Baath-partiet: Den irakiske modstands politiske og strategiske program

Af Iraks Baath-parti
9. september 2003 (1)

Den heroiske irakiske modstand, ledet af Iraks Baath-parti (Det Arabiske Socialistiske Baath-parti, o.a.), har defineret sine strategiske mål som en national befrielsesbevægelse: at uddrive besættelsesmagten, befri Irak og sikre, at Irak forbliver forenet og et fædreland for alle irakere.

Baseret på disse mål er der blevet udarbejdet et politisk og strategisk program for modstanden, som er gældende for fasen med modstandskamp og befrielse.

Det besatte Irak

Det besatte Irak er det geografisk-politiske Irak. Republikken Irak, den suveræne stat, medstifter og medlem af Den Arabiske Liga, medlem af FN, er besat af amerikanske, britiske, australske og andre tropper som følge af en aggression, der er i modstrid med international lov og FN's Charter, og som indledtes den 19. marts 2003. Disse omstændigheder førte til fjernelsen af Iraks legitime regering og udpegningen af en ”midlertidig besættelsesmyndighed” (CPA, o.a.). Alt, hvad besættelsesmagten efter den 9. april 2003 har oprettet af institutioner, ministerier, myndigheder, komiteer osv. til at erstatte republikken Iraks legitime regering, betragtes som ugyldige og ulovlige og udgør en uadskillelig del af besættelsesmagtens organisation. Derfor handler modstanden på samme måde over for disse som over for besættelsesmagten.

Besættelsesmagten

Besættelsesmagten udgøres af de militære styrker, afdelinger, agenturer og organisationer, som er forbundet med USA, Storbritannien og andre lande, der befinder sig på det besatte Iraks jord, og som er en del af de multinationale styrker under resolution 1483 fra FN's Sikkerhedsråd, der betragter Irak som et besat land. Alle beslutninger, der efter besættelsen af Irak, et resultat af den amerikansk-britisk ledede krig, er taget af den udenlandske koalition eller multinationale styrker, myndigheder eller komiteer vil blive betragtet og behandlet som været taget af en besættelsesmagt og vil være legitime mål for modstandsbevægelsen og dens befrielseskamp.

Den irakiske modstand

Den irakiske modstand er den væbnede nationale modstand, der ledes af Iraks Baath-parti gennem dets militante ledere, den heroiske irakiske hær, Republikanergarden, de modige specialstyrker, de frygtløse nationale sikkerhedsstyrker, mujahidinerne i den heroiske Saddams Fedayeen, den patriotiske irakiske modstand og de agtværdige arabiske frivillige, som kæmper under forskellige navne, titler og organisationer og handler i overensstemmelse med operationerne, konfrontationen og angrebene mod de udenlandske besættelsestropper. Disse arabiske frivillige er allerede i Irak og vil blive på irakisk jord i fremtiden uanset deres nationalitet, navne, mission og varigheden af deres ophold. En af modstandsbevægelsens hovedmål i befrielseskrigen er, mens den bekæmper besættelsestropperne og samtlige deres forbindelser, at intervenere teknisk og administrativt for at forhindre besættelsesmagten og dens forgreninger i at implementere dens politiske, økonomiske, sociale og kulturelle planer. Denne modstands operationer omfatter hele det uplettede Irak fra den ene del til den anden, legemliggjort i den irakiske jords enhed, understreger Iraks enhed og forsvarer Iraks arabiske identitet, der er under angreb fra besætterne eller dem, som de måtte udpege.

Den irakiske modstand baserer sig på følgende:

1. Sit ansvar over for fædrelandet og den irakiske identitet, der hidrører fra dens tilhørsforhold til Irak som civilisationens vugge.

2. Sin panarabiske nationale identitet.

3. De ressourcer, som hidrører fra sin islamiske civilisation.

4. Sine erfaringer med hellig krig.

5. Sin forståelse af naturen af den igangværende konfrontation og dennes behov.

6. Sin revolutionære virkeliggørelse i form af sine daglige militære aktioner.

7. Sin inspiration fra baathismens ideer og budskab.

8. Sine analyser, undersøgelser og konklusioner af udviklingens faser og modstandsaktionerne mod besættelsesmagten.

9. Sin analyse af besættelsesmagtens lakajer og kollaboratører i Irak.

10. Analysen af de arabiske regimers rolle både før og efter besættelsen.

11. Afsløringen af nabolandenes samarbejde med besættelsesmagten for deres egne nationale interessers skyld på bekostning af Irak og dets nationale enhed.

12. Afsløringen af opportunismen hos tredje parters økonomiske interesser i besættelsen.

13. Henledningen af opmærksomheden på den rolle, som den zionistiske entitet spiller, udviklingen i denne rolle under besættelsen, de arabiske regimers samarbejde og de regionale magters interesser.

Som en national befrielsesbevægelse tror den irakiske modstand på:

1. Fortsættelsen af modstanden, så længe besættelsen varer, og med alle midler og i alle dele af Irak uanset de internationale resolutioner, der er blevet vedtaget efter besættelsens begyndelse.

2. Modstandens legitimitet og dens ret til at foretage militære eller hvilke som helst aktioner, at angribe og bekæmpe besættelsesmagtens tropper, udstyr, baser, militærlejre, hovedkvarterer, afdelinger, forsyningslinjer, kontorer og organisationer samt besatte bygninger og sikkerhedscentre.

3. Legitimiteten af og pligten til at bekæmpe kollaboratørerne og lakajerne som personer, partier, komiteer og under en hvilken som helst form for organisering og under et hvilket som helst navn.

4. Ødelæggelse og forhindring af besættelsesmagtens anstrengelser for på en hvilken som helst måde at stjæle, udnytte og profitere på Iraks rigdom, ressourcer og tjenesteydelser.

5. Spredning og udvikling af den væbnede modstand overalt i Irak og at involvere alle irakere ved at understrege deres ligelige forpligtelse og ret til at gøre modstand og befri Irak uanset navn eller titel.

6. Arbejdet med at opnå dannelsen af Iraks befrielseshær som en yderligere udvikling i modstandens aktioner for befrielsen af Irak.

7. Umuligheden i at få nogen som helst hjælp fra noget arabisk regime på grund af årsager, der er forbundet med karakteren af det officielle arabiske system som en helhed og med nogle arabiske regimers natur og rolle, især de marionetlande, der omgrænser Irak og har mistet deres gamle roller, og som er villige til at spille nye, der er udformet af USA og den zionistiske entitet i overensstemmelse med USA's strategiske vision for regionen.

8. De arabiske massers pligt og ret til at tilslutte sig den væbnede irakiske modstand, baseret på nationalt ansvar og ret, som ikke står i modsætning til det irakiske ansvar og ret, baseret på irakisk patriotisme.


Noter:
1. Nærværende er et uddrag fra det meget omfattende dokument, The political and strategic program of the Iraqi Resistance , fra Iraks Baath-parti, der også indeholder en vurdering af tiden op til invasionen af Irak og den historiske og politiske situation i forhold til Irak. Iraks Baath-parti var regeringsbærende fra 1968 til 2003 og er fortsat Iraks største politiske parti. En af de første ting, som besættelsesmagten gjorde i april 2003, var at forbyde partiet og alt, hvad der havde relation til dette. I dag er Iraks Baath-parti hovedkraften i den væbnede modstand mod besættelsen, hvilket giver partiets program for modstandskampen en ganske særlig betydning og vigtighed.

Forkortet, oversat og noter lavet af Carsten Kofoed for Frit Irak Blog fra The political and strategic program of the Iraqi Resistance , Al-Moharer, www.al-moharer.net , 9. september 2003.

20. januar 2006