Af Jan Myrdal*, svensk forfatter, 14. august 2005

Til statsminister Göran Persson.

Dette er ikke noget privat brev. Det er et brev til dig i din egenskab af at være regeringschef og statsminister. Det er også et brev, som jeg forventer et svar på.

Jeg har vedlagt tre bilag. To af dem vedkommer direkte mit ærinde, og du bør i det mindste kigge dem igennem.

• Det foreløbige program for den internationale konference i Rom den 1.-2. oktober, hvor jeg er en af talerne. En af de svenske organisationer, som støtter konferencen, er Irak Solidaritet, som jeg har repræsenteret i forskellige sammenhænge. (1)

• En kopi af et brev fra 44 kongresmedlemmer i USA til Italiens ambassadør i Washington. (2)

• Det tredje bilag giver dig baggrundsinformation om beslutningen, som blev truffet ved det internationale Russel-tribunal, og som med den tyrkiske regerings støtte blev gennemført i Istanbul, hvor blandt andet Peter Curman og jeg deltog som svenske repræsentanter. De svenske medier undlod – i modsætning til de tyrkiske og selv BBC – i almindelighed på grund af politisk følgagtighed eller inkompetence at berette om denne nyhed (vedlægger dog udskrift fra Arbetaren, som skrev fornuftigt). Denne tekst har en vis betydning for mit spørgsmål til dig og regeringen. (3)

Hvad jeg mener om krigen mod og besættelsen af Irak, tror jeg, at du ved. Jeg har skrevet og talt om dette både i Sverige og i andre lande. Ikke bare i Frankrig og andre EU-lande, men tre gange har jeg også været i Tyrkiet. Ikke bare nu til tribunalet om Irak, men jeg talte også før krigen sammen med Peter Curman på såvel offentlige møder som ved møder med tyrkiske parlamentarikere og regeringsrepræsentanter. Jeg bidrog på denne måde – naturligvis i meget lille grad – til Tyrkiets fornuftige beslutning om ikke at deltage i krigen på Washingtons side.

Brevet fra de amerikanske kongresmedlemmer er ukyndigt. Du ser selv, hvem der skal tale på konferencen, og hvad vi skal diskutere. Men brevet har politisk betydning. For mig er det interessant, at det er sammenligneligt med det, som repræsentanter for Det Tyske Rige for lidt mere end 60 år siden skrev – og i samtale fremførte – til de svenske myndigheder om os dengang, vi, som sympatiserede med og på forskellig vis støttede den legitime modstand mod såvel besættelsesmagten i Norge og Frankrig som det illegale arbejde mod Hitler-regimet i Tyskland (du var for ung til selv at være med, men hvordan vi så på det, og hvad vi gjorde, kan du blandt andet læse i mine bøger).

Det er ikke sikkert, men naturligvis muligt, at Italiens regering vil bøje sig for presset fra Washington. Noget sådant er sket før. Det er tydeligt, at USA’s regering nu med dette pres også i EU søger at fremtvinge indskrænkninger af og/eller forbud mod en for den ubelejlig debat. Jeg går ikke ud fra, at Italiens regering bøjer sig, men jeg anser det for tænkeligt.

Hvis Italiens regering giver efter, bør du handle, som din forgænger gjorde i forhold til Russel-tribunalets møde i Stockholm i 1967. Også dengang forsøgte USA’s regering at få andre regeringer til at gribe ind mod mødet. Den svenske regering gav – uden dog at tage politisk stilling til fordel for tribunalet – ikke efter for presset. Tribunalets møde i Stockholm kom – som du ved – til at få stor betydning.

Jeg ønsker altså et forhåndstilsagn fra dig. Hvis presset fra USA’s regering fører til, at Italiens regering forbyder konferencen, vil du så gøre som din forgænger og give os mulighed for at afholde den i Stockholm? Som du ser, er spørgsmålet i sidste instans, om vi også i EU – og dermed Sverige – skal underkastes noget lignende den amerikanske Patriot Act.

Måske skal jeg tilføje, at vi – jeg og andre mere eller mindre ligesindede – naturligvis ikke vil tilpasse os efter nogen sådanne love og bestemmelser, hvis I indfører dem, ligesom vi heller ikke tilpassede os under den 1. og 2. verdenskrig. Husk på anklagen for ”medvirken til forræderi” mod Arbejderkongressens Erik Hedén, Ivan Oljelund og Zeth Höglund i 1917 og – på initiativ fra fungerende justitsminister Thorwald Bergdahl – politiadvokat Österdahls anklage mod professor Israel Holmgren for bogen ”Nazisthelvedet” om nazismens forbrydelser i 1942. At nægte at rette sig efter sådanne love og beslutninger er en pligt. Det forstår enhver, der kan sin svenske historie.

Din justitsminister er ofte svævende i sine udtalelser, når det gælder grundlæggende borgerlige frihedsrettigheder, dels på grund af, at han selv er alt for ung til selv at have oplevet, hvordan de tidligere blev pillet ved af hans forgængere Karl Gustaf Westman og Thorwald Bergqvist og derfor ikke ved, hvordan vi skrev om dem i dommen over død mand i historien, og dels fordi han – i lighed med mange jurister af hans karakter – bliver lange i spyttet, når de store spiller med musklerne. Men det er jeg måske nødt til at komme tilbage til. Vi er dog ikke rigtigt nået dertil endnu.

Med venlig hilsen

Jan Myrdal

Noter:
1. http://www.fritirak.dk/artikler/reportage/konference-okt2005-program.htm

2. http://www.fritirak.dk/artikler/dokumentation/solidaritet/konference-okt2005-usa.pdf

3. http://www.ednet.se/fib/dokumentarkiv/Dokument/lokala_installni.pdf

Oversat af Carsten Kofoed for Komiteen for et Frit Irak fra ”Jan Myrdal skriver öppet brev till statsministern”, Folket i Bild, www.ednet.se/fib,14. august 2005, http://www.ednet.se/fib/visa_info_ett.asp?PostId=315&Avdelning
=002&Sidrubrik=Startsida%20(ettan)

Links:
Tema om konferencen, http://www.fritirak.dk/emner/tema/solidaritet/konferencer.htm

*Jan Myrdal (1927-) har skrevet og udgivet adskillige bøger i Sverige, hvor han er en fremtrædende forfatter, kommentator og debattør.

---

Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.

Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk