I dag kan irakerne stemme ja eller nej til en ny forfatning. Sammi Alaa kan ikke stemme, han måtte flygte fra Irak for 17 år siden på grund af sin politiske overbevisning. Som 23-årig kom Sammi Alaa til Danmark, og han har i dag dansk statsborgerskab. Alligevel følger Sammi Alaa nøje udviklingen i Irak, hvor hele hans familie fortsat bor.

Sammi Alaa er i dag medlem af Folkets Union, et kommunistisk parti, som er stiftet efter USA’s invasion af Irak. Han mener, at folkeafstemningen har udviklet sig til en politisk farce.

– Hvordan kan man holde folkeafstemning i et land, der er i krig, spørger Sammi Alaa hovedrystende.

I forvejen er hele processen frem mod folkeafstemningen i dag en farce. Da USA invaderede Irak i 2003, erklærede USA, at man ville regere Irak i de næste 10 til 15 år. Men den voksende modstand mod besættelsen har fået USA på andre tanker, mener Sammi Alaa.

– Forfatningen er et led i den proces, som Paul Bremer indledte med den såkaldte overdragelse af magten til Allawis midlertidige regering 30. juni 2004. Processen fortsatte med valget i januar og nedsættelsen af en kommission, som skulle skrive en ny forfatning.

Ulovlig forfatning

– Formålet med den politiske proces er at fabrikere en regering, der skal legitimere USA’s tilstedeværelse i Irak og de politiske, militære og økonomiske aftaler, der er indgået med USA og Storbritannien, forklarer Sammi Alaa til Arbejderen.

– Det betyder, at processen bygger på uskrevne aftaler og regler. USA siger, at vi giver jer ”politisk magt”, til gengæld giver I os legitimitet til at blive i Irak.

Ifølge den amerikanske plan skulle forfatningen ligge klar i august. Men den var ikke klar til den fastsatte dato, fordi det udkast, som amerikanerne afleverede, først skulle oversættes. Det har den kurdiske politiker Osman Mahmoud selv fortalt, beretter Sammi Alaa.

– Forfatningen har ikke legitimitet, fordi den kun repræsenterer de partier og politikere, der kom til Irak sammen med USA og Storbritannien.

– Forfatningen er ikke udtryk for en suveræn irakisk beslutning, når USA’s og Storbritanniens ambassadører har deltaget i alle møder i forfatningskommissionen og parlamentet.

– Forfatningen er ulovlig, fordi den er skrevet og bliver påtvunget irakerne af en besættelsesmagt, der har over 200.000 soldater i landet, konkluderer Sammi Alaa.

Religiøse kvoter

Dertil kommer, at forfatningen bygger på et religiøst kvotesystem. Det er et grundlæggende demokratisk problem.

USA’s fremstilling af Irak som et opdelt samfund af kurdere, sunnier og shiitter, afviser Sammi Alaa helt. Den skelnen er helt forkert, de er også arabere. I Baath-partiet var der både kurdere, sunni-arabere og shia-arabere. Det er også tilfældet med eksempelvis Iraks Kommunistiske Parti, der siden besættelsens start i 2003 åbent har samarbejdet med den amerikansk-ledte besættelsesmagt, og som nu støtter den nye forfatning. Baath-partiet derimod opfordrer til boykot af forfatningen og er engageret i den væbnede frihedskamp mod besættelsesmagten.

Denne måde at dele den irakiske befolkning på er først kommet til efter Golfkrigen i 1991. Det passer ikke, når Vesten fremstiller Baath-partiet som sunniernes politiske magtbase for at sikre sig kontrollen over Irak. Baath-partiet blev stiftet af både sunni- og shia-arabere. Partiets bagland bestod af 68 procent shiitter, mens dets ledelse bestod af 58 procent shiitter.

– Efter invasionen offentliggjorde USA 61 såkaldte spillekort med de irakere, som besættelsesmagten ønskede at få fingrene i. 35 af disse var shiitter og 14 var sunnier, fortæller Sammi Alaa.

Han mener ikke, at der har været religiøs eller etnisk undertrykkelse under Saddam Hussein. Der har først og fremmest været tale om politisk undertrykkelse og politiske skillelinjer i det irakiske samfund.

– Hele formålet med denne opdeling er en gammel taktik, som blev anvendt i de tidligere kolonier – en ”del og hersk” politik. Derfor er det også forkert at omdanne Irak til en føderal stat, mener Sammi Alaa.

– Føderalisme er et politisk projekt, der forener forskellige folkeslag, der har været i krig med hinanden. Men Irak har været ét folk i århundreder. Irak har spillet en vigtig rolle i den arabiske verden, og over 85 procent af befolkningen er arabere. Irak har været med til at stifte både Den Arabiske Liga og FN.

Irak splittes på sigt

Der er mange artikler i forfatningen, som sigter mod en splittelse af Irak.
Eksempelvis har landets 18 provinser ret til at oprette egne kontorer i forbindelse med ambassader og diplomatiske missioner i udlandet, som det formuleres i forfatningens artikel 116.

Et andet eksempel på, at forfatningen er en forberedelse på en opdeling af Irak, er forfatningens artikel 126. Artiklen pålægger regionernes lokalregeringer at oprette egne sikkerheds- og politistyrker.

– Det betyder, at man fragmenterer centralmagten og gør den til en ubetydelig størrelse, mener Sammi Alaa.

Udenlandske baser er ikke tilladt i forfatningen. Men ifølge Sammi Alaa kan parlamentet med en tredjedel af stemmerne vedtage undtagelser for denne bestemmelse. På den måde kan den nuværende besættelsesmagt fortsat bevare sine militære baser i landet.

Irak ligger åbent for udenlandsk kapital

Også på det økonomiske felt bliver den irakiske stat svækket, mener Sammi Alaa.

Artikel 109 slår fast, at landets olie- og gasressourcer tilhører hele det irakiske folk. Men den efterfølgende artikel 110, der taler om, at overskuddet skal fordeles på en fair måde og efter befolkningens størrelse i regionerne, gælder kun de nuværende olie- og gasfelter.

Anden del af artikel 110 åbner op for udenlandske investeringer og frie markedskræfter. Den føderale regering og de lokale regeringer i de olieproducerende provinser skal i fællesskab udarbejde en strategisk politik for en moderne udvikling af olie- og gasfelterne, som bygger på ”markedsprincippernes mest moderne teknikker”, og som fremmer investeringer.

– Staten har spillet en central og dominerende rolle i Irak siden 1921. Den har spillet en afgørende rolle i moderniseringen af landet. Over 80 procent af befolkningen har været ansat i den offentlige sektor.

Kvindernes stilling svækkes

Besættelsesmagten har talt meget om at sikre kvindernes stilling i Irak.
Men forfatningen er et stort tilbageskridt for kvindernes stilling i forhold til den gamle forfatning fra 1990, mener Sammi Alaa.

– Artikel 39 fastslår, at irakerne frit kan implementere deres civile rettigheder i henhold til deres religiøse overbevisning efter deres eget valg.

– Det betyder, at der ikke eksisterer en lov, der regulerer ægteskab og skilsmisse for kvinderne. Ifølge den shiitiske trosretning har kvinderne ingen rettigheder i forbindelse med skilsmisser.

– I den gamle forfatning spillede religionen ingen rolle. Det gør den i den nye forfatning, hvor islam er den ”grundlæggende kilde for lovgivning”, som det formuleres i artikel 2.

Resultatet er givet på forhånd

Folkeafstemningen har ingen betydning. Uanset om man stemmer ja eller nej, så vil det ikke påvirke resultatet af folkeafstemningen. Resultatet er givet på forhånd, mener Sammi Alaa.

USA’s nuværende militære offensiv i det nordvestlige Irak skal forhindre, at forfatningen falder.

– USA har selv indbygget nogle fælder omkring folkeafstemningen. Hvis et flertal på to tredjedele af stemmerne i mindst tre provinser stemmer nej til forfatningen, er den faldet.

Formålet med de amerikanske aktioner i Tal Afar, Ramadi og Samara er at drive vælgerne ud af deres byer og samle dem i lejre. På den måde er det lettere at kontrollere stemmerne og forhindre, at der kommer et nej.

Vi anerkender ikke folkeafstemningen

Den irakiske modstandsbevægelse er samlet i Iraks Patriotiske Front. Og den anerkender ikke folkeafstemningen.

Modstandsbevægelsen består af tre centrale grupperinger.

– Den er de patriotiske grupper – det vil sige de sekulære (ikke-religiøse) grupper. Den består af baathister, patriotiske kommunister samt panarabiske og liberale irakere.

– Den anden gruppering består at officerer og soldater fra den opløste irakiske hær. Det er langt den største del af modstandsbevægelsen og den mest afgørende for den militære modstand. Det er dem, som har våben, og de ved hvor de ligger gemt i hele landet.

– Den sidste gruppering består af de religiøse grupper, der kun udgør mellem 10 og 15 procent. Den består af både sunnier og shiitter, og det er den, som vestlige medier synes er mest interessant.

Ifølge Sammi Alaa har modstandsgrupperne en samlet militær- politisk- og økonomisk ledelse, der kaldes Mujahedinernes Centralkommando.

Vestlige medier fremstiller bevidst modstandsbevægelsen som en religiøs og reaktionær bevægelse. Det er den ikke, understreger Sammi Alaa.

– Modstandsbevægelsen bruger i et vist omfang religiøs retorik til at mobilisere til modstand, fordi de religiøse steder (moskeer) er de eneste tilholdssteder, hvor folk kan samles og udtrykke deres politiske modstand. Desuden er både Baath-partiet og sekulære modstandsgrupper forbudte.

Religiøs retorik er den eneste måde, hvor modstandsbevægelsen kan kommunikere på.

– Tidligere var moskeerne tomme, de religiøse kræfter har aldrig spillet en stor rolle i Irak. I dag er de fyldte, fordi det er her, man kan kommunikere med hinanden i dag.

Modstandsbevægelsens program

Modstandsbevægelsen har også et fælles program for perioden efter befrielsen.

– Programmet bygger på tre grundlæggende principper. For det første skal besættelsesmagten trække sig ud af Irak uden nogen form for betingelser. For det andet er der enighed om, at opbygget et forenet og demokratisk Irak for alle. Det sidste princip gælder en genetablering af den irakiske selvstændighed.

– I samme øjeblik som USA siger, at det vil trække sig tilbage, vil modstandsbevægelsen give USA én til to måneder til at forlade landet.
Modstandsbevægelsen vil danne en national samlingsregering med repræsentanter fra alle grupper. Den skal efter planen regere i to år, fortæller Sammi Alaa.

Regeringen skal bruge denne overgangsperiode til at skabe sikkerhed i landet efter det kaos, som besættelsesmagten har skabt. Landet skal stabiliseres, og befolkningen skal sikres arbejde, boliger, uddannelse og mad. Efter denne periode skal der gennemføres frie og demokratiske valg i Irak med deltagelse af flere partier.

Kampen for et frit Irak fortsætter

Uanset resultatet af folkeafstemningen og det efterfølgende valg i december, så vil modstanden mod besættelsen fortsætte, fastslår Sammi Alaa.

– Vi vil fortsætte kampen, og vil ikke indgå kompromis på spørgsmålet om betingelsesløs tilbagetrækning og udenlandske baser.

– Tilbagetrækningen er på den amerikanske dagsorden, og de vil prøve alt muligt. En af de manøvre de kunne foretage efter folkeafstemningen og valget i december er at overlade ansvaret til FN for at redde ansigt.

– I de sidste tre år har USA forsøgt alt muligt for at finde en løsning uden om den irakiske modstand. For os er FN og Den Arabiske Liga ikke en del af løsningen, fordi de er kontrolleret af stormagterne og er imod Iraks og befolkningens interesser.

– Det betyder, at løsningen er en betingelsesløs tilbagetrækning, der giver plads til, at modstandsbevægelsen og den irakiske befolkning selv kan afgøre landets fremtid. Det har vi både kapacitet og evner til, slutter Sammi Alaa.

Kilde: Dagbladet Arbejderen, www.arbejderen.dk, 15. oktober 2005.

26. oktober 2005

---

Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.

Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk