Af Dahr Jamail, uafhængig amerikansk journalist i Irak, 30. maj 2005.

Lemlæstelsen forsætter i Irak. Mindst 40 personer døde i dag, heriblandt fem amerikanske soldater i provinsen Diyala, mens nedsmeltningen af den mislykkede amerikansk ledede besættelse går videre.

To selvmordsbombere detonerede sig selv, da de gik lige ind i en mængde politibetjente i byen Hilla syd for Bagdad. Politibetjentene var i gang med en demonstration uden for borgmesterens kontor i protest mod en regeringsbeslutning om at opløse deres specialenhed.

I endnu et forfærdeligt PR-træk (eller forsøg på at oppiske sekteriske spændinger) anholdt det amerikanske militær Mohsen Abdul Hamid, lederen af Iraks største sunnimuslimske parti. Han blev anholdt i sit hjem i det vestlige Bagdad tidligt i morges. Som det er sædvane, fik han en pose over hovedet og hænderne bundet, før han blev ført væk til afhøring. Hans tre sønner blev også arresteret. Bedøvelseskugler blev ifølge hans kone brugt under arrestationen.

Pudsigt nok er Hamids parti, Iraks Islamiske Parti, imod den sikkerhedsoperation, som finder sted i Bagdad lige nu, fordi partiet mener, at sikkerhedsstyrkerne vil ignorere uskyldige irakeres rettigheder.

Senere i dag blev Hamid så løsladt, og det amerikanske militær sagde, at det havde taget fejl.

“Koalitionen beklager ulejligheden og anerkender (Abdul Hamids) samarbejde omkring at afklare sagen,” hed det i en udtalelse.

I de arabiske medier afviste Hamid deres undskyldning og sagde, at han var blevet ydmyget, da amerikanske soldater i 20 minutter pressede deres støvler mod hans hoved. Han anklagede de amerikanske soldater for at have taget mange af sine ting, blandt andet en computer. Det er standardprocedure ved husundersøgelser.

Jeg har simpelthen ikke tal på, hvor mange irakere, som jeg har interviewet, efter at deres hjem er blevet gennemsøgt, der har klaget over, at de amerikanske soldater har taget penge, smykker og andre ejendele.

Efter Hamids løsladelse udsendte Iraks Islamiske Parti en pressemeddelelse, hvori der blandt andet stod:

“USA’s regering påstår, at den er interesseret i at trække sunnimuslimer ind i den politiske proces, men det ser ud til, at dens måde at gøre det på er ved hjælp af razziaer, anholdelser og krænkelser af menneskerettighederne.”

Mindst 740 irakere er blevet dræbt, siden den nye “regering” kom til sidst i april. Med den igangværende operation, som hver dag forårsager flere angreb, ser det ikke ud til at få en ende. Husk på, at langt størstedelen af de irakiske sikkerhedsstyrker enten er shiamuslimer eller kurdere, som bekæmper en indtil nu hovedsageligt sunnimuslimsk modstand. Der kan let argumenteres for, at det, vi er vidne til, er en amerikansk støttet irakisk regering, der bevidst bruger sin magt til at føre borgerkrig.

I morges døde den kurdiske generalmajor Ahmed Al-Barazanchi efter at være blevet skudt i går. Han var direktør for Kirkuk-provinsen.

Mine kilder i Bagdad har også fortalt mig, at der i dag har været voldsomme sammenstød mellem modstandsfolk og irakiske og amerikanske soldater i bydelen Al-Amiriya.

“Åbne skudvekslinger i gaderne,” som en ven sagde til mig, og han fortsatte:

“Så snart de irakiske og amerikanske soldater forlader området, så overtager modstandsbevægelsen det igen.”

Alt dette foregår på baggrund af en arbejdsløshed på et godt stykke over 50 procent, en forfærdelig trafiksituation, en infrastruktur, der ligger i ruiner, og stort set ingen genopbygning i Bagdad.

“Manglen på elektricitet i denne varme sommer driver os til vanvid,” skrev en af mine venner til mig for nylig.

”Vi kan ikke engang læse om aftenen på grund af de mange timer med ingen elektricitet, og vores udendørsgeneratorer kan ikke holde til at køre hele tiden, så vi er nødt til at stoppe dem, så de kan blive afkølet.”

Han forsætter:

“To års besættelse er gået. Hvor er så den genopbygning? Hvor fanden er de milliarder af dollars, som blev doneret til Irak? Der er ikke engang én procents forbedring med hensyn til tjenesteydelser og el! De siger gang på gang, at det er terroristernes skyld, og jeg kunne acceptere en sådan forklaring, men hvorfor beskytter myndighederne så ikke disse faciliteter? Har de amerikanske baser mangel på el? Nej, nej, og ingen vil lade det ske, men når det gælder fattige irakere, så er der ingen, der vil have ondt af, hvis de brænder op i denne sommers helvede. Små børn og ældre dehydreres, fordi der ikke er el, koldt vand osv. Har du hørt om den te, der er blandet med jernpartikler? Det er virkeligheden i dag. Folk er nødt til at sikre sig mod jernpartikler i deres te ved at bruge magneter.”

Han sluttede sin e-mail med følgende:

“Situationen bliver værre dag for dag. Irak er blevet et land, som ikke er for dets folk, og hver dag kommer det op i én, at vi før eller siden vil være nødt til at forlade dette land og lede efter et andet. Der findes et ordsprog: Dit hjem er der, hvor du sover trygt, men dette er ikke tilfældet i Irak længere.”

Han sendte mig den e-mail for tre dage siden.

I går annoncerede den irakiske regering, at den vil reducere støtten til brændstof og el, selvom der findes en alvorlig mangel på begge dele i landet, og elektricitetsministeren fortalte irakerne, at de godt kunne forberede sig på flere elsvigt i denne sommer.

Manglen på benzin, elektricitet og drikkevand forsætter, og kun 37 procent af irakerne har et fungerende kloaksystem.

Som så mange af mine irakiske venner hele tiden siger:

“Det er den frihed og det demokrati, som amerikanerne har bragt os.”

Oversat af Ron Ridenour for Komiteen for et Frit Irak fra ”Things are getting worse by the day”, 30. maj 2005, http://dahrjamailiraq.com/weblog/archives/dispatches/000250.php

Tema om Dahr Jamail: www.fritirak.dk/emner/tema/dahr/forside.htm

---

Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.

Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk