Ulovlig valgfarce gavner ikke irakerne

Af Carsten Kofoed, talsmand for Komiteen for et Frit Irak, 27. januar 2005

Iraks første demokratiske valg er valget den 30. januar blevet kaldt. Et overgangsparlament, der skal udpege en overgangsregering og lave et udkast til en ny forfatning, provinsråd samt et kurdisk parlament skal vælges. ”Det er demokrati,” siger både regeringen og oppositionen.

Men hvad er realiteterne omkring valget? Valget er et resultat af en ulovlig, løgnagtig krig, som resulterede i en ligeså ulovlig besættelse, der ikke bliver mere lovlig af, at FN’s Sikkerhedsråd har ”lovliggjort” det ulovlige med diverse resolutioner. USA har i strid med international ret revet Iraks forfatning itu, skrevet en ny, som kun de amerikansk indsatte marionetter i Bagdad har godkendt. Det såkaldte valg foregår altså på basis af en ”forfatning” uden legitimitet overhovedet. USA dekreterede i juni Iraks nye valglov og har således afgjort, hvem der kan opstille ved valget og dermed dets ”resultat”.

Valget finder sted i et Irak, hvor der hersker åben krig, hvor kandidaterne ikke kendes, hvor kritisk presse som tv-stationen Al-Jazeera længe har været forbudt ligesom Iraks største parti, Baath-partiet. Det er også et valg, der gennemføres på et bjerg af mere end 100.000 irakiske lig og titusindvis af politiske fanger i de irakiske fængsler. Ifølge det irakiske marionetstyre vil valgdeltagelsen blive så lav som 25 procent, og det er af propagandamæssige årsager nok temmelig højt sat. Over 100 politiske partier boykotter valget, der er en af de største valgfarcer i historien.

Valgets formål er at sikre endnu et pro-amerikansk lakajstyre, der skal fungere som ”legitim regering”, men som også efter valget vil være helt afhængig af massiv amerikansk tilstedeværelse for at overleve. Valget er også et led i at oppiske til øgede etniske og religiøse modsætninger på grund af indsættelsen af et kurdisk-shiitisk styre.

Det opreklamerede valg løser intet for det irakiske folk, for besættelsens onder vil ikke forsvinde med valget, men bare blive værre, jo længere besættelsen varer. Udplyndringen af Irak, herunder landets olie, som finansierer over en tredjedel af USA’s krigsmaskine i Irak, vil fortsætte. Modstanden mod besættelsen vil heller ikke stoppe, fordi dens mål er befrielsen af Irak.

Og det er dem, der som ”fisk svømmer i folkets hav”, der i dag har teten i Irak. Antallet af aktive modstandsfolk og sympatisører har chefen for Allawi-styrets efterretningstjeneste opgjort til cirka 200.000. Uanset det præcise antal så vokser modstandsbevægelsen, og det er meget bekymrende for USA, der nu åbent taler om at sætte dødspatruljer ind mod den, en taktik, der anvendtes af Reagan i den blodige nedkæmpelse af mellemamerikanske befrielsesbevægelser i 1980’erne.

Det er ”demokratiet” i Irak – næsten to år efter krigens start. Og Danmark er med. Uhyrligt.

Modstandsbevægelsen har erklæret, at den i et befriet Irak vil styre landet i en overgangsperiode på to år og herefter afholde frie valg med deltagelse af internationale observatører fra FN, EU og Den Arabiske Liga. Det er det eneste retfærdige, det mindst blodige og det bedste for det store flertal af irakere.

Sendt som debatindlæg (max. 3200 anslag) til den danske presse den 27. januar 2005.