Komiteen for et Frit Irak - The Committee for a Free Iraq, Denmark

 
Forside
Frit Irak News
Politisk grundlag
Vedtægter
Pressemeddelelser og debatindlæg
Presseklip
Synspunkt
Tema
Multimedier
Udgivelser
Aktiviteter
Søgning
Links
Kontakt
English
عربي

Komiteen for et Frit Iraks konto:
Kontonr. 892-97-01977, reg.nr. 9860

Copyright © 2003-2005
www.fritirak.dk

 

Danmark ud af Irak! Støt den irakiske modstand!

Pressemeddelelse fra Komiteen for et Frit Irak, 19. marts 2005

I anledning af toårsdagen for krigen mod Irak udtaler Carsten Kofoed, talsmand for Komiteen for et Frit Irak:

”Det er en dag, hvor jeg tror, at de millioner af mennesker, der går på gaden overalt i verden for at kræve besættelsen af Irak bragt til ophør øjeblikkeligt, føler både sorg, vrede og optimisme,” siger Carsten Kofoed.

”Sorgen kommer fra den kendsgerning, at der nu er langt over 100.000 irakere og over 1500 udenlandske soldater, som har mistet livet som følge af den FN-stridige krig, som USA og nogle håndfulde amerikanske lydstater, herunder Danmark, indledte mod Irak for to år siden. Alle disse mennesker ville have været i live i dag, måske været forældre, måske bedsteforældre, måske startet i skole, hvis ikke den amerikansk ledede krigsmafia havde blæst på al international lov og ret og angrebet Irak,” udtaler Carsten Kofoed.

”Bush, Blair og Fogh er krigsforbrydere, som må stilles til regnskab på samme måde, som de nazistiske ledere, der også førte uprovokeret angrebskrig, blev det efter 2. verdenskrig,” fortsætter Carsten Kofoed.

”Mens angrebskrigen indledtes med løgne om Iraks masseødelæggelsesvåben, forbindelser til al-Qaida og Saddam Hussein som en overhængende trussel mod verdensfreden, så kommer der hele tiden nye propagandaløgne til. Det nylige af besættelsesmagten kontrollerede parlamentsvalg i Irak kaldes ”demokrati”. Det besatte Irak kaldes ”suverænt”. Modstandskampen, irakernes internationalt anerkendte ret til at forsvare sig, deres legitime svar på aggressorernes illegitime krig, kaldes ”terrorisme”. Alt vendes på hovedet med hensyn til Irak,” siger Carsten Kofoed.

”I forhold til fred i Irak vil det aldrig ske, før den sidste besættelsessoldat har forladt landet. De danske besættelsesstyrker skal derfor hjem øjeblikkeligt, før de dræber endnu flere irakere, vanærer Danmarks navn yderligere eller selv ender i sorte ligposer. De hundredvis af millioner kroner, som de danske besættelsestropper i Irak har kostet indtil nu, burde bruges på liv, på skoler, på de ældre, på arbejdspladser, på at forbedre menneskers liv, ikke på at fratage dem det. Besættelsesmagten er på ingen måde en del af løsningen i Irak, for den er selve årsagen til alle Iraks problemer. Den skal ud øjeblikkeligt, så irakerne uden indblanding kan finde ud af, hvad de vil med deres land. Det er deres demokratiske ret,” påpeger Carsten Kofoed.

”Lad mig på denne dag hilse alle martyrerne i Irak, som er faldet i kampen for deres lands frihed. Jeg sender også de varmeste hilsner til alle irakiske patrioter og frihedskæmpere, som vansmægter i besættelsesmagtens fængsler, og til deres familier. Irakiske modstandsfolk, I kæmper en heroisk og retfærdig kamp for Iraks befrielse. I bekæmper de amerikansk ledede bødler, der har invaderet og smadret jeres dejlige fædreland for at røve det irakiske folks rigdomme, nogle umenneskelige racistiske vilddyr, der torturerer jeres mænd, voldtager jeres kvinder og dræber jeres børn. Som sande helte og i en Davids kamp mod Goliat forsvarer I jeres land. Den ene olierøver efter den anden har I sendt såret og ydmyget ud af jeres Irak ved at følge den succesrige væbnede vej, og I er på vej mod den endegyldige sejr: befrielsen. I har forhindret, at de amerikanske fascister har kunnet udvide deres terrorkrig mod andre lande i regionen og i verden ved at binde dem i Irak. I er den største fredsskabende kraft i verden i dag, støttet og beundret af alle folk, der kæmper mod imperialisme, zionisme, undertrykkelse og udplyndring, for I bekæmper verdens terrorist, krigsmager og undertrykker nummer ét, USA, der med krig vil diktere hele verden. I vil med sikkerhed vinde, for I har det afgørende våben: folkets støtte. I længe leve! Sejr til den irakiske modstand!,” slutter Carsten Kofoed.


Kontakt: Carsten Kofoed, tlf. 61 27 41 77 el. fritirak@fritirak.dk
Komiteen for et Frit Irak: www.fritirak.dk


Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.

Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk