Af Anders Püschel, Irak-komiteen i Malmø, 28. august 2005

Marionetstyret i det af USA og dets allierede besatte Irak er ifølge pressekilder blevet enige om et udkast til en forfatning for landet. Men det er selvfølgelig ikke rigtigt. Forfatningen er ikke engang en forfatning for Bagdad, snarere for Den Grønne Zone, som er det beskyttede område, hvor de, der har kogt udkastet sammen, sidder, godt isolerede fra omverdenen.

Hvad ingen – så vidt jeg har set – har rapporteret om, er, at Irak, altså landet uden for marionetstyrets fæstninger, allerede har en forfatning. Den er fra 1990 og godt nok kun provisorisk, eftersom den aldrig blev ratificeret ved en folkeafstemning, som skulle gøre den permanent. USA’s krig mod landet (angrebet i 1991 og de efterfølgende sanktioner) kom på tværs.

Men den er værd at læse. Ikke fordi den er særligt demokratisk. Selvom borgerlige frihedsrettigheder garanteres i forfatningen, er disse samtidig underordnet anden lovgivning, hvilket – omtrent, som vi har haft det i Sverige i mere end 30 år – betyder, at de derigennem kan ophæves. Og i denne lovgivningsproces har folkevalgte institutioner en lignende rolle som i EU.

Men samtidig adskiller forfatningen fra 1990 sig på en række iøjnefaldende punkter fra det kendte indhold, som findes i den forfatning, som nikkedukkerne i den amerikansk styrede nomenklatura i Den Grønne Zone har stykket sammen.

For det første er forfatningen fra 1990 sekulær. Ganske vist slås det fast (artikel 4), at islam er statsreligion, men der siges ingenting om, at islam er grundlaget for lovgivningen.

For det andet er den ikke føderalistisk. Tværtimod slår den utvetydigt fast, at ”Iraks suverænitet er en udelelig entitet” (artikel 3). Den giver Iraks præsident den opgave at ”overvåge, at forfatningen, love, beslutninger, domstolskendelser og udviklingsplaner overholdes i alle dele af den irakiske republik (artikel 57, stk. n).

For det tredje er den arabisk-nationalistisk. Allerede i den første paragraf fastslår den, at det ene af Iraks to grundlæggende mål er ”at virkeliggøre en arabisk stat”, og både økonomien og uddannelsessystemet pålægges udtrykkeligt at stræbe efter arabisk enhed (artikel 12 og 28).

For det fjerde er den socialistisk. Det andet af Iraks grundlæggende mål er nemlig at ”opbygge det socialistiske system” (artikel 1). Den siger også, at ”nationale ressourcer og grundlæggende produktionsmidler ejes af folket” (artikel 13), og at disse ressourcer skal anvendes ”i overensstemmelse med de behov, som konstateres i den overordnede planlægning af landets økonomi.” (samme artikel). Godt nok garanterer forfatningen også den private ejendomsret (artikel 16), men kun såfremt den ”udøves inden for samfundets mål og statens planer og i henhold til gældende lov.” (artikel 16, stk. a)

Forfatningen fra 1990 har den legitimitet, som savnes hos det, hvad det end er, som Den Grønne Zones bestyrere har brygget sammen.

Oversat af Carsten Kofoed for Komiteen for et Frit Irak fra ”Om Iraks riktiga konstitution”, www.irakkommitten.se, 28. august 2005, http://www.irakkommitten.se/irak/om_konstitutionen.html

Links:
Iraks forfatning (1990), http://www.fritirak.dk/artikler/dokumentation/irak/forfatning-1990.htm

15. oktober 2005

---

Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.

Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk