Komiteen for et Frit Irak - The Committee for a Free Iraq, Denmark

 
Forside
Frit Irak News
Politisk grundlag
Vedtægter
Pressemeddelelser og debatindlæg
Presseklip
Synspunkt
Tema
Multimedier
Udgivelser
Aktiviteter
Søgning
Links
Kontakt
English
عربي

Komiteen for et Frit Iraks konto:
Kontonr. 892-97-01977, reg.nr. 9860

Copyright © 2003-2005
www.fritirak.dk

 

Med irakiske øjne – en besætter blev dræbt

Sammi AlaaAf Sammi Alaa, formand for Komiteen for et Frit Irak, 6. oktober 2005

Nu er der kommet en kontant afregning for den danske deltagelse i krigen mod Irak. Den danske befolkning er vågnet op til en død dansk soldat og to hårdt sårede soldater og ser et konkret resultat af Foghs ”engagement” i Irak. En dansk soldat fra Østjylland blev dræbt af en vejbombe udløst af den irakiske modstand, der af den danske besættelsesregering kaldes ”terrorister” og ”feje”. Men at kæmpe for sit lands frihed er hverken terroristisk eller fejt. De danske modstandsfolk under den tyske besættelse af Danmark var helte, for de kæmpede og døde for deres lands frihed. Det samme gælder for de irakiske modstandsfolk i Irak i dag.

Danskernes fysiske følelse af ”situationen” i Irak kommer altså i form af et livstab. I et splitsekund står de danske mediers golde, løgnagtige propaganda om irakernes glæde over de danske besættelsestroppers indtog i Irak afsløret. V-tegn ses i tv. Irakerne jubler. Men ingen spørger: Hvorfor mon? Faktum er imidlertid, at krigen er rykket tættere på danskernes hjemmefront.

De millioner af irakere, der har levet i ét stort fængsel siden den 9. april 2003, ser på det danske tab på en anderledes måde end de fleste danskere. De ser det som en håndgribelig reduktion af besættelsesmagtens soldater og endnu et lille ryk i modstandens favør, endnu en sejr og endnu et lille skridt mod den endelige befrielse. Irakerne har ikke oplevet andet end systematisk ødelæggelse af deres land og daglige og vilkårlige drab begået af ”befrierne”, ”de allierede”, ”de multinationale styrker” eller, hvad den vestlige presse ellers kalder dem. Disse ”befriere”, som også hedder Jens, Malene og Peter, har fuldstændigt ødelagt fem millionbyer i Irak og er villige til at ødelægge endnu flere, inden ”missionen” er udført, som den amerikanske krigsfører har sagt!

Efter mere end to et halvt års ulovlig krig oplever irakerne kun kynisme og ligegyldighed fra det såkaldte internationale samfund og dets organisationer. Til gengæld ser irakerne nu endnu klarere på den lyse fremtid, der sammen med modstanden baner sig vej gennem aktioner og modstand mod alle, der er kommet for at besætte og udplyndre Irak, mod amerikanere, briter, danskere eller hvem som helst.

Længe leve den irakiske modstand!
Længe leve det irakiske folk!


Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.

Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk