
| Komiteen for et Frit Irak - The Committee for a Free Iraq, Denmark |
| Forside |
| Frit Irak News |
| Politisk grundlag |
| Vedtægter |
| Pressemeddelelser og debatindlæg |
| Presseklip |
| Synspunkt |
| Tema |
| Multimedier |
| Udgivelser |
| Aktiviteter |
| Søgning |
| Links |
| Kontakt |
| English |
| عربي |
Komiteen
for et Frit Iraks konto:
Kontonr. 892-97-01977, reg.nr. 9860
Copyright
© 2003-2005
www.fritirak.dk
Pressemeddelelse fra Grundlovskomiteen af 2003, 22. november 2005
Forældrene til den dræbte soldat Bjarke Kirkmand sagsøger statsministeren for grundlovsbrud ved Danmarks deltagelse i angrebskrigen mod Irak
I dag den 22. november 2005 kl. 14.00 indleverede Johan og Kirsten Elisabeth Kirkmand, forældrene til Bjarke Kirkmand, som blev dræbt den 1. oktober 2005 i Irak, en stævning mod statsministeren for brud på Grundloven ved Danmarks deltagelse i angrebskrigen mod Irak.
De tilslutter sig på denne måde kredsen af 24 sagsøgere, som indleverede en stævning mod statsministeren den 11. oktober 2005 for overtrædelse af grundlovens § 19, som forudsætter at dansk deltagelse i angrebskrige sker med FN-mandat og efter alment accepteret international ret, og § 20, som forudsætter 5/6-flertalsbeslutning ved overgivelse af suverænitet.
Dertil kræver Johan og Kirsten Elisabeth Kirkmand en symbolsk erstatning på kr. 10.001 som kompensation for den sorg og de lidelser, der blev påført dem som følge af, at deres søn Bjarke blev dræbt i den grundlovsstridige angrebskrig mod Irak.
Efter indleveringen af stævning den 11. oktober 2005 var der kritiske røster om, at sagen ville blive afvist i Østre Landsret på grund af manglende søgsmålskompetence hos sagsøgergruppen. Ved tilslutningen af ægteparret Kirkmand til sagsøgerkredsen, der rent teknisk sker ved kumulation, er enhver tvivl om søgsmålskompetence i grundlovssagen dermed fjernet.
Sagsøgerne repræsenteres af advokaterne Christian Harlang og Bjørn Elmquist.
For at aftale interviews med advokaterne eller sagsøgerne, kontakt:
Tom Clark, tlf. 60621763 eller e-mail tclark@tiscali.dk
John Goodwin, tlf. 33258884 eller e-mail john@suarezgoodwin.dk
Kilde: Grundlovskomiteen af 2003, www.gk2003.dk
23. november 2005
Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.
Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk