Seks unge danske muslimer, fem mænd og en kvinde mellem 16 og cirka 20 år med mellemøstlig oprindelse, er den 27. og 28. oktober blevet anholdt, sigtet og varetægtsfængslet for ”planlægning af terror”. Alle de fængslede, der skulle være ”stærkt troende”, nægter sig skyldige. Baggrunden for anholdelserne er, at de seks angiveligt skulle have forbindelser til to mænd i Bosnien på henholdsvis 18 og 19 år, som den 19. oktober blev arresteret i Sarajevo. Den ene var en ung mand med normal bopæl i Sverige, den anden en tyrker med bopæl i København. I forbindelse med anholdelsen af de to blev der ifølge bosnisk politi beslaglagt våben, sprængstoffer samt militært udstyr.

Ifølge det danske politi er der dog ikke fundet hverken våben eller sprængstoffer i forbindelse med anholdelserne og ransagningerne i Danmark, men de seks nu fængslede skulle ifølge politiet være involveret i et ”umiddelbart forestående” terrorangreb ”et sted i Europa”. Og dette angiveligt forestående angreb er også den eneste forklaring, der blot giver lidt mening, for hvorfor skride til anholdelser over for personer, der kan lede politiet til lederne af ”terrorcellen”? For disse teenagere er vel trods alt ikke ”bagmændene”?!

Mens de konkrete informationer er yderst sparsomme, så er hysteriet i massemedierne til gengæld massivt. Den 29. oktober skriver Berlingske Tidende ”Politi sprænger dansk terrorcelle”. B.T. opfordrer til, at man hjælper avisen med at ”optrevle terrorspor”, mens Jyllands-Posten fremturer med overskrifter som ”Da Danmark fik aktive terrorister”.

De sigtede er – selvom man i dette land (i hvert fald indtil videre) er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og man er dømt i en retssag – allerede dømt skyldige af den samlede danske mainstreampresse, som siden den 11. september 2001 har slettet begrebet ”kritisk journalistik” fra ordbogen, når det gælder ”Krigen mod terror” og de deraf afledte problemstillinger.

Politisk set kunne ”terrorsagen” ikke komme på et bedre tidspunkt end nu for den krigsførende danske regering. Om kort tid fremlægger regeringen nemlig sin rapport om bekæmpelsen af terror, der skal give øgede beføjelser til Politiets Efterretningstjenestes spionage mod danskerne. Og med ”terrorsagen” er der et sikkert flertal for disse udemokratiske tiltag, som vil betyde en yderligere fascisering af det danske samfund.

”Terrorsager” er konstant dukket op den seneste tid. Midt i oktober var der historien om ”danske terrorister i Irak”. Det viste sig at være løgn. Jyllands-Posten kom i september med en bevidst og svinsk provokation – og er nu blevet anmeldt for overtrædelse af blasfemi-paragraffen – ved at afbilde profeten Muhammed, hvilket er forbudt ifølge islam, og bagefter råbe op om trusler mod deres ansatte på den reaktionære avis, der lige fra starten har bakket op om Foghs kriminelle krig mod Irak. I september blev dansk-marokkaneren Said Mansour smidt i varetægtsfængsel for at besidde videomateriale, som ”opfordrer til terror” ifølge politiet. Det drejede sig mestendels om film, som kan hentes på Internettet. Mansour har siddet varetægtsfængslet siden den 9. september. I september florerede også sms’er, der advarede mod terrorangreb i den københavnske metro og i tog. I tiden efter bomberne i London i juli, som ingen med sikkerhed kan sige, hvem der stod bag, selvom det britiske politi har givet skylden for udåden til fire nu døde og dermed tavse unge muslimer, har der været utallige falske bombealarmer i Danmark. Og jævnligt har der været ”trusler” mod Danmark fremsat på mystiske angiveligt islamiske hjemmesider. Alt sammen med omfattende pressedækning.

Med denne nye ”terrorsag”, hvor man nu påstår, at der har været en egentlig terrorcelle i Danmark, bestående af skoleelever og unge omkring 20 år, er terrorhysteriet steget endnu et par grader. For den psykologiske terrordosis mod den danske befolkning må hele tiden øges for at have den ønskede effekt, nemlig at bane vejen for en folkelig accept af den totale afmontering af de demokratiske rettigheder, således at enhver politisk modstand mod de herskende kort og godt kan stemples som ”terror”, ”opfordring til terror”, ”meddelagtighed i terror”, ”planlægning af terror” osv.

Det store spørgsmål er: Hvornår kommer så det store brag, bomben? Ser man tilbage på alle de andre terrorrelaterede historier og på begivenhederne i London, så får man uvægerligt den tanke: Når det er belejligt for den danske regering eller andre, der ønsker fortsat ”krig mod terror” med ulovlige angrebskrige udadtil og ophævelse af de demokratiske rettigheder indadtil. I ”Krigen mod terror” er der meget lidt, der er, hvad det giver sig ud for at være. Det er nok så vigtigt at huske på.

---

Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.

Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk