Af Klaus Rifbjerg, forfatter, 28. oktober 2005

Måske var jeg den eneste, der blev overfaldet af kvalme og brækfornemmelser, da jeg læste Informations forside den 25. oktober, men jeg håber det ikke.

Her kunne man nemlig læse, at Danmark, som deltager i en ulovlig krig (i Irak) nu også skal til at tjene penge på svineriet. Dansk industri bryster sig af stolthed over ordrerne på diverse isenkram, som nu strømmer ind fra "koalitionspartneren", det almægtige USA, og for at det ikke skal være løgn, sender man et helt skib over Atlanten for at prale af det hele og få flere bestillinger i ordrebogen.

Nu har vi i mange år pralet af de heltemodige sabotager under Anden Verdenskrig, hvor Riffelsyndikatet og Torotor røg i luften, fordi disse industrivirksomheder fabrikerede sager, fjenden brugte til at dræbe millioner af uskyldige mennesker med. Men selvom der nu er tale om en såkaldt allieret, er forskellen ens. Dansk teknologi skal fra nu af i stigende omfang være med til at dræbe os fuldkommen ukendte mænd, kvinder og børn – for at indføre demokratiet!

Åh, var man blot ung og revolutionær som Richard Jensen, der var med til at sabotere to skibe, som angiveligt skulle levere materiel til Francos modbydelige krig i Spanien i slutningen af 1930'erne! Jeg skulle med fornøjelse sætte plasticbomben fast under Absalon før afsejlingen for at sænke lasten af lort og se Søren Gade gå til himmels med alt sit højteknologiske isenkram.

Men desværre er skibet vist allerede sejlet – og sikkert ikke engang under røgslør.

Bragt som debatindlæg i Information den 28. oktober 2005 med titlen ”Bræk”.

5. november 2005