Komiteen for et Frit Irak - The Committee for a Free Iraq, Denmark

 
Forside
Frit Irak News
Politisk grundlag
Vedtægter
Pressemeddelelser og debatindlæg
Presseklip
Synspunkt
Tema
Multimedier
Udgivelser
Aktiviteter
Søgning
Links
Kontakt
English
عربي

Komiteen for et Frit Iraks konto:
Kontonr. 892-97-01977, reg.nr. 9860

Copyright © 2003-2005
www.fritirak.dk

 

USA kan ikke bortforklare krigsforbrydelse med kemiske våben

Kristian SchmidtAf Kristian Schmidt, medlem af Komiteen for et Frit Irak, 18. november 2005

Pentagon har nu anerkendt, at det amerikanske militær anvendte hvid fosfor i sit angreb mod Falluja for et år siden. Når hvid fosfor kommer i kontakt med mennesker, er døden uundgåelig. Man kan ikke beskytte sig på nogen måde, for partiklerne trænger problemfrit gennem tekstiler og anden form for beskyttelse. Stoffet antændes ved 30 grader celsius, det vil sige når partiklerne kommer i kontakt med huden eller indåndes. Stoffet brænder sig helt ind til knoglerne. Virkningen sker øjeblikkeligt, og forbrændingen kan ikke standses med vand!

Det er ifølge Konventionen om Brug af Særlige Konventionelle Våben (Convention on Certain Conventional Weapons) ulovligt at anvende hvid fosfor mod civile. Det er dog lovligt at bruge det til at skabe røgslør og til at oplyse terræn om natten.

Pentagon indrømmer nu den ulovlige brug af hvid fosfor. Pentagon forsvarer sig med, at USA endnu ikke har underskrevet den protokol, der forbyder brugen af hvid fosfor mod civile.

Hvis man bruger hvid fosfor med den hensigt at udnytte dets toksiske effekt, da falder stoffet ind under Konventionen om Brug af Kemiske Våben (Chemical Weapons Convention). Denne konvention forbyder brugen af kemiske våben, og den har USA underskrevet. Brugt på den førnævnte måde, er hvid fosfor i kategori med napalm og cyanidbaseret giftgas.

Der kan ikke være nogen tvivl om, at amerikanerne i angrebet mod Falluja anvendte hvid fosfor på grund af dets toksiske potentiale. Der er altså tale om et alvorligt brud på Konventionen om Brug af Kemiske Våben. Dette er intet mindre end en krigsforbrydelse begået af de amerikanske besættelsestropper.

En stor del af Fallujas cirka 300.000 indbyggere nåede at flygte inden angrebet sidste år, men dem, der ikke gjorde, led en frygtelig skæbne. Der var kun få overlevende efter angrebet. De døde skal tælles i tusinder. Blandt de døde var både kvinder og børn. Det ved vi med sikkerhed, for selvom ligene var brændt til ukendelighed, var tøjet som uberørt. Hvid fosfor skader kun det levende væv og efterlader tekstiler intakte.


Kilder:
news.bbc.co.uk
www.globalsecurity.org


Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.

Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk