Hver gang man tror, at nu kan de danske massemedier ikke synke lavere i deres ukritiske dækning af Irak, så sker det igen – naturligvis. For det kan ikke være anderledes. Medierne er nemlig ikke ”den fjerde statsmagt”, som de selv i klam selvros ofte påstår, men en del og en utroligt væsentlig del af den herskende klasses statsmagt. Og når vi nu er ved mediemyterne, så er sandheden heller ikke krigens første offer, som det også påstås, for medierne lyver, fordrejer og fortier hver evig eneste dag året rundt. Det eneste, krigen betyder i denne forbindelse, er omfanget og graden af løgnene. De får en ekstra tand, som vi har set det med hensyn til Irak. Overdrivelse fremmer forståelse.

Men det skulle nu være ganske vist. USA’s irakiske quislinghær skulle have fanget Abu Musab Al-Zarqawi, ham jordaneren, der er overalt og ingen steder i Irak, mens han står bag stort set alle væbnede angreb i Irak, hvis man skal tro de ”frie” danske medier. Men de irakiske quislinge havde ladet ham gå fri, simpelthen fordi de ikke genkendte ham! Det hele skulle have været sket i 2004. Det er Iraks ”viceindenrigsminister” Hussein Kamal netop kommet i tanke om her mere end et år efter.

Denne nye episode i den uendelige historie om Al-Zarqawi vil de danske massemedier med DR og TV2 i spidsen have os til at tro på. Ingen enkeltperson er, når det gælder Irak, næst efter Iraks præsident Saddam Hussein blevet beskrevet så indgående i Vesten og i Irak som Al-Zarqawi. Så hvis man ikke kan genkende den person, så må man godt nok være noget uopmærksom.

Derfor:

Hvorfor kommer Al-Zarqawis ”tilfangetagelse” først frem over et år efter, at den skulle have fundet sted? Er det sandsynligt, at de irakiske quislingstyrker virkelig ikke kunne genkende denne Al-Zarqawi, hvis de havde nappet ham? Kunne de således ikke høre forskel på den irakiske og jordanske dialekt af arabisk, der er forskellige og let genkendelige? Er det desuden særligt sandsynligt, at quislinghæren, der arbejder under USA’s overkommando, ikke rapporterer til og koordinerer med besættelsesmagten og dermed USA i forhold til dem, der tages til fange? Er det sandsynligt, at CIA ikke kommer og tjekker, hvilke ”fangster” USA’s irakiske lakajer gør?

I oktober mente de irakiske marionetter, at de havde fanget en dansker i Irak. Det viste sig at være løgn – som så meget andet. Også denne løgn blev kolporteret videre af de danske massemedier, der alle uden undtagelse, også de besættelseskritiske, konstant fremturer med USA’s absurde vrøvl om Al-Zarqawi.

Så hvorfor denne historie om Al-Zarqawi?

Med historien om hans ”tilfangetagelse” vil besættelsesmagten og dens irakiske marionetter forsøge at ”bevise” hans eksistens over for især en irakisk befolkning, men også omverden, der er overordentlig skeptisk i forhold til, om dette omvandrende spøgelse reelt findes.

At han blev ”løsladt”, siger sig selv, for hvem skulle besættelsesmagten ellers give skylden for sine og quislingenes egne bomber mod markeder og moskeer og årsagen til deres ”befriende” massakrer på hele byer som Falluja for at udrydde ”Al-Zarqawis terrornetværk”?

Til de medier, der stadig kører frem med Al-Zarqawi som den store ”modstandsleder” i Irak, kan man stille følgende spørgsmål:

Hvad er mest sandsynligt? At en jordaner, uden et folkeligt netværk i Irak, da vi ved, at Al-Qaida ikke fandtes i Irak inden krigen, kan smutte ind i Irak og som en let genkendelig fremmed lede en underjordisk væbnet modstand mod verdens supermagt, CIA plus alskens kollaboratører og deres efterretningsfolk eller, at der er tale om lokale irakiske modstandsgrupper, der er ét med befolkningen og får beskyttelse, mad, informationer og efterretninger fra denne?

Kun besættelsesmagten, dens prostituerede medier og idioter svarer Al-Zarqawi.

---

Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.

Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk