig og blev dømt herfor,” mener Carsten Kofoed.

”Her i Danmark sidder der en regering, hvis udenrigsministerium er USA’s ambassade. Mens andre lande som Spanien og Norge trækker deres tropper hjem fra Irak, så vil Danmark tværtimod styrke sit såkaldte militære engagement i landet. Dermed vil den danske regering på Danmarks vegne fortsætte krigsforbrydelserne i Irak, hvor den amerikansk ledede besættelsesmagt har erklæret hele den irakiske befolkning åben krig og myrder og terroriserer med nøjagtig de samme metoder som i Vietnam. Fogh-regeringens totale underkastelse under den mest krigeriske amerikanske regering nogensinde skader Danmarks internationale omdømme kolossalt, ikke mindst i den arabiske verden,” konstaterer Carsten Kofoed.

”At få de danske soldater hjem fra Irak vil gavne både irakerne, de danske soldater og Danmark. Komiteen for et Frit Irak opfordrer Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre til at ændre deres beslutning om at støtte besættelsen af Irak – en støtte, der er med til at styrke den skandaleramte Fogh-regering – og kræve, at de danske soldater skal hjem fra Irak nu,” slutter Carsten Kofoed.


Kontakt: Carsten Kofoed, tlf. 61 27 41 77 el. fritirak@fritirak.dk
Komiteen for et Frit Irak: www.fritirak.dk


Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.

Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk