
| Komiteen for et Frit Irak - The Committee for a Free Iraq, Denmark |
| Forside |
| Frit Irak News |
| Politisk grundlag |
| Vedtægter |
| Pressemeddelelser og debatindlæg |
| Presseklip |
| Synspunkt |
| Tema |
| Multimedier |
| Udgivelser |
| Aktiviteter |
| Søgning |
| Links |
| Kontakt |
| English |
| عربي |
Komiteen
for et Frit Iraks konto:
Kontonr. 892-97-01977, reg.nr. 9860
Copyright
© 2003-2005
www.fritirak.dk
Af Carsten Kofoed, bestyrelsesmedlem i Komiteen for et Frit Irak, 23. november 2004
Det bliver stadig mere frustrerende at høre Søren Søndergaard, udenrigsordfører for Enhedslisten, ytre sig om det, der sker i Irak. Senest har han på bedste kolonialistiske vis udtalt, at der vil blive borgerkrig i Irak, hvis besættelsesmagten trækker sig ud af landet.
”Det er formentlig rigtigt, at hvis USA – og Danmark – trak sig ud, så ville det medføre borgerkrig. Men der er allerede borgerkrig i Irak, og for hver dag den beslutning udskydes, jo større og mere blodig vil det efterfølgende opgør blive. Og jo mere magt vil de islamiske kræfter få,” sagde Søndergaard ifølge TV2 Nyhederne den 18. november. (1)
Søndergaard har dermed gjort krigsløgnernes propaganda til en del af sin egen holdning. Det er ikke mindst problematisk, fordi han som folketingsmedlem ofte tildeles ”krigsmodstander-rollen” i medierne og dermed i befolkningens øjne.
Borgerkrig er netop det, som besættelsesmagten med angreb på moskeer, kirker, markeder osv. siden april 2003 har forsøgt – heldigvis uden succes – at fremprovokere i Irak, og det netop fordi modstanden er multietnisk og multireligiøs; den er folkelig i ordets fornemste betydning. Hvorfor skulle det, som ikke er lykkedes for besætterne under besættelsen, pludselig kunne lykkes, når besættelsesmagten trækker sig ud? Modstandskampen har sammentømret irakerne som måske aldrig før i Iraks historie. I Irak er der ingen tradition for borgerkrig.
Den krig, der foregår i Irak, bør heller ikke karakteriseres som en borgerkrig, for så ser man bort fra den udenlandske besættelsesmagts rolle; man underspiller besættelsens betydning. Søndergaard forvrænger kampens karakter med sin snak om borgerkrig, og herved går han besættelsestilhængernes ærinde. Hvorfor siger han ikke, at der i Irak udspiller sig en befrielseskamp mod en brutal besættelsesmagt, en kamp, som ikke adskiller sig principielt fra kampene i for eksempel Danmark, Algeriet og Vietnam?
Irakerne er ikke islamiske fundamentalister
Islamisk fundamentalisme er et andet skræmmebillede, som besætterne og deres vestligt chauvinistiske klakører maler for at fremstille deres fascisme i Irak som ”bedre” end det, som den ”muslimske” modstand står for. Søndergaard snakker også om truslen fra ”islamiske kræfter” i Irak. Imens klapper krigsforbryderregeringen og Pia Kjærsgaard ham på skulderen og beder ham om at fortsætte.
Men hvem er de ”islamiske kræfter”, som Søndergaard taler om? Hvem i Irak har erklæret, at de ønsker en islamisk stat? Ingen i modstanden mig bekendt. Tværtimod befinder de allermest reaktionære religiøse kræfter sig på den anden side, i quislingestyret for eksempel, hvor det iransk støttede Øverste Råd for Islamisk Revolution i Irak (SCIRI) ønsker et Irak styret efter sharialoven. Og hvis vi endelig skal snakke om fundamentalister i Irak, så er det de amerikanske nazi-fascister, der bærer ansvaret for mindst 100.000 civile irakeres død, som er de virkelige fundamentalister.
Den irakiske befolkning ønsker ikke et Irak styret efter Koranens lov. Det store flertal ønsker derimod en moderne, sekulær stat, som de havde, før den amerikansk ledede krigskoalition kom og smadrede både den og alt andet i Irak. Den folkelige modstandskamp har åbnet gode muligheder for, at den nye irakiske stat efter befrielsen får en langt mere demokratisk karakter end den, som Saddam Hussein stod i spidsen for.
I den danske fredsbevægelse er målet klart: Danske tropper ud af Irak. Men hvis der i bevægelsen propaganderes besættelsestilhængernes synspunkter, så gør vi det meget svært for os selv.
Alle modstandere af besættelsen må forstå, at hvis målet virkelig er at få danske tropper ud af Irak, så følger det logisk, at man udover at forsøge at stable den stærkest mulige fredsbevægelse på benene herhjemme også må støtte dem i Irak, der meget konkret arbejder for at smide de udenlandske mordere og torturbødler ud og befri deres land. Modstanden mod besættelsen i Danmark og i Irak må gå hånd i hånd.
Noter:
1.http://politik.tv2.dk/article.php?id=1595860
Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.
Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk