Af Klaus Riis, redaktør af Kommunistisk Politik og bestyrelsesmedlem i Komiteen for et Frit Irak, 22. juni 2005

Downing Street Memo er lækkede britiske regeringspapirer fra 2002 – fra den periode, hvor krigen mod Irak forberedtes. Det er rapporter og mødereferater fra kredsen omkring Tony Blair og dens forhandlinger og aftaler med Bush og hans kreds, der belyser, hvad der virkelig skete.

De beviser, at Bush og Blair i begyndelsen af 2002 var fast besluttet på at gå i krig, og at påskuddet om de irakiske masseødelæggelsesvåben blev opfundet mod bedre vidende, og efterretningsoplysninger blev manipuleret for at tjene dette formål og bedrage verdensoffentligheden.

Tony Blair gav et endeligt tilsagn om britisk deltagelse i den kriminelle krig på et møde på George W. Bush's ranch i Crawford, Texas i begyndelsen af april 2002. Britiske ministre fik i juli 2002 besked om, at de skulle 'finde en måde at lovliggøre Irak-krigen på'.

Hele forspillet til krigen – indbefattet kravet om adgang for FNs våbeninspektører til Irak og drøftelserne i Sikkerhedsrådet – var et absurd spil, som skulle tilsløre den kendsgerning, at en ulovlig aggressionskrig allerede var besluttet og sat i gang af Bush og Blair.

Den 1. maj i år offentliggjorde den britiske avis The Sunday Times det såkaldte Downing Street Memo. Det var det officielle referat fra et hemmeligt møde om krig mod Irak mellem Tony Blair og hans inderkreds den 23. juli 2002.

Det afslørede, at USA var i gang med at 'fikse efterretningerne' om Irak for at bruge dets ikke-eksisterende masseødelæggelsesvåben som påskud for en ulovlig krig – og at Tony Blair tre måneder tidligere havde forpligtet UK til at gå med i denne krig.

På mødet deltog den inderste kerne i Blairs magtapparat: udenrigsminister Jack Straw, forsvarsminister Geoff Hoon, justitsministeren Lord Goldsmith, formanden for den fælles efterretningskomité (JIC) John Scarlett, lederen af
MI6 Sir Richard Dearlove og generalstabschefen (CDS) admiral Boyce. Desuden deltog Blairs nærmeste politiske rådgivere Alistair Campbell, Jonathan Powell og Sally Morgan.

I en central passage i dokumentet hedder det:

”C (Richard Dearlove) aflagde rapport om sine nylige samtaler i Washington. Der var en mærkbar holdningsændring der. Nu blev militær aktion anset som uundgåelig. Bush ville fjerne Saddam ved militær aktion, retfærdiggjort af sammenfaldet af terrorisme og masseødelæggelsesvåben (WMD). Men efterretninger og kendsgerninger blev tilrettelagt efter politikken ('fixed around the policy', KP's fremhævning).”

Det hemmelige engelske krigskabinet konstaterer altså, at Bush vil have krigen, og at USA manipulerer efterretningsdata og kendsgerninger med det formål at starte den. De sætter ingen spørgsmålstegn ved krigen selv eller britisk deltagelse (som Blair allerede har garanteret), men drøfter, hvordan de bedst slipper af sted med det.

Seks nye dokumenter

Senere har The Sunday Times offentliggjort yderligere seks hemmelige britiske regeringsdokumenter fra perioden marts til juli 2002. Heriblandt er der memoer fra udenrigsminister Jack Straw og rapporter om møder mellem den daværende vicekrigsminister Paul D. Wolfowitz (nuværende Verdensbankdirektør) og den britiske USA-ambassadør Christopher Meyer samt mellem den daværende amerikanske sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rice (nu udenrigsminister) og David Manning, Blairs udenrigspolitiske rådgiver.
Desuden er der memoer og overvejelser om de britiske militære handlemuligheder og juridiske spørgsmål omkring folkeretten og krigen mod Irak.

Disse leverer en lang række yderligere detaljer om den kriminelle sammensværgelse om at udløse en krig med påskud i Iraks angivelige masseødelæggelsesvåben, som MAN VED IKKE EKSISTERER.

Denne store løgn om Saddams masseødelæggelsesvåben, der skulle 'sælge' krigen, var ikke et resultat af forkerte oplysninger fra efterretningstjenesterne. Man manipulerede i stedet fakta og informationer, så de kom til at understøtte den allerede besluttede krig.

Downing Street Memoet og de øvrige dokumenter er alle 'arbejdspapirer', som tager udgangspunkt i, at USA har besluttet at føre krig, og at UK er med – og om hvordan denne situation skal tackles. Det vil sige, hvordan en ulovlig krig kan forberedes, og verdensoffentligheden bedrages, uden at krigsanstifterne gribes på fersk gerning. Den britiske regering har ikke forsøgt at bestride dokumenternes ægthed.

Den ultimative internationale forbrydelse

I disse papirer ligger beviserne på, at Bush og Blair og deres nærmeste medarbejdere deltog i en sammensværgelse for at anstifte en ulovlig aggressionskrig mod Irak og bevidst vildlede og manipulere verdensoffentligheden omkring det.

Disse papirer er nok til at få dømt de to regeringsledere og deres medsammensvorne ved en krigsforbryderdomstol a la Nürnberg-tribunalet, hvis et sådant blev etableret.

Nürnberg-tribunalet mod de nazistiske krigsanstiftere fastslog, at anstiftelse af aggressionskrig er den ultimative forbrydelse mod menneskeheden:
"At anstifte en aggressionskrig er ikke blot en international forbrydelse; det er den største internationale forbrydelse, som kun adskiller sig fra andre krigsforbrydelser ved at den i sig selv rummer hele det akkumulerede onde."

Bush's og Blairs ulovlige krig har kostet over 100.000 irakere livet, ødelagt den irakiske økonomi og infrastruktur og udsat det irakiske folk for uendelige lidelser og elendighed. Formålet med krigen fremgår ikke af de britiske regeringsdokumenter: det var og er kontrol over Irak og hele Mellemøsten og med denne regions rige energiressourcer som krigsbytte i en røverkrig.

Offentliggørelsen af Downing Street Memoet (ofte betegnet som DSM) og de tilknyttede dokumenter vakte i første omgang ikke den opsigt i de internationale medier, som de berettiger til. De store amerikanske medier valgte i første omgang at fortie dem – og Bush og Blair kunne på pressemødet i forbindelse med Blairs besøg i Det Hvide Hus den 7. juni i år affærdige memoet med en bemærkning om, 'at kendsgerningerne overhovedet ikke blev tilrettelagt'.

Men historien vil ikke stoppe: For her er beviserne, der burde stille George Bush for en rigsret og fælde Tony Blair. Downing Street Memoet er blevet en gigantisk historie på Internettet. Det demokratiske kongresmedlem John Conyers har afholdt en 'høring' omkring det – og sagen ruller nu også i mainstreammedierne.

Sandheden kommer frem

Flig for flig kommer sandheden om dette århundredes største krigsforbrydelse frem. Længe før 11. september ville George Bush gennemføre et regimeskifte i Irak og fjerne Saddam Hussein. Efter 11. september fokuserede Bush, Donald Rumsfeld og hans stab på muligheden af en krig mod Irak som 'næste fase i krigen mod terror' i forlængelse af krigen mod Afghanistan.

I sin tale om nationens tilstand den 19. januar 2002 beskrev Bush Irak, Iran og Nordkorea som dele af ‘ondskabens akse'. Bob Woodward siger i sin bog om Irak-krigen, Plan of Attack, at præsident Bush den 16. februar 2002 underskrev en tophemmelig ordre til efterretningstjenesterne om regimeskifte i Irak.

Krigen blev 'uundgåelig', forberedelserne blev konkrete, og UK var med, som det var med i Golfkrigen og under 10 års sanktioner og stadige luftangreb.

Og Danmark? Anders Fogh stod i denne periode i tæt forbindelse med Tony Blair. Hans første udenlandsrejse i december 2001 gik til Downing Street. 25. marts 2002 besøgte han for første gang Bush i Det Hvide Hus, diskuterede Irak og erklærede fuld støtte til Bush's 'krig mod terror'. Den 27. marts drøftede han detaljer med Paul Wolfowitz.

De tre krigskammerater foregav i de følgende måneder, at de meget nødigt ville i krig. Det var 'absolut sidste udvej'. Det skulle gå gennem FN. Men: 'Det er for sent, når først giftgassen er spredt over én af vore store byer', sagde Fogh i åbningstalen til folketinget 1. oktober 2002.

Krigen var besluttet og i gang. De danske medier har indtil nu overhovedet ikke omtalt Downing Street Memo'et. Ingen hemmelige danske regeringspapirer fra 2002 er fundet frem …

Links:
www.afterdowningstreet.org (dokumenterne kan ses her)
www.downingstreetmemo.com

Kilde: Kommunistisk Politik, www.kpnet.dk, 22. juni 2005, http://www.apk2000.dk/netavisen/artikler/klaus/05/kp13-s12.htm

---

Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.

Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk