
| Komiteen for et Frit Irak - The Committee for a Free Iraq, Denmark |
| Forside |
| Frit Irak News |
| Politisk grundlag |
| Vedtægter |
| Pressemeddelelser og debatindlæg |
| Presseklip |
| Synspunkt |
| Tema |
| Multimedier |
| Udgivelser |
| Aktiviteter |
| Søgning |
| Links |
| Kontakt |
| English |
| عربي |
Komiteen
for et Frit Iraks konto:
Kontonr. 892-97-01977, reg.nr. 9860
Copyright
© 2003-2005
www.fritirak.dk
Af
Carsten Kofoed, bestyrelsesmedlem i Komiteen for et Frit Irak, 21. juni
2005. Billede:
Hamid Mousa, formand for Iraks Kommunistiske Parti, hygger sig med USA’s
administrator i Irak, Paul Bremer, under en pause i det amerikansk udpegede
Regerende Råds arbejde.
Fra den 10. til 12. juni afholdt Andalusiens Kommunistiske Parti, som er en del af Spaniens Kommunistiske Parti, sin 9. kongres. På kongressen, der foregik i Sevilla, blev situationen i Irak behandlet, herunder også spørgsmålet om de erklærede kommunistiske organisationer i Irak.
Kongressen vedtog i denne forbindelse enstemmigt resolutionen ”Om de irakiske kommunistiske organisationers kamp” (1), som retter en sønderlemmende kritik mod Iraks Kommunistiske Parti, hvis politiske linje både før og efter krigen har været genstand for heftig debat i såvel antikrigsbevægelsen som på venstrefløjen i verden.
I Danmark har Iraks Kommunistiske Parti haft sine varmeste støtter i sit danske broderparti, Kommunistisk Parti i Danmark (KPiD), der – selv efter at det irakiske parti i juli 2003 blev håndplukket af de amerikanske aggressorer til det såkaldte Regerende Råd – ufortrødent har spredt partiets synspunkter om situationen i Irak i sin egen presse. Derimod må det irakiske partis hårdeste danske kritikere nok siges at have været Arbejderpartiet Kommunisterne (APK), der har betegnet partiet som et kollaboratørparti.
Og dette sidste er også meget tæt på det, som Andalusiens Kommunistiske Parti, som i øvrigt er en del af den samme prosovjetiske strømning i den kommunistiske bevægelse som KPiD, er kommet frem til.
I kongresresolutionen, der blev lagt frem af partimedlemmer, som for nylig besøgte Irak og her foretog en lang række interviews med ledende irakiske modstandsfolk, hedder det blandt andet:
”Iraks Kommunistiske Parti var fraværende i kampen mod den mere end 10 år lange embargo, som medførte så megen lidelse for det irakiske folk. Partiet støttede angloamerikanernes aggression og besættelse. Det accepterede deltagelse i den marionetregering (det Regerende Råd, oprettet den 13. juli 2003, o.a.), som udnævntes af den amerikanske regering, og accepterede at samarbejde og deltage i valgfarcen den 30. januar 2005, som skulle lægge et røgslør over den imperialistiske besættelse af landet.”
”(…) Stillet over for dette forlod en stor del af partiets ledere og medlemmer partiet for at danne Folkets Union som et nyt kommunistisk referencepunkt og som svar på den miskreditering og vanry, som brugen af kommunismens navn og ideologi i gennemførelsen af en samarbejdspolitik med den folkemorderiske imperialisme medfører over for de folkelige lag i Irak og i hele verden.”
Folkets Union ledes af Yusuf Hamdan, en velkendt skikkelse med mange år på bagen i Iraks kommunistiske bevægelse, der fra eksil vendte tilbage til Irak i midten af 1990’erne som følge af den ”dialog med den nationale opposition”, som Iraks baathistiske regering fra tiden efter Den Første Golfkrig i 1991 bekendte sig til. Formålet med den irakiske regerings tilnærmelse til den del af den irakiske opposition, som ikke var opkøbt af USA, var at smede den bredest og stærkest mulige nationale front mod den amerikanske imperialismes embargo og uafbrudte krig mod Irak.
Som en af de mest presserende opgaver arbejder Folkets Union i dag for dannelsen af en national befrielsesfront bestående af alle patriotiske kræfter, inklusive Iraks Baath-parti, som ikke mindst i kraft af sin store kvantitative styrke spiller en væsentlig rolle i den væbnede modstandskamp.
Den opfordring, der af Andalusiens Kommunistiske Parti vil blive lagt frem til vedtagelse ved Spaniens Kommunistiske Partis 17. kongres fra den 24.-26. juni i Madrid, lyder:
”1. At ledelsen i Spaniens Kommunistiske Parti etablerer broderlige forbindelser med det irakiske Folkets Union som et kommunistisk broderparti.
2. At ledelsen i Spaniens Kommunistiske Parti overbringer Iraks Kommunistiske Parti vores partis uenighed og kritik af dets politik.
3. At Spaniens Kommunistiske Parti og først og fremmest Andalusiens Kommunistiske Parti deltager aktivt i støtten til og solidariteten med det irakiske folks kamp for sin suverænitet og uafhængighed og mod besættelsen og den imperialistiske aggression.”
International støtte er vigtig for Iraks kommunistiske bevægelse
I forhold til modstanden mod besættelsen af Irak må det andalusiske initiativ siges at være et absolut positivt skridt, som andre partier kunne lade sig inspirere af. For modstand mod besættelsen og solidaritet med det irakiske folks kamp er nemlig også international isolation af alle irakiske kollaboratører, hvis hovedopgave og -interesse er at stabilisere besættelsen, fordi de intet er uden USA’s militære tilstedeværelse.
Efter to års åben kollaboration fra Iraks Kommunistiske Partis side er der ingen tvivl om, at partiet står på den helt gale side. Ved kollaboratørernes valg den 30. januar opnåede partiet, engang Iraks største, trods deltagelse i de successive marionetregeringer, hvor det havde ministerposter, kun sølle to pladser i det 275 mand store irakiske marionetparlament. Jævnligt er partiets kontorer blevet angrebet af modstandsbevægelsen, som også har været i stand til at likvidere højtstående partifolk som politbureaumedlemmet Wadhah Hassan Abdul Amir og Hadi Saleh, som var international sekretær for IFTU, marionetstyrets faglige landsorganisation.
Iraks Kommunistiske Parti er på vej i graven – bogstaveligt talt. For verdens progressive og kommunister forestår der en internationalistisk opgave i at gøre deres til, at det ikke tager den røde fane med sig. International fordømmelse af Iraks Kommunistiske Parti som et pseudokommunistisk, landsforræderisk parti og anerkendelse af og støtte til de antiimperialistiske og patriotiske kræfter i Iraks kommunistiske bevægelse, som under den fascistiske besættelse arbejder under overordentlige vanskelige vilkår, er bidrag til, at irakerne i stort omfang igen skal få tiltro til, at kommunister er patrioter og dem, der vil noget andet og bedre end kapitalismen.
Noter:
1. De i artiklen bragte citater fra resolutionen er fra ”El
Congreso del Partido Comunista de Andalucía aprueba una resolución
sobre las relaciones entre los comunistas españoles e iraquíes”,
www.nodo50.org/iraq/,
16. juni 2005, http://www.nodo50.org/iraq/2004-2005/docs/pca_16-06-05.html
Links:
Andalusiens Kommunistiske Parti, www.pcandalucia.org
Iraks Kommunistiske Parti, www.iraqcp.org
Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.
Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk