Komiteen for et Frit Irak - The Committee for a Free Iraq, Denmark

 
Forside
Frit Irak News
Politisk grundlag
Vedtægter
Pressemeddelelser og debatindlæg
Presseklip
Synspunkt
Tema
Multimedier
Udgivelser
Aktiviteter
Søgning
Links
Kontakt
English
عربي

Komiteen for et Frit Iraks konto:
Kontonr. 892-97-01977, reg.nr. 9860

Copyright © 2003-2005
www.fritirak.dk

 

USA og Danmark ud af Irak!

Tale holdt af Carsten Kofoed, talsmand for Komiteen for et Frit Irak, ved demonstrationen foran udenrigsministeriet torsdag den 29. april i anledning af USA’s udenrigsminister Colin Powells besøg i Danmark.

Kære venner af fred og retfærdighed i verden.

I dag er der blevet tilføjet endnu en skandale i den uendelige række af skandaler, som Foghs regering af løgnere og krigsmagere på Danmarks vegne har lavet. I dag har den danske regering nemlig modtaget USA’s udenrigsminister Colin Powell, der er en af de absolut hovedansvarlige for den ulovlige og blodige krig mod og besættelse af Irak.

Velkomstdrinken, som Danmarks udenrigsminister Per Stig Møller serverede for Colin Powell, indeholdt blodet fra de over 40.000 irakere, som den såkaldte koalition i Irak har myrdet fra den 20. marts 2003 og indtil nu. Åbenbart var disse to herrer, der i dag burde sidde foran en Nürnberg-domstol ligesom de nazistiske ledere, som også førte uprovokeret angrebskrig, enige om, at drinken smagte godt og af mere.

For Colin Powell er nemlig i Danmark ikke blot for at sige tak for den danske indsats i at erobre Irak, plyndre landet og forsøge at knuse det irakiske folks legitime modstand mod besættelsen, men også for at få Danmark til fortsat at være amerikansk lakaj og forblive en del af den amerikansk ledede besættelsesmagt i Irak.

I stedet for at trække sine tropper hjem fra Irak som for eksempel Spanien, Norge og en lang række andre lande så er den danske regering nu i færd med – sammen med USA – at udvide det såkaldte danske bidrag til besættelsen og alle krigsforbrydelserne mod irakerne.

Men ikke nok med det. Her i København laves der også planer om at få flere lande til at deltage i terrorkrigen mod det irakiske folk. Der arbejdes på højtryk for at få den FN-resolution, der skal bruges som pressionsmiddel over for andre lande, således at de sender deres sønner og døtre i krig for olie og amerikansk magt.

Og den danske regering er med i alle disse forbrydelser, der planlægges mod såvel irakerne som de befolkninger, der skal levere menneskelig kanonføde for amerikanske interesser i Irak.

Danmark er så sandelig med USA hele vejen. I dag har Danmark en regering, hvis udenrigsministerium er USA’s ambassade. Og vi har ”Danmarks største oppositionsparti”, som Socialdemokraterne kalder sig selv, der støtter Fogh-regeringens kriminelle politik i Irak og ikke kræver de danske tropper hjem nu. Det er både skammeligt og flovt og gør Socialdemokraterne medskyldige i alle besættelsesmagtens forbrydelser i Irak.

Lad os vende blikket mod Irak.

Hvad sker der dernede? I Irak foregår der en regulær folkeopstand, en intensiveret modstandskamp, imod en brutal, udplyndrende og ydmygende besættelse. Siden starten af april har det meste af Irak været i åben kamp mod den samling lejesoldater under amerikansk ledelse, som massemedierne refererer til som ”koalitionen”. På tværs af politiske, religiøse og etniske forskelle har det store flertal af irakere samlet sig i denne fælles og retfærdige kamp for at drive besætterne – olierøverne – ud af deres land.

Irakerne kæmper en Davids kamp mod Goliat. Med små og forældede geværer, men med hjerter bankende for Iraks frihed kæmper de irakiske frihedskæmpere mod USA’s hypermoderne krigsmaskine med F-16-fly og Apache-helikoptere.

Det militære svar fra den amerikansk ledede besættelsesmagt på irakernes store oprør har været at erklære hele den irakiske befolkning åben krig. Byen Falluja vest for Bagdad er nu kommet på alles læber. Falluja er belejret og har været det i flere uger nu. USA har gennemført regulære massakrer på byens mænd, kvinder og børn, og de sidste tre dage har amerikanske bombefly massivt bombet Falluja. Og ”selvfølgelig” kun ramt ”oprørerne”, som de irakiske modstandsfolk og frihedskæmpere kaldes af den løgnagtige besættelsespropaganda, vi er så vant til i danske massemedier.

Men Falluja overgiver sig aldrig. ”Fædrelandet eller døden” er det budskab, som Fallujas heltemodige befolkning sender til hele Irak og verden. Og alle irakere – undtagen forræderne og quislingene i det amerikansk indsatte Regerende Råd – gentager disse ord med fuld kraft.

Vi må have det billede for nethinden, at mens vi står her, myrder og terroriserer amerikanerne i Irak med nøjagtig de samme metoder, som de brugte i Vietnam i 1960’erne og 1970’erne. Dengang kostede det 3,5 millioner vietnamesere livet. Det var et folkemord. I Irak er USA i gang med præcis det samme – og Danmark er med.

Kære venner, det er tid for alle til at melde klart ud. På hvilken side står man? På besættelsesmagten og et amerikansk kontrolleret FN’s side eller på det kæmpende irakiske folks side, et folk, der kæmper for sin 4. maj?

For Komiteen for et Frit Irak har der aldrig været nogen tvivl. Vi står sammen med irakerne i deres retfærdige befrielseskamp. Og vi mener, at det irakiske folk fortjener beundring og stor tak for dets hårde slag mod den største terrorist og undertrykker i hele verden, den amerikanske imperialisme, som Colin Powell repræsenterer her i Danmark i dag.

Vi siger også højt og klart, at den såkaldte overdragelse af magten til irakerne den 30. juni er rent fup. Den nye overgangsregering i Irak vil være endnu en illegitim quislingeregering udpeget af USA, og irakernes modstand mod besættelsen vil forsætte og styrkes. Og vi vil stadig støtte den modstand.

Set med internationale briller har irakerne med deres kamp sat en bremse i den amerikansk ledede ”krig mod terror”, der er intet andet end USA’s terror mod folkene overalt i verden. 60 lande er som bekendt på Bush’s sorte liste over potentielle angrebsmål.

Modstanden i Irak har derfor konkret forhindret, at USA har kunnet angribe andre lande som for eksempel Syrien og Iran. Den irakiske modstand har rent faktisk reddet og vil i fremtiden redde tusindvis af menneskeliv i andre verdensdele, mennesker, der ellers blot ville have været blevet de seneste anonyme ofre for amerikansk aggression.

I Mellemøsten er irakernes kamp en enorm opmuntring og støtte for det palæstinensiske folk, der i samme ulige kamp kæmper imod den atomvåbenbevæbnede israelske besættelsesmagt.

Uden for Mellemøsten er det irakiske folks befrielseskamp også en kolossal opmuntring for alle folk, der i Latinamerika, USA’s traditionelle baggård, Asien og Afrika kæmper imod den forhadte amerikanske imperialisme, imod dens udplyndring af landenes rigdomme og deraf følgende fattigdom for de lokale folk.

I alle lande, som lider under USA’s globale herredømme, er beskeden fra folkene klar og entydig: Fuld støtte til det irakiske folks modstandskamp!

Derfor, kære venner. Lad os støtte irakernes befrielseskamp ved at kræve, at de danske soldater trækkes hjem fra Irak øjeblikkeligt, og ved politisk og moralsk at støtte det irakiske folks legitime modstand mod besættelsen af Irak.

Den danske regering er med USA hele vejen i amerikanernes forbrydelser imod det irakiske folk. Vi som demokrater og antiimperialister må trofast være med det irakiske folk hele vejen mod befrielsen.

Det irakiske folks sejr vil også være vores og alle verdens folks sejr.


Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.

Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk