Den irakiske befrielseskamp styrkes

Pressemeddelelse fra Komiteen for et Frit Iraks bestyrelse, 4. september 2004

Sommeren i Irak har været præget af det opsving i modstandskampen, som opstanden i april, der blandt andet endte med et befriet Falluja, satte i gang. ”Magtoverdragelsen” sidst i juni, som besættelsesmagten har forsøgt at fremstille som oprettelsen af et suverænt Irak med en suveræn regering, er fuldstændigt afsløret som en farce og løgn. Det amerikansk indsatte quislingestyre – et genbrug af det dybt miskrediterede Regerende Råd og hovedsageligt et eksilirakisk sammenrend under ledelse af den mangeårige CIA-agent Iyad Allawi – eksisterer kun i kraft af den amerikansk ledede besættelsesmagts tilstedeværelse i Irak.

Det er ikke lykkes for marionetstyret at stabilisere besættelsen af den simple grund, at det hverken repræsenterer det irakiske folk eller har dets opbakning. Manglende folkelig støtte er også det ord, der bedst beskriver den amerikansk kontrollerede politiske proces, som blandt andet skal udmunde i ”valg” til januar 2005, og hvis forudsætning for deltagelse i er accept af besættelsen.

Denne ”politiske proces” har intet med demokratisering at gøre, men er dels et forsøg på at stabilisere og konsolidere besættelsen og dels en demokratisk fernis over et brutalt amerikansk ledet militærdiktatur, hvor USA udpeger Iraks ”politikere”, som så igen udpeger deres venner til andre poster i det irakiske marionetstyre. ”Genopbygningen” er udplyndring og består i, at udenlandske firmaer i samarbejde med irakiske kollaboratører røver Irak for dets rigdomme, i særdeleshed landets olierigdomme, mens den almindelige befolkning oplever en massiv arbejdsløshed, mangel på helt basale fornødenheder og en hastigt stigende fattigdom.

I dagens Irak er der ingen folkelig opbakning til besætternes vision om et Irak skåret efter den amerikanske imperialismes og zionismens skabelon. Flertallet af irakerne støtter modstanden, der på tværs af politiske, religiøse og etniske forskelle har forenet det irakiske folk, en modstand, som til stadighed styrkes. Velkoordinerede angreb på besættelsesmagten, dens institutioner og lokale og udenlandske kollaboratører hører til dagens orden i Irak her halvandet år efter, at besættelsen blev en realitet. Besættelsesmagten har svaret igen med en uhyre brutalitet. Byer – og tilmed bryllupper – er blevet bombet fra luften, og tusinder af civile er blevet myrdet, mens ”krigen mod terror” og terrorspøgelset Al-Qaida igen og igen bruges som påskud for alle disse krigsforbrydelser mod det irakiske folk.

Den seneste større opstand mod besættelsesmagten, som fandt sted i flere irakiske byer i august og havde sit centrum i shiamuslimernes hellige by, Najaf, viser en militært og politisk styrket modstand. I tre uger havde besættelsesmagten belejret Najaf, og mere end 1000 irakere blev dræbt under kampe mellem den shiamuslimske præst Muqtada Al-Sadrs modstandsfolk og den teknologisk stærkt overlegne besættelsesmagt flankeret af den ”irakiske” hær, fortrinsvis kollaboratørpartiernes militser. Men det lykkedes hverken at knuse eller afvæbne Al-Sadrs Mahdi-hær, der blev den egentlige sejrherre i det slag.

Det irakiske folks vrede mod besættelsesmagten er gennem sommeren øget endnu mere og opbakningen til modstanden ligeså. Al-Sadr, som blot er en del, men også den mest iøjnefaldende del af den væbnede modstand, fordi han i modsætning til andre modstandsgrupper opererer åbent, er blevet styrket, mens shiismens øverste åndelige leder ayatollah Ali Al-Sistani er svækket på grund af sin forsonende holdning over for besættelsesmagten.

I Danmark har hverken den kendsgerning, at de ”befriede” ser ”befrierne” som besættere og ønsker dem ud, USA’s omfattende og systematiske tortur i Abu Ghraib-fængslet og andre fængsler, adskillige landes tilbagetrækning fra Irak, eller de danske besættelsestroppers egen mishandling af irakiske fanger fået den hovedkonsekvens, som det burde: omgående tilbagetrækning af de danske tropper fra Irak.

Et stort folketingsflertal – inklusive den socialdemokratisk-radikale ”opposition” – gav i juni grønt lys for dansk deltagelse i krigsforbrydelserne i Irak indtil i hvert fald december. Danmark er i dag en besættelses- og torturmagt, en amerikansk vasalstat underlagt USA’s ekstremt aggressive imperialistiske udenrigspolitik, der med ”krigen mod terror” vil fortsætte, uanset om USA’s præsident hedder George Bush eller John Kerry.

Presset på den danske krigsforbryderregering må øges, og kravet om danske tropper ud af Irak øjeblikkeligt er et absolut hovedkrav. For krigsmodstanderpartierne SF og Enhedslisten bør kravet om dansk tilbagetrækning fra Irak simpelthen være en forudsætning for støtte til en socialdemokratisk ledet regering ved et kommende folketingsvalg.

FN’s Sikkerhedsråd har med resolution 1483 anerkendt besættelsen og dermed gjort FN til en del af besættelsesmagten, hvilket igen har betydet, at FN ikke er nogen neutral part i Irak. FN kan ikke bringe fred og frihed til irakerne. Det kan kun besættelsens ophør.

Derfor må kravet om alle besættere ud af Irak og solidariteten med det irakiske folks legitime modstandskamp i hele sin forskellighed og bredde ubetinget styrkes. Det irakiske folk kæmper en heroisk kamp imod den amerikanske imperialisme, der også fører terrorkrig i blandt andet Afghanistan, Filippinerne og Colombia og truer for eksempel Iran, Sudan og Cuba med krig. Den irakiske modstand er en stor støtte til alle verdens folk i kampen mod den krigsanstiftende imperialisme med den amerikanske i spidsen.

Besættelsesmagten ud af Irak! – Danske soldater hjem nu!
Støt det irakiske folks modstandskamp!
Lad irakerne bestemme i deres eget land!

Komiteen for et Frit Irak, The Committee for a Free Iraq, Denmark
Hjemmeside/Website: www.fritirak.dk
E-mail: fritirak@fritirak.dk
Talsmand/Spokesman: Carsten Kofoed, (+45) 61 27 41 77

---

Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.

Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk