Da vi i går kørte gennem Bagdad, ræsede en jeep fyldt med bevæbnede mænd forbi vores bil og var meget tæt på at ramme os. Med geværer stikkende ud af jeepens vinduer og rettet mod os (og alle andre biler) vinkede et par mænd ned mod jorden for at signalere til trafikken, at den skulle holde tilbage, mens de masede sig frem.

CIA og/eller lejesoldaterne kører altid sådan.

Da jeepen passerer os, ser vi en bevæbnet mand, som sidder bag en metalbarriere med sit maskingevær rettet mod os. Han blinker med et lys mod os for at understrege, at vi skal holde tilbage.

Da en anden jeep fyldt med bevæbnede mænd med hjelme kører forbi os, vender min ven Ahmed sig om og siger:

”Vi er ingen steder her. Irak er ingen steder nu. Se på det liv, som vi lever.”

Den uudholdelige brændstofkrise er blevet endnu værre. Køerne ved benzinstationerne er op til 12 kilometer visse steder, hvilket betyder, at folk må vente timer, nogle gange dage, for at få brændstof. Hvis de er heldige, når benzinstationen ikke at udgå for benzin, før det bliver deres tur til at fylde tanken.

På det sorte marked koster benzin nu næsten 1 dollar per liter, hvis du altså er heldig nok til at finde det!

Generatorerne løber tør for brændstof, så folk har ikke noget elektricitet, idet elektricitetsnettet for det meste af Bagdad kun producerer seks timers elektricitet om dagen de fleste steder. En stor del af Bagdad har blot to timers el dagligt.

Brændstofkrisen har øget transportudgifterne, så priserne på fødevarer er steget voldsomt sammen med priserne på petroleum og propan til brug for madlavning.

Selvfølgelig hjælper det ikke, at endnu en olierørledning – den, der forbinder Beji-raffinaderiet med Bagdad – i dag blev udsat for sabotage.

Jeg tilbragte dagen på mit hotel for at skrive. Endnu en stor eksplosion nær mit hotel fik mine vinduer til at dirre, og selvfølgelig er der sporadiske skyderier med automatvåben over hele hovedstaden.

”Jeg hader det her forbandede sted,” siger Salam, da han træder ind i mit værelse om aftenen. Han er sur, fordi soldater, som er udstationeret lige i nærheden, havde beordret det irakiske politi til at undersøge ham.

En af de irakiske betjente sagde til ham:

”Soldaterne er nogle komplette idioter, så lad os undersøge dig. Vi ved, at du kommer her hele tiden, selvom de ikke kan huske det. Vi er nødt til at gøre vores job.”

Det hjalp ikke på hans humør, at han i går, mens han var på internetcafé, fik at vide, at en tankvogn ikke kunne komme forbi hans bil. En irakisk politimand fandt Salam inde i internetcafeen og sagde til ham:

”Soldaterne siger, at du skal flytte din bil, ellers vil de køre over den. Du må nok hellere gøre det, for jeg har før set dem køre over en bil på det sted.”

Et andet forsøg på at vinde irakernes hjerter og sind oplever indbyggerne i Falluja. Det amerikanske militær har annonceret de planer, som det overvejer at sætte i værk for at lade Fallujas indbyggere vende tilbage til deres by.

Militæret vil oprette ”undersøgelsescentre” i udkanten af byen og udarbejde en database over indbyggernes identiteter ved at anvende dna-prøver og skanninger af øjets nethinde. Fallujas indbyggerne vil så få en badge, som identificerer dem med deres adresse. Denne badge skal de bære hele tiden.

Busser vil køre indbyggerne ind i byen, fordi biler vil blive forbudt, da militæret frygter, at selvmordsbombere vil bruge dem.

En anden idé, som diskuteres, er, at mænd skal have lønnet arbejde i militærlignende bataljoner, der som ”arbejdsbrigader” skal genopbygge bygninger og vandforsyningen, alt afhængigt af mændenes evner.

Der vil også blive oprettet delinger, der skal rydde murbrokker.

De amerikanske styrker og de irakiske ledere har som mål at gøre Falluja til en ”modelby”.


Let forkortet og oversat af Carsten Kofoed for Komiteen for et Frit Irak fra ”Fallujah as a ’Model City’”, http://dahrjamailiraq.com/weblog/archives/dispatches/000149.php

Dahr Jamail er en uafhængig amerikansk journalist, der opholder sig i Irak. Hans hjemmeside med weblog: http://www.dahrjamailiraq.com/

---

Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.

Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk