Interview med Baath-partiet, Iraks Folkeunion og Iraks Patriotiske Alliance, der diskuterer dannelsen af en national befrielsesfront i Irak. Foretaget af Den Spanske Kampagne mod Besættelsen af Irak og for dets Suverænitet (CEOSI) i Irak den 23. april 2005.

Den 23. april mødtes CEOSI’s delegation med repræsentanter for de organisationer, der ud fra nogle programmatiske udkast for tiden diskuterer dannelsen af en national befrielsesfront i Irak. For disse organisationer er det historiske fortilfælde uden tvivl 1958, året for den republikanske revolution (1, o.a.), selvom de anser den aktuelle tilnærmelse mellem de sekulære nationalistiske og ikke-salafistiske islamiske strømninger for at give processen endnu større muligheder for succes.

Organisationerne, der er til stede, er Baath-partiet, som blev erklæret ulovligt umiddelbart efter besættelsens start; Iraks Folkeunion, der rummer tidligere ledere og medlemmer af Iraks Kommunistiske Parti, som er imod partiets nuværende kollaborationslinje, blandt andet den kommunistiske leder Yusuf Hamdan; Iraks Patriotiske Alliance, som samler eksilerede og oppositionelle baathister og nasserister, der var imod det tidligere styre, men ikke forbundet med USA og Storbritannien og deres belejringspolitik og efterfølgende invasion, samt De Frie Officerer, der er dannet af patriotiske militærfolk i den opløste irakiske hær.

Baath-partiet, som i dag arbejder under jorden, gennemlever for tiden en intern gendannelsesproces, hvor oppositionsfolk fra udlandet og kadrer fra Irak, som var blevet marginaliseret under Saddam Husseins regering, integreres. Dette er for eksempel tilfældet for ham, som vi interviewer, Abu Ali.

Yusuf Hamdan, der også er til stede på mødet, repræsenterer for sin del den strømning i den kommunistiske bevægelse i Irak, som allerede i 1990’erne brød med den nuværende ledelse af Iraks Kommunistiske Parti på grund af såvel partiets støtte til de internationale sanktioner mod Irak som dets deltagelse efter invasionen i de på hinanden følgende institutioner, der oprettedes af besættelsesmagten, startende med partiets deltagelse i det Regerende Råd, der etableredes i juli 2003. Hamdan, der vendte tilbage til Irak i den første halvdel af 1990’erne, mener, at Iraks Kommunistiske Partis revolutionære og nationale historie er ”blevet lagt i ruiner”. ”I dag er partiet i forrædernes lejr,” siger den mangeårige kommunistiske leder.

Også to repræsentanter fra Iraks Patriotiske Alliance er til stede ved dette møde med CEOSI.

Modstandens politiske gren

Alle de ovennævnte politiske partier betragter dannelsen af en befrielsesfront, der kan give den væbnede modstand et politisk udtryk, som en nødvendighed, selvom de fastslår, at forhandlinger med USA og dets allierede for at afslutte besættelsen må finde sted mellem disse og den væbnede modstand, som de betragter som helt afgørende i den nationale befrielsesproces, og som er meget fremskreden på det militære område ifølge de interviewede.

Adspurgt om deres relationer til Iraks Nationale Stiftelseskongres (2. o.a), som nogle ledende kommunister og baathister i det mindste indtil nu har været tilknyttet, svarer alle, at de er gode, ”selvom vi med ideologiske bånd er forbundet til de organisationer, der fremmer dannelsen af den nationale befrielsesfront. Iraks Nationale Stiftelseskongres udviser en vis pragmatisme, som ikke udtrykker et besat folks vilje,” siger en af de interviewede.

Iraks Nationale Stiftelseskongres har for nylig fremsat kravet om en konkret og internationalt anerkendt tidsplan for besættelsesmagtens tilbagetrækning fra Irak som betingelse for at deltage i den politiske proces. Som et tegn på besættelsesmagtens gode vilje skal besættelsestropperne, før de forlader Irak, trække sig tilbage til deres baser.

Mens Iraks Nationale Stiftelseskongres forsøger at slå sprækker i kollaboratørernes lejr ved at tiltrække visse kræfter, som indtil nu har deltaget i besættelsesmagtens institutioner (eksempelvis Iraks Islamiske Parti), så afviser de kræfter, der er i gang med at danne befrielsesfronten, enhver kontakt med kræfter, der har været forbundet med den institutionaliseringsproces, som styres af USA.

Og endelig fastslår de interviewede – selvom der ikke er blevet nedlagt veto mod dette i Iraks Nationale Stiftelseskongres – at Baath-partiet, hvis medlemmer og væbnede styrker udgør en betragtelig del af den væbnede modstand, er nødt til at være en del af enhver national samling imod besættelsen.

Noter:

1. I 1957 dannedes en national enhedsfront vendt imod det britisk støttede monarki under Kong Faisal II og Nuri Al-Saids marionetregering. Fronten bestod af Baath-partiet, Iraks Kommunistiske Parti, Det Nationaldemokratiske Parti og Uafhængighedspartiet og havde indflydelse i hæren i form af De Frie Officerer, der bestod af patriotiske officerer, heriblandt Abd Al-Karim Qasim, der i 1958 blev præsident i Irak.

2. Iraks Nationale Stiftelseskongres er en alliance bestående af sekulære og religiøse organisationer, der dækker alle religiøse og etniske grupper i Irak. Alliancens leder er Sheik Jawad Al-Khalisi.

Oversat fra ”Reunión de la Delegación de la CEOSI con el Partido Baaz, la Unión del Pueblo y la Alianza Patriótica Iraquí” Campaña Estatal contra la Ocupación y por la Soberanía de Iraq, 17. maj 2005, http://www.nodo50.org/iraq/2004-2005/docs/ceosi-iraq_fln_17-05-05.html og noter lavet af Carsten Kofoed for Komiteen for et Frit Irak.

---

Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.

Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk