
| Komiteen for et Frit Irak - The Committee for a Free Iraq, Denmark |
| Forside |
| Frit Irak News |
| Politisk grundlag |
| Vedtægter |
| Pressemeddelelser og debatindlæg |
| Presseklip |
| Synspunkt |
| Tema |
| Multimedier |
| Udgivelser |
| Aktiviteter |
| Søgning |
| Links |
| Kontakt |
| English |
| عربي |
Komiteen
for et Frit Iraks konto:
Kontonr. 892-97-01977, reg.nr. 9860
Copyright
© 2003-2005
www.fritirak.dk
Kammerat Tariq Aziz' liv er i fare!
Udtalelse
fra Iraks Baath-parti, 12. januar 2006
I disse dage, hvor det kæmpende Baath-parti med ild og kugler skriver eposset for Iraks befrielse, hvor partiet sænker og tvinger verdens mægtigste hær ned i skam, foragt og usselhed, bliver afmagten og hadet hos den amerikanske imperialisme og de racistiske, sekteriske og zionistiske grupper endnu mere degenererede i den måde, hvorpå besættelsesmagten med vilje behandler de heroiske ledere uden undtagelse. Besættelsesmagten forsøger fortvivlet moralsk at påvirke modstanden og trodsen hos vores ledende baathistiske kammerater, inklusive den kæmpende kammerat Tariq Aziz.
Besættelsesmagtens ønsker er blevet opfyldt med medvirken fra Internationalt Røde Kors. Angående dette spørgsmål har Baath-partiet tidligere og ved mere end én lejlighed udsendt erklæringer omhandlende situationen for fanger og Internationalt Røde Kors' foragtelige holdning, som for altid vil være en skamplet på organisationens historie på grund af dens syge neutralitet i det besatte Irak.
I fire erklæringer (25. december 2005, 2. januar 2005, 13. oktober 2004 og 8. maj 2004) har vi krævet, at Internationalt Røde Kors åbent erklærer, at organisationen ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser og påhvilende ansvar i overensstemmelse med international humanitær lov og Geneve-konventionerne på grund af den amerikansk ledede besættelsesmagts indblanding og hindringer. Men organisationen har gemt sig i tavshed og fortsat sit ledtog med den amerikansk ledede besættelsesmagt i Irak. Vi vil gerne benytte denne lejlighed til igen at erklære, at Internationalt Røde Kors bærer det fulde moralske og etiske ansvar for det, der er foregået og stadig foregår i besættelsesmagtens fængsler og lejre. Internationalt Røde Kors har faktisk indvilget i at spille en politisk og ikke humanitær rolle gennem sin tilstedeværelse og handlemåde i det besatte Irak.
Når Internationalt Røde Kors ikke har været i stand til i syv på hinanden følgende gange at møde kammerat Tariq Aziz i den amerikanske fængselslejr, hvor han slås mod en forfærdelig sygdom, hvor han har fået gentagne hjerteanfald og et alvorligt slagtilfælde, så viser dette Internationalt Røde Kors' meddelagtighed og organisationens blotte accept af at spille den afskyelige politiske rolle, der består i at tjene den amerikanske besættelsesmagt og dens planer i Irak.
Let forkortet og oversat af Carsten Kofoed for Frit Irak Blog fra The Occupation forces accentuate and intensify the immoral and criminal mistreatment of detainees: The life of Comrade Tareq Aziz is in danger , Al-Moharer, www.al-moharer.net , 12. januar 2006
Fakta om Tariq Aziz Af Carsten Kofoed, Frit Irak Blog, 15. januar 2006
Tariq Aziz (1936-), Iraks forhenværende udenrigsminister og vicepremierminister, blev arresteret af besættelsesmagten den 24. april 2003 og sidder i dag som følge af den FN-stridige krig mod Irak som politisk fange i den amerikanske fængselslejr Camp Cropper i Bagdad.
Tariq Aziz blev født i byen Tell Kaif nær Mosul i det nordlige Irak. Han voksede op i en kristen, assyrisk familie, hvor faderen arbejdede som tjener, og hvor betingelserne beskrives som ydmyge.
Tariq Aziz er uddannet i engelsk litteratur ved Bagdads Universitet og arbejdede herefter som både underviser, oversætter og journalist. I 1957 sluttede han sig til Baath-partiet og arbejdede under jorden mod det britisk støttede monarki, der faldt i 1958.
Han blev i 1970, to år efter Baath-partiets erobring af magten i Irak, chefredaktør for partiavisen Al-Thawra (Revolutionen) og i 1974 informationsminister. Han var fra 1974 til 1977 medlem af Baath-partiets øverste ledelse, det såkaldte Regionsråd og blev i 1977 medlem af statens højeste organ, Revolutionsrådet. I perioden 1983-91 var Tariq Aziz Iraks udenrigsminister og blev via dette arbejde og sit fremragende engelsk i Vesten kendt som det officielle Iraks ansigt udadtil. Fra 1991 indtil marts 2003 fungerende han som irakisk vicepremierminister. Tariq Aziz har fire børn, to sønner og to døtre.
15. januar 2006
Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.
Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk