Det er ikke bare en skandale om religiøse symboler…

Den vigtige irakiske hjemmeside albashra.net (knyttet til modstanden) har offentliggjort følgende artikel om det danske (Jyllands Postens) angreb på profeten Muhammed

Af Ibrahim Alloush

Den måske værste måde at imødegå de europæiske mediers offentliggørelse af tegninger, som krænker Profeten (må Guds fred og velsignelse hvile på ham!) er ved at få det til at se ud, som om det hele blot er et spørgsmål om at fornærme religiøse symboler.

Nogle mennesker synes at mene, at et forsvar af islam kræver, at vi begrænser os til kun at se på den religiøse dimension, og opfatter det som et angreb på islam. Men ved at fremstille kampen alene på denne måde, tapper vi den faktisk for dens reelle og væsentlige indhold. Dette seneste angreb på islam kan ikke forstås uden for den jordiske kamp, som finder sted mellem os og udefrakommende, som søger overherredømme – det vil sige vores kamp som nation, som verdens undertrykte, her og nu, mod underkastelsens, atomiseringens og krænkelsens institutioner. Altså i første række vores kamp som nation mod besættelse i alle dens former, og dernæst mod den racisme, som strømmer ud af Vestens porer.

Ser vi bort fra besættelses-aspektet – den jordiske dimension, den arabisk-nationale dimension i vores kamp – er det let for Washington og London at deltage i fordømmelsen af de danske karikaturer, som de har gjort, hvad der har tilladt dem at score billige points på et sekundært lands bekostning. Så kan de le ad os, mens de tager afstand fra de fornærmende tegninger, samtidig med at de fortsat bestemmer verdens og arabernes skæbne.

Nej. Vi må ikke lade dette spørgsmål blive til et sammenstød om, hvordan religiøse symboler skal behandles i et vestligt samfund, som alligevel ikke bekymrer sig om noget helligt. Det er længe siden Hollywood producerede The Last Temptation of Christ med frivole scener.

Hvis problemet reduceres til alene at handle om religiøse symboler, et isoleret spørgsmål uden baggrund, uden forgreninger og uden historie, og hvis der ikke stilles spørgsmål om den politiske og sociale kamp – som: Hvem kontrollerer landet? Hvem træffer de politiske beslutninger? Hvem kontrollerer og høster profit af arabernes og muslimernes ressourcer? – så vil det være let for dem, som leger værter for amerikanske militærbaser eller for 'israelske' diplomatmissioner i muslimske lande, at optræde som om de beskytter islams ære, lige så gode som Khalid ibn al-Walid eller Salah ad-Din, når de konfronterer den danske krænkelse.

Kriteriet er simpelt: Hvis der tages stilling imod de fornærmende tegninger fra Danmark af partier eller folk, som er kendt for deres faste standpunkt imod den amerikanske besættelse af Irak og Afghanistan, imod den jødiske besættelse af Palæstina, imod amerikanske militærbaser i det arabiske fædreland, imod de skandaløse forbrydelser begået mod islam og muslimerne i Guantanamo, Abu Ghraib, al-Aqsa Moskeen og snesevis af andre steder, hvor islamisk land, kultur og religiøst fællesskab er blevet skændet – så bliver forsvaret af Profeten (velsignelse og fred være med ham!) til en logisk forlængelse af reel kamp for islam.

I dette tilfælde vil forsvaret af islam være rodfæstet i en patriotisk og national holdning, i her og nu, i denne verden, og i kampen mod den amerikanske og zionistiske fjende og dens marionetter.

Men findes der ikke en sådan politisk holdning, et standpunkt imod de udenlandske kræfter, som søger overherredømme, med deres modbydelige fremgangsmåder og deres racisme, så mister forsvaret af islam sit egentlige indhold. Det bliver til en overfladisk positur til forsvar af en eksotisk orientalsk besættelse af misbrug af religiøse og hellige symboler i modstrid med det vestlige begreb ytringsfrihed, som ikke holder noget for helligt – medmindre det selvfølgelig er deres jordiske ''helligdomme' som det jødiske fællesskab og 'holocaust´ (Note 1)

Det er ubegribeligt, hvordan de, som normaliserer og fremmer forbindelser med den zionistiske fjende og den amerikanske imperialisme, som etablerer politisk, kulturel, handelsmæssig, militær og sikkerhedsmæssig koordination med dem, kan vaske alt dette væk ved at opfordre til boykot af Danmark!!!!

Det er ikke logisk, at sagen med karikaturerne, som kom frem fem måneder efter de blev offentliggjort, er blevet den knage, som de arabiske regimer, USA og UK, kan hænge hele deres politiske skændsel op på og slippe af sted med deres troværdighed intakt. Det er lystigt, når folk, som knurrer over opfordringer til boykot af amerikanske og 'israelske' varer, pludselig farer rundt og maner til boykot af Danmark, når vi alle ved, at Hollywood er en veritabel fabrik for forvrængninger og sladder mod araberne og muslimerne, ikke blot i nogle få tegninger, men i hele spillefilm.

Hvis vores boykot matchede de forbrydelser og krænkelser, vi har været udsat for, så måtte vi først boykotte den zionistiske formation og Amerika, sammen med deres allierede UK, for de mange årtiers forbrydelser, de har begået mod os, og hvis antal er alt for stort til at kunne tælles.

For klarhedens skyld bør det noteres, at Danmark sendte sit militær for at deltage i aggressionen mod Irak og at danske styrker stadig illegalt opholder sig på irakisk jord. Det danske parlament har netop forlænget deres ophold til juni 2006. Danske forhørsledere har deltaget i torturen i irakiske fængsler.

Så det er klart, at karikaturerne mere end noget andet er udtryk for kolonisatorernes hån over for de koloniserede. Men det ser underligt ud i nogle øjne i Vesten, at der var nogle af os, som tavse så på, hvad der skete i moskeerne i Ramadi, Fallujah, i al-Aqsa-moskeen og på Guantanamo, men som nu foregiver at være lidenskabelige forsvarere af islam i dag.
Ville vores Profet Muhammed acceptere dette?

Note 1
I den arabiske verden sammenlignes de nazistiske jødeudryddelser ofte med den israelske behandling af palæstinenserne, hvad der udgør en 'helligbrøde' i zionistiske øjne, som anser 'holocaust' for den ultimative forbrydelse mod menneskeheden – og ikke blot én blandt mange uhyrlige forbrydelser og folkemord, foranstaltet af imperialisme, fascisme og reaktion.

Når forfatteren bruger udtryk som 'den zionistiske formation' og 'den jødiske besættelse af Palæstina' eller sætter 'Israel' i gåseøjne er det ikke udtryk for anti-semitisme, men for modstand mod staten Israel og den zionistiske aggressionspolitik.

Kilde: www.albasrah.net

Originalartikel: It's not just a scandal about religious symbols. . .

13.02.2006