
| Komiteen for et Frit Irak - The Committee for a Free Iraq, Denmark |
| Forside |
| Frit Irak News |
| Politisk grundlag |
| Vedtægter |
| Pressemeddelelser og debatindlæg |
| Presseklip |
| Synspunkt |
| Tema |
| Multimedier |
| Udgivelser |
| Aktiviteter |
| Søgning |
| Links |
| Kontakt |
| English |
| عربي |
Komiteen
for et Frit Iraks konto:
Kontonr. 892-97-01977, reg.nr. 9860
Copyright
© 2003-2005
www.fritirak.dk
”Besætterne og kollaboratørerne ved, at de lever deres sidste øjeblikke”
Interview
med Izzat Ibrahim Al-Douri*, fungerende formand for Iraks Baath-parti,
30. november 2005. Interviewet blev foretaget af den jordanske avis
Al-Majd.
Hvorfor har der været disse rygter om Deres død (disse rygter fremkom i midten af november, o.a.)?
Vi er ikke på nogen måde overrasket over disse rygter, som viser det enorme dødvande, som USA havnede i, da amerikanerne besluttede at angribe Irak og besætte det. Det er derfor, at den amerikanske regering nu forsøger at aflede den offentlige opinions opmærksomhed til andre spørgsmål og derved trække verdens opmærksomhed væk fra det grundlæggende problem, som i virkeligheden er fiaskoen for USA’s projekt i Irak og amerikanernes nederlag over for sandhedens soldater, heltene i den nationale irakiske modstand. Alt, hvad fjendes propagandamaskine udsender, sigter på at blande kortene og give et tåget billede af det, der foregår i Irak.
I USA er der vrede både i befolkningen og kongressen over krigen, og der fremsættes krav om en hurtig tilbagetrækning fra Irak. Forventer De, at besættelsesmagten foretager en tilbagetrækning i begyndelsen af det nye år?
Vi takker Gud for, at Han gav sejren til sine troende tjenere og rettede det onde mod de ondskabsfulde selv. Bush lyver, og hans aggressorer og onde allierede er blevet afsløret. Alle folk i verden, ikke kun i USA, har fået nok af den tomme arrogance og uforskammethed fra dem, der i USA opfordrer til krig og mord. Vi har at gøre med en situation i udvikling, hvor alt kan tænkes. Vi vil handle på baggrund af denne udvikling i forhold til vores interesser, for at konsolidere vores sejr, om Gud vil.
Kollaboratørregeringen har bedt besættelsesmagten om at blive i Irak for at forhindre en borgerkrig. Har De fuld tiltro til og nationale garantier for, at sådan en krig mellem sunnimuslimer og shiamuslimer ikke finder sted, når besættelsesmagten forlader Irak?
Det er nu blevet almindeligt kendt, at kollaboratørerne, forræderne og spionerne har forbundet deres skæbne med skæbnen for besættelsesmagten, der har besat vores fædreland. Det er naturligt, at de skriger om hjælp og klamrer sig til besætterne, for at de skal fortsætte besættelsen af Irak. Besætterne og kollaboratørerne ved, at de lever deres sidste øjeblikke i vort elskede Irak. Alle Iraks problemer og komplicerede forhold skyldes besættelsen. De vil forsvinde med den, fordi Iraks folk altid har været og altid vil være et forenet folk, der ikke vil lade sig splitte på sekterisk basis, på grund af den racisme, som er blevet bragt hertil af besætterne og deres lakajer fra udlandet.
Det kurdiske nord er ved at blive en uafhængig stat. Man kan ikke engang se det irakiske flag deroppe, og der foregår en etnisk udrensning af arabere i området. Tror De, at det kurdiske område har revet sig løs for altid, eller er det en midlertidig separatisme, som vil afsluttes med besættelsen?
Det væsentligste problem i dagens Irak er besættelsen. Besættelsen er roden til Iraks lidelser. Når besættelsen ophører, så vil alt, der er blevet oprettet og produceret af den, forsvinde. Med hensyn til vores sønner og døtre i det selvstyrende område, som er en virkeligt elsket og vigtig del af vores folk og vores fædreland, så er vi oprigtigt optaget af, hvad der kan sikre dem deres legitime rettigheder inden for rammerne af et forenet og frit Irak som et fædreland, som et folk og som en suveræn stat. Som alle husker, så har vi aldrig nægtet dem noget, når de har bedt om det. Tværtimod så var den legitime irakiske regering den eneste af alle regeringer i hele regionen, som gav kurderne deres rettigheder inden for rammerne af Loven om Selvstyre (fra 1970, o.a.). Denne lov kan dog udvikles på enhver måde, så den bedre tjener vort folk i Irbil, Dohuk og Suleimaniyah efter befrielsen af Irak, om Gud vil.
Hver uge hører vi talsmænd for kollaboratørregeringen råbe og skrige om, at Syrien støtter ”oprørerne”, og at landet har åbnet sine grænser for arabiske krigere, der vælter ind i Irak. Er der i virkeligheden en syrisk støtte, eller er beskyldningerne blot tomme anklager og foragtelige løgne, der skal isolere Syrien for senere at angribe det?
Kampagnen mod vores søster, Syrien, må forstås som en amerikansk reaktion på USA’s fiasko i Irak. Man har sikkert bemærket, at kampagnen med dens voldsomme udfald forstærkes, når USA’s dødvande og forvirring i Irak øges. Det er ikke et spørgsmål om hemmelige krigere eller støtte fra udlandet. Det er blot påskud og løgne. Det handler om en amerikansk plan for at opnå absolut herredømme over hele regionen. USA’s kampagne vil vokse og ikke stoppe med Syrien. Amerikanerne vil sandsynligvis gå videre til andre lande. Før besættelsen advarede den irakiske regering vores brødre og venner om USA’s planer. Vi advarede om naturen af USA’s kolonialistiske projekt, om dets mål om at kontrollere hele regionen. Det er derfor, at eftergivenhed over for USA ikke vil stoppe amerikanerne. Tværtimod vil en sådan handling opmuntre USA til at blive endnu mere aggressiv og påtvinge endnu flere betingelser og udøve endnu større pres. Det eneste og vigtigste, som har ødelagt USA’s ondskabsfulde plan, er det resolutte svar fra den nationale irakiske modstand og dens udfordring af besættelsesmagten og dennes lakajer.
Vi hører ofte om Irans indblanding rettet imod sunnimuslimer og den irakiske modstand, hovedsageligt gennem Badr-militsen, Irans Revolutionære Garder og nogle gejstlige. Hvordan ser De på Irans rolle i Irak?
Den rolle, som Iran har spillet i aggressionen mod Irak og dets deltagelse i besættelsen af Irak, er velkendt i dag. Der foregår en stor koordination mellem den amerikanske regering og det iranske regime. Begge er sunket ned til at begå de værste forbrydelser og massemord på alle dele af vort folk. Irans rolle i Irak vil fortsætte, så længe besættelsen eksisterer. Denne rolle vil ophøre, når besættelsen er slut.
Er Al-Zarqawi et virkeligt navn i Irak? Og hvis han eksisterer, hvad er så hans rolle? Har De nogen kontakt med hans organisation?
Den amerikanske regering og dens kollaboratører i Irak forsøger at opretholde et blackout omkring den nationale irakiske modstands heroiske og ærefulde rolle ved at sprede løgne om krigere, der kommer ind over grænsen osv. Dette har til formål at forvirre verden og især opinionen i USA for at kunne fortsætte med at bedrage den med hensyn til ”Al-Qaida” og dermed give Bush retfærdiggørelser for at gå videre med sine angrebskrige imod verdens folk, især hans aggression imod det irakiske folk og besættelsen af Irak, under det vildledende slogan ”Bekæmpelse af terrorisme”. I Irak skal vi huske på, at før den forbryderiske besættelse var ordet ”terrorisme” og ”terrorist” ukendt. Dem, der er skyldige i terror og terrorisme, er besætterne og deres kollaboratører, fordi de påtvinger vort folk drab, fængsling og tortur. Dem, der med mod, ære og værdighed forsvarer Irak, er heltene i den irakiske modstand, med alle dennes heroiske grupper.
Let forkortet og oversat af Carsten Kofoed for Komiteen for et Frit Irak
fra ”No! I wasn't surprised by the rumor of my death, for it aims
to divert attention from the US impasse in Iraq! I am thinking seriously
to air a recorded document through TV channels to refute the enemies'
claims!”, Al-Moharer, www.al-moharer.net,
18. december 2005, http://www.al-moharer.net/mohhtm/izzat_douri237e.htm
*Izzat Ibrahim Al-Douri (1942-), fungerende formand for Iraks Baath-parti og næstformand i Revolutionsrådet, det selvstændige Iraks højeste organ. Al-Douri blev født i Tikrit som søn af en issælger, og vilkårene for hans opvækst beskrives som ydmyge. Han sluttede sig som ung til den irakiske afdeling af Baath-partiet, der dannedes i 1954, og var sammen med præsident Saddam Hussein og vicepræsident Taha Yassin Ramadan hovedfigurerne i Baath-partiets magtovertagelse i 1968. I 1970’erne var han både indenrigs- og landbrugsminister, inden han blev næstformand i Revolutionsrådet under Saddam Hussein. Baath-partiet er Iraks største parti, men er i dag forbudt af besættelsesmagten.
Links:
Tidligere irakisk
ambassadør: Kammerat Izzat Al-Douri lever og har det godt
[13.11.05] Af Carsten Kofoed, Fritirak.dk.
Den politiske proces er besætternes
fælde! Forén og intensivér den væbnede modstand!
[18.10.05] Af Izzat Ibrahim Al-Douri, fungerende formand for Iraks Baath-parti.
Lad
jer ikke narre ind i det politiske spil! Hold fast i modstanden!
[30.05.05] Af Izzat Ibrahim Al-Douri, fungerende formand for Iraks Baath-parti.
23. december 2005
Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.
Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk