I dag er der ”parlamentsvalg” i det besatte Irak. 275 medlemmer til et nyt irakisk ”parlament” skal vælges.

Omkring ”valget”, dets karakter, formål og indhold skal følgende siges:

1. ”Valget” er ligesom hele den amerikansk kontrollerede politiske proces ulovligt og illegitimt, fordi det finder sted som resultat af den FN-stridige amerikansk ledede angrebskrig mod Irak.

2. De opstillede partier, lister og koalitioner er alle godkendt af besættelsesmagten gennem Iraks Uafhængige Valgkommission, som er oprettet af USA. Politisk set er de deltagende partier og deres kandidater alle at betragte som kollaboratører, der spiller besættelsesmagtens spil og objektivt understøtter besættelsen.

3. ”Valgets” officielle resultat afgøres ikke af stemmesedlerne, men af den reelle magthaver i Irak, USA, og dennes interesser. Dette har USA’s præsident Bush netop indrømmet ved at sige, at valgresultatet muligvis først vil foreligge i januar. Der skal være tid til forhandlinger. Den valgsvindel med falske stemmesedler, id-kort og lignende, der massivt finder sted, udtrykker kollaboratørernes kamp indbyrdes i forhold til at bringe sig selv i den mest fordelagtige position over for USA, når det nye irakiske marionetstyre skal udpeges af amerikanerne, hvilket har betydning for kollaboratørernes muligheder for at rage til sig af Iraks rigdomme.

4. ”Valgets” hovedformål er ikke, som det siges af besættelsesmagten og dens presse, at opnå et demokratisk valgt parlament i Irak. ”Valget” skal forsøge at udvide den sociale basis for det vaklende irakiske marionetstyre for at styrke det, således at besættelsesmagten, der er såret, lider militært, økonomisk og politisk og er stærkt upopulær både i Irak og på hjemmefronten, gradvis kan påbegynde en tilbagetrækning fra Irak. USA’s ihærdige forsøg på inddragelsen af de mest opportunistiske dele af de arabiske sunnimuslimer, for eksempel gennem amerikanernes pludselige ”afsløring” af tortur mod arabiske sunnimuslimer, er et led i dette.

5. Op til ”valget” har grupper som Iyad Allawis Iraks Nationale Liste og Salah Al-Mutlaqs Iraks Front for National Dialog, der er en sunnimuslimsk liste, opfordret til, at det af besættelsesmagten forbudte Baath-parti legaliseres og får lov til at deltage i den af USA kontrollerede politiske proces. De taler nu for, at den såkaldte af-baathisering, en voldsom undertrykkelseskampagne, som de amerikanske besættere og de irakiske forrædere igangsatte umiddelbart efter Bagdads fald i april 2003, og som ikke blot rettede sig mod millioner af organiserede baathister og deres familier, men mod alle patrioter i Irak – alle, der ikke bød besættelsen velkommen – mere eller mindre annulleres. Bag disse opfordringer står USA. Det blødende USA er godt klar over, at det afgørende punkt i forhold til at passivisere modstanden mod besættelsen er at få Baath-partiet hevet ud af den væbnede kamp, enten ved simpelthen at nedkæmpe det, hvilket USA ikke har været i stand til indtil nu – snarere tværtimod – eller ved at isolere eller forsøge at splitte det for derefter at likvidere de sidste kæmpende rester af partiet. Disse anstrengelser fra besættelsesmagtens side udtrykker Baath-partiets kolossale styrke og store og stigende folkelige opbakning. Der findes dog hos de iransk støttede chauvinistiske shiamuslimske partier som Ibrahim Al-Jafaris Al-Dawa og Abd Al-Aziz Al-Hakims SCIRI stærk modstand mod at rehabilitere det panarabiske Baath-parti, fordi de dermed ser deres positioner truet. Her ses i øvrigt en modsætning mellem USA og Iran, der, mens de begge buldrer løs med en masse afledende støj om henholdsvis Irans mulige atomvåben, og hvad der burde ske med det zionistiske Israel, samarbejder tæt sammen om at bekæmpe den irakiske modstand.

6. Modstanden og Baath-partiet som den vigtigste kraft i denne har afvist og fordømt ”valget”. Dette betyder, at den væbnede modstand med sikkerhed vil fortsætte også efter ”valget”. Modstanden ser ingen grund til – med den succesrige væbnede kamp in mente – at vige fra denne vej og indgå kompromisser med besættelsesmagten. Betingelsesløs tilbagetrækning fra Irak er fortsat hovedkravet fra modstandsbevægelsen.

7. Kort efter ”valget” vil flere lande forlade besættelseskoalitionen, hvilket yderligere vil isolere USA og de tilbageblevne amerikanske lydstater som for eksempel Danmark. Ukraine (1650 soldater), der er nummer seks, hvad antallet af besættelsestropper i Irak angår, og Bulgarien (400, delvis tilbagetrækning, idet 120 bliver) er ude til nytår. Polen (1400 soldater) og Italien (2900 soldater) følger med sikkerhed med i 2006.

8. ”Valget” vil – ligesom de foregående – ikke ”stoppe volden” og løse nogen af Iraks problemer, fordi hovedproblemet er besættelsen. Besættelsen vil fortsætte efter ”valget”, og det vil de militære, økonomiske, politiske og sociale problemer derfor også. De vil fortsætte med at uddybes og derved isolere besættelsesmagten og kollaboratørerne endnu mere samt give den væbnede modstand yderligere vind i sejlene. 2006 kan – såfremt den nuværende udvikling fortsætter – blive besættelsens sidste år.

---

Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.

Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk