Udtalelse fra Iraks Baath-parti*, 12. september 2005

I dag er sammensværgelsen om at opsplitte Irak og udslette dets arabiske identitet gået ind i en meget farlig fase ved påtvingelsen af en amerikansk og splittende forfatning, der er baseret på etnisk og religiøs opdeling, en forfatning, der er skrevet af zionisten Noah Feldman.

Der er ikke noget at sige til, at USA’s ambassadør, præsident og udenrigsminister gør alt, hvad de kan, for at fremtvinge forfatningens godkendelse ved at intervenere i enhver detalje i den såkaldte debat og forsøge at bestikke og true dem, som afviser udkastet til denne amerikanske forfatning, eller som er imod nogle af dens paragraffer. Amerikanerne forsøger at tvinge dem til at deltage i sammensværgelsen om at opdele Irak.

Samtidigt planlægger det ondskabsfulde USA og dets lakajer, Barzanis og Talabanis militser i nord og safaviderne (iranske militser) i syd, at påtvinge Irak et føderalt system, der vil omdanne Irak til en centralt marginal entitet, hvor stærke føderale delstatsregeringer vil besidde den egentlige myndighed på det militære, sikkerhedsmæssige, økonomiske og kulturelle område, hvorimod den centrale regering ikke vil være andet end blot en koordinator mellem disse konstruerede entiteter.

Denne forfatning vil give det lovmæssige grundlag for opsplitningen af Irak og udslettelsen af dets arabiske identitet ved at benægte landets arabiske karakter – araberne omfatter 85 procent af Iraks indbyggere – og kategorisere og opdele landets indbyggere i sunnitter og shiitter og behandle dem på et religiøst og ikke på et nationalt og patriotisk grundlag samt give ikke-irakiske iranere og kurdere irakisk statsborgerskab for at ændre på befolkningssammensætningen i Irak. Dette kunne senere føre til en forfatning, som for første gang i det moderne Iraks historie slet ikke nævner, at Irak er en integreret del af den arabiske nation, men derimod siger, at Irak er en ”multinational, -etnisk og -religiøs” stat, og at kun araberne i Irak er en del af den arabiske nation.

At godkende denne forfatning vil sende Irak ud i en stor blindbyde, internt såvel som eksternt. Internt vil Barzani-Talabani-militserne i nord og de iranske militser i syd være ”hære”, der beskytter de to kurdiske og safavidiske delstater og disses regeringer vil omdannes til regeringer med fulde beføjelser, hvor den nationale rigdom vil blive delt mellem disse regeringer og danne det materielle grundlag for opsplitningen af Irak og indføre racismen i nord og den religiøse chauvinisme i syd gennem omfattende etnisk og religiøs udrensning.

Irak vil derfor blive skåret ud i tre dele, der praktisk talt er uafhængige, selvom de er forbundet. Eksternt vil godkendelsen af forfatningen give den af USA påtvungne situation international anerkendelse. Dette vil føre til en ekstremt farlig situation for befrielsen af Irak fra den amerikanske kolonialisme og for den patriotiske regering, der vil tage over i Irak efter dets befrielse. Denne regering vil blive mødt med international afvisning, og FN’s Sikkerhedsråd vil udsende resolutioner, der skal beskytte de separate entiteter og give dem støtte, også militært.

At stemme om forfatningsudkastet er en grundlæggende nødvendighed for USA og Iran for at give legitimitet til opdelingen af Irak i tre separate protektorater, som vil være underkastet den amerikansk-iranske alliance. Hvis nogen tror, at man kan tilintetgøre denne forfatning ved at deltage i afstemningen, tager disse fejl, fuldstændigt fejl! For de ser derved bort fra to afgørende sandheder.

Den første sandhed er, at USA, som invaderede og ødelagde den fremskredne irakiske stat, er kommet hertil med et projekt, der går ud på at splitte Irak og omdanne det til tre ubrugelige stater for at gøre koloniseringen og udplyndringen lettere. Det er derfor, at amerikanerne ikke vil tillade nogen juridisk ramme, der modsætter sig deres tilstedeværelse, deres besættelse og deres barbariske invasion af Irak. USA vil smadre ethvert forsøg på at forpurre forfatningen gennem afstemningen.

Den anden sandhed er, at USA har gjort alt for at svindle med afstemningen. I det centrale Irak er resultatet – uanset antallet af deltagere i afstemningen og deres stemmer – allerede velkendt, og forfatningsudkastet vil blive godkendt med et meget komfortabelt flertal og herved tjene den amerikansk-zionistiske plan for international legitimitet. Den, der deltager i afstemningen om forfatningen, vil dermed give legitimitet til besættelsen og give besættelsesmagten nogle våben i Irak, der vil skade den nationale og panarabiske nutid og fremtid. Den, der deltager i afstemningen om forfatningen, vil endvidere give besættelsesmagten nogle ekstremt farlige ydre våben, der vil skade den arabiske, islamiske nation, og som er farlige for den nationale sikkerhed og stabilitet og vil involvere FN og FN’s Sikkerhedsråd. Husk de 30 landes aggression mod Irak i 1990-91. Den er et eksempel på, hvad der kunne ske for Irak efter befrielsen, hvis forfatningen vedtages.

Iraks skæbne afhænger nu af to fundamentale elementer: den væbnede modstand, det irakiske skjold og Iraks arabisk-islamiske beskytter, og de arabiske masser, der støtter modstanden på alle mulige måder.

Når modstanden øger og udbreder sine militære operationer, vil den zionistiske forfatning være fortabt, og samtidig vil alle irakeres boykot af afstemningen være et klart svar på sammensværgelsen om at splitte Irak og en virkelig praktisk støtte til modstanden. Boykotten vil udtrykke en strategisk holdning, der vil forhindre problemer i Irak efter befrielsen, og den vil også forhindre USA i at bruge det internationale juridiske dække til at implementere sine forhadte og destruktive planer.

Dem, der regner med, at USA vil gennemtvinge forfatningen uanset hvad, må huske på, at en boykot fra flertallet af irakere vil misbillige legitimiteten af resultatet over for den offentlige opinion inden for og uden for Irak på trods af de amerikanske og zionistiske manipulationer og hjælpe alle til at støtte det kæmpende Irak i afvisningen af de amerikansk-zionistiske planer. Boykotten vil støtte modstandens kamp for at genopbygge Iraks forenede republik og ikke et Irak, der er opsplittet på etnisk og religiøs basis. Det er derfor, at Baath-partiet opfordrer alle irakere, som nærer omsorg for Iraks enhed, fremtid og arabiske karakter, til at boykotte afstemningen og ikke at deltage i afstemningen uanset hvad.

Vi opfordrer også de arabiske masser til at bekæmpe denne sammensværgelse, der, før den rammer Irak, rammer hele den arabiske nation som et land og fædreland, Vi opfordrer de arabiske masser til at afvise denne amerikansk-zionistiske plan og lægge pres på deres arabiske regeringer til at fordømme den og respektere modstandens Irak, der afviser besættelsen, dens lakajer og alle dens skabninger i det kæmpende Irak.

Længe leve Irak, frit og forenet som et land og et fædreland!
Længe leve Iraks væbnede modstand, Iraks skjold og loyale beskytter!

Let forkortet og oversat af Carsten Kofoed for Komiteen for et Frit Irak fra ”Concerning the ”Referendum” Boycott”, Al-Moharer, www.al-moharer.net, 12. september 2005, http://www.al-moharer.net/qiwa_shabiya/qawmiyeh12-9-05e.htm

*Iraks Baath-parti er Iraks største parti. Dets medlemstal angives fra alt mellem to til fem millioner, og det var regeringsbærende fra 1968 og frem til 2003, hvor det stod i spidsen for opbygningen af det moderne, industrialiserede Irak. Med besættelsen af Irak blev Baath-partiet forbudt under besættelsesmagtens såkaldte ”af-baathisering” (dekret 1, 16. maj 2003). I dag er partiet en del af modstandsbevægelsen og kæmper en væbnet befrielseskamp mod den amerikansk ledede besættelsesmagt.

14. oktober 2005

---

Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.

Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk