Danmark bliver i Irak – på torturens side

Af Carsten Kofoed, talsmand for Komiteen for et Frit Irak, 12. maj 2004.

De danske soldater i Irak skal blive der mindst seks måneder endnu. Et folketingsflertal i form af regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne har besluttet, at Danmark fortsat skal være en del af den ulovlige besættelse af Irak, baseret på en ulovlig krig, der førtes med løgn over løgn.

End ikke adskillige landes tilbagetrækning fra Irak eller de seneste gruopvækkende afsløringer af besættelsesmagtens afskyelige tortur af irakiske fanger har kunnet ændre den danske beslutning. End ikke Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre har reageret på det irakiske folks oprør, der for alvor begyndte i starten af april, og på billederne af den naziagtige tortur af irakere, hvis omfang har været omfattende og systematisk.

Såvel udenrigsminister Per Stig Møller som Jeppe Kofod (S) forklarede beslutningen om fortsat dansk militær i Irak med, at de danske besættelsestropper skal ”hjælpe irakerne til en bedre fremtid”. Imens skriger irakiske mænd i smerte, mens besættelsesmagtens frådende hunde kaster sig over deres nøgne kroppe. Imens skriger irakiske kvinder, mens de voldtages af amerikanske soldater.

Alle grænser for menneskelig adfærd er blevet overskredet. Og det er stærkt oprørende at høre folketingspolitikere, der med deres beslutninger er medansvarlige for torturen, for voldtægterne, for alle mordene på irakerne, ja for alt, hvad besættelsesmagten begår af forbrydelser i Irak, snakke om at ”hjælpe irakerne”. Den vestlige chauvinisme sætter nye rekorder. Torturbødlerne hjælper bare de irakiske ”undermennesker” med at få demokrati, mener flertallet i Folketinget.

Sandheden om besættelsesmagten i Irak er, at den hver eneste dag terroriserer den irakiske befolkning og myrder irakere på samlebånd. Det er en besættelseshær, hvis metoder – som vi har set det – tåler sammenligning med Hitlers nazistiske vilddyr.

Irakerne har aldrig ønsket besættelsen, men den skal absolut tvinges ned over dem på grund af olien og de udenlandske, herunder danske, firmaers grådighed.

I slutningen af maj rejser Fogh til USA. Her vil han forsikre Bush om fortsat dansk opbakning til hans kolonikrig i Irak og angiveligt påtale den nu afslørede tortur over for den amerikanske præsident. Det er imidlertid rent skuespil. Fogh vidste nemlig, at torturen fandt sted, og gjorde intet. Han er mere skyldig i torturen end dem, der udførte den, for de gjorde det på ordre oppefra. Fogh havde et valg, og han – Danmarks statsminister – valgte torturen.

Men selvfølgelig vil torturen fortsætte i Irak, uanset hvad torturtilhængeren Fogh fortæller Bush, for tortur er en velkendt måde, hvorpå en besættelsesmagt kan tvinge de nødvendige informationer ud af folk for at kunne nedkæmpe en folkeligt baseret modstandsbevægelse.

I Irak er Danmark i dag en del af en torturerende besættelsesmagt, der er blevet afsløret som hensynsløs, udplyndrende og en katastrofe for det irakiske folk. I Danmark har vi et folketingsflertal af krigsløgnere og -forbrydere. Med beslutningen om fortsat dansk militær deltagelse i Irak har de tilføjet ”torturbødler” på deres visitkort.