Af Ramsey Clark, forhenværende amerikansk justitsminister, Los Angeles Times, 24. januar 2005

I sidste måned rejste jeg til Amman i Jordan og mødtes der med Iraks tidligere præsident Saddam Husseins familie og advokater. Jeg fortalte dem, at jeg ville hjælpe med hans forsvar på enhver måde, som jeg kunne.

Nyheden forårsagede en temmelig bestyrtelse, da den nåede USA. Nogle få nyhedsrapporter var nysgerrige, og nogle var skeptiske, men de fleste var simpelthen affærdigende eller nedsættende. ”Så er Ramsey Clark på banen igen,” så det ud til, at de sagde. ”Er det ikke en skam? Han var engang USA’s justitsminister, og se nu, hvad han er i gang med.”

Så lad mig forklare, hvorfor forsvaret af Saddam Hussein er i overensstemmelse med det, som jeg har stået for hele mit liv, og hvorfor jeg mener, at det nu er den rigtige ting at gøre.

At Saddam Hussein og de andre tidligere irakiske ledere skal have advokater efter eget valg til at hjælpe dem med at forsvare sig mod de anklager, som er rejst mod dem, burde være en selvfølgelighed for et folk, der har forpligtet sig til sandhed, retfærdighed og retssikkerhed.

Både international lov og USA’s forfatning garanterer ethvert menneske, der står anklaget, retten til juridisk repræsentation. Dette er særligt vigtigt i en stærkt politiseret situation, hvor sandheden og retfærdigheden kan blive endnu sværere at opnå. Det er bestemt tilfældet i Irak i dag. Krigen har kostet titusinder af irakeres død og omfattende ødelæggelser af civile mål, der er nødvendige for liv. Præsident Bush, som startede og fører opsyn med krigen, har offentligt tilkendegivet sit had til Saddam Hussein ved at erklære, at dødsstraf ville være passende for ham.

USA, og især Bush-regeringen, har stået bag dæmoniseringen af Saddam Hussein, og den har en klar politisk interesse i, at han bliver dømt. Det er indlysende, at en retfærdig retssag for Saddam Hussein vil blive vanskelig at sikre – og temmelig vigtig for demokratiets fremtid i Irak. Denne retssag vil skrive historie, påvirke voldens forløb rundt om i verden og have en virkning på håbet om forsoning i Irak.

Saddam Hussein er blevet ulovligt tilbageholdt i mere end et år uden én eneste gang at have mødt et familiemedlem, en ven eller en advokat efter eget ønske. Skønt verden gang på gang på tv har set Saddam Hussein usoigneret og tilsyneladende desorienteret, mens en person undersøger ham dybt inde i hans mund, og derefter alene foran en usynlig dommer, har han været afskåret fra al kommunikation med verden udenfor og omgivet af det samme amerikanske militær, som har mishandlet fanger i Abu Ghraib og Guantánamo.

Forberedelsen af Saddam Husseins forsvar kan ikke begynde, før de af ham valgte advokater opnår øjeblikkelig, fuld og fortrolig adgang til ham, så de sammen med ham kan gennemgå de begivenheder, som har fundet sted det sidste år, omstændighederne ved hans tilfangetagelse og detaljerne omkring behandlingen af ham. De må derefter få tid til grundigt at diskutere karakteren og sammensætningen af anklagemyndigheden og domstolen, de anklager, som måtte rettes mod ham, samt hans viden, tanker og anvisninger vedrørende sagens fakta. Og endelig må de have tid til den enorme opgave, som det er at forberede hans forsvar.

Det juridiske hold, dets assistenter og undersøgere skal kunne udøve deres arbejde sikkert, uden indblanding, og forsikres om, at deres klients tilstand og betingelserne for hans fængsling sætter ham i stand til fuldt at deltage i ethvert aspekt af hans forsvar.

Ifølge international lov skal enhver domstol være kompetent, uafhængig og upartisk. Den Irakiske Særdomstol (Iraqi Special Tribunal, o.a.) mangler alle disse afgørende kvaliteter. Den kom ulovligt til verden som en skabning af den ulovlige besættelsesmagt, der dæmoniserede Saddam Hussein og ødelagde den regering, som den nu ved lov vil dømme.

USA har allerede ødelagt ethvert håb om legitimitet, retfærdighed eller blot anstændighed ved sin behandling og isolation af Iraks tidligere præsident og oprettelsen af Den Irakiske Særdomstol til at dømme ham.

Blandt de første billeder, som USA frigav af Saddam Hussein, er ét, hvor han underdanigt sidder på gulvet i et tomt rum sammen med Ahmad Chalabi, på det tidspunkt USA’s fremmeste tjener i Irak, der overvåger ham, og et billede af Bush, der kigger ned fra en ellers bar væg.

USA’s intention om at dømme Iraks tidligere leder i en uretfærdig retssag blev utvetydigt erklæret med udpegelsen af Chalabis nevø som den, der skulle organisere og lede domstolen. Han var lige vendt tilbage til Irak for at åbne et advokatkontor sammen med én, der tidligere havde været advokatpartner med viceforsvarsminister Douglas J. Feith, der kraftigt opfordrede USA til at vælte den irakiske regering og var en af hovedarkitekterne bag USA’s planlægning af tiden efter krigen.

Rettens koncept, personstab, finansiering og funktioner blev valgt og kontrolleres stadig af USA og er afhængig af dets vilje og partisk i forhold til dets ønsker. Ændring af dette er umuligt. Sager ved Den Irakiske Særdomstol vil korrumpere retfærdighed både virkeligt og tilsyneladende og skabe mere had og vrede i Irak mod den amerikanske besættelse. Kun en anden domstol, en, der virkelig er kompetent, uafhængig og upartisk, kan lovligt sidde til doms.

I en retssag mod Saddam Hussein og andre tidligere irakiske ledere må der tages bekræftende foranstaltninger for at undgå, at partiskhed påvirker sagens gang og domstolens endelige dom. Dette vil være en stor udfordring. Men intet mindre er acceptabelt.

Til sidst: Enhver domstol, der bedømmer en anklage mod Saddam Hussein, må også have magt og mandat til at bedømme anklager mod lederne og militæret i USA, Storbritannien og andre lande, der har deltaget i aggressionen mod Irak, hvis lighed for loven skal have nogen mening.

Ingen magt eller person kan stå over loven. For at opnå fred må dagene for sejrherrernes retfærdighed være talte.

At forsvare sådan en sag er en udfordring, der har stor betydning for sandheden, retssikkerheden og freden. En advokat, der er kvalificeret og i stand til at påtage sig den, bør, hvis han eller hun udvælges, acceptere en sådan tjeneste som hans eller hendes højeste pligt.

Oversat af Carsten Kofoed for Komiteen for et Frit Irak fra ”Why I'm Willing to Defend Hussein”, Common Dreams, http://www.commondreams.org/views05/0124-26.htm, 24. januar 2005.

Ramsey Clark (1927-) er uddannet jurist og var USA's justitsminister i perioden 1967-69. Han er stifter af International Action Center og er en fremtrædende skikkelse i den amerikanske fredsbevægelse.

17. februar 2005

---

Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.

Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk