Komiteen for et Frit Irak - The Committee for a Free Iraq, Denmark

 
Forside
Frit Irak News
Politisk grundlag
Vedtægter
Pressemeddelelser og debatindlæg
Presseklip
Synspunkt
Tema
Multimedier
Udgivelser
Aktiviteter
Søgning
Links
Kontakt
English
عربي

Komiteen for et Frit Iraks konto:
Kontonr. 892-97-01977, reg.nr. 9860

Copyright © 2003-2005
www.fritirak.dk

 

Malmø-komité støtter den irakiske modstand

Af Erik Nylund, Skånska Dagbladet, 10. juni 2005. Interview med Anders Püschel, formand for Irak-komiteen i Malmø.

Besættelse afføder modstand. Og modstand skal ikke kaldes terrorisme, mener Irak-komiteen i Malmø. Den vil vise sin støtte til sin søsterorganisation i Danmark, som er blevet udsat for stærkt pres i danske medier, efter at den har udtrykt utilfredshed med besættelsen af Irak.

Komiteen for et Frit Irak hedder den danske organisation, som for nylig i danske medier er blevet udpeget som Saddam-tilhængere og endda vurderet som liggende på grænsen for, hvad som er lovligt.

Baggrunden er, at komiteen på sin hjemmeside har givet plads til udtalelser fra blandt andet Izzat Al-Douri, fungerende formand for Iraks Baath-parti.

”Vi vil markere vores støtte til både den danske komité og den irakiske modstand,” siger Anders Püschel, formand for Irak-komiteen i Malmø.

Han mener, at hvis man kalder den irakiske modstand for terrorisme, så skulle den danske modstand under den tyske besættelse kaldes for det samme.

Vi støtter kampen

Desuden synes han, at det er underligt, at SF har kritiseret den danske komité, samtidig med at partiet har stemt imod dansk deltagelse i besættelsen af Irak.

”Vi støtter ikke konkrete modstandsfolk. Vi vil hverken berømme eller fordømme. I vores komité har vi forskellige opfattelser af enkelthandlinger, som udføres af modstandsbevægelsen, men det er ikke vores opgave at bestemme, hvor grænsen går. Vi støtter helt enkelt kampen,” siger han.

Videre mener han, at dækningen af Irak-krigen har en slagside, idet medierne fokuserer mere på ofrene for modstandsbevægelsens angreb end på ofrene for besættelsesmagtens gerninger, herunder torturofrene.

”Og så kan man nævne Falluja, som mere eller mindre er blevet jævnet med jorden. En by på Malmøs størrelse er blevet gjort helt ubeboelig. Men alligevel så tales der aldrig om, at besættelsesmagten består af terrorister. Proportionerne er misvisende,” siger han.

Han forstår imidlertid godt, at folk tager afstand fra eksempelvis selvmordsbomber eller voldshandlinger mod uskyldige civile. Men også her trækker han paralleller til den tyske besættelse. Dengang var der også mange civile, som blev ofre for modstandsbevægelsens aktioner.

Han understreger, at den irakiske modstand handler om meget mere end selvmordsangreb, men at medierne oftest fokuserer på det, som er ”spektakulært”, de begivenheder, som er mest dramatiske.

Ingen forenet front

Han mener også, at næsten alle modstandens angreb retter sig mod besættelsesmagten. Men eftersom det er lettere at beskytte sig, hvis man sidder i et militært køretøj, så bliver følgen dermed, at flere civile kommer til skade, fordi de er uden beskyttelse.

Anledningen til, at den såkaldte individuelle terrorisme, det vil sige for eksempel selvmordsangreb, er så udbredt i Irak, er, at der mangler en forenet front, hvilket ville gøre modstanden mere organiseret.

”I Vietnam, under den amerikanske besættelse, var modstandsbevægelsen mere forenet,” slutter han.


Oversat af Carsten Kofoed for Komiteen for et Frit Irak fra ”Malmökommitté stöder det irakiska motståndet”, Skånska Dagbladet, www.skd.se, 10. juni 2005.


Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.

Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk