Nyheder Analyse Dokumentation Links

Fakta: Danmark deltog i den amerikansk ledede krig mod Irak, der indledtes den 20. marts 2003. I Folketinget stemte Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti den 21. marts 2003 med det snæverst mulige flertal for dansk deltagelse i krigen, der af FN's generalsekretær Kofi Annan er blevet betegnet som i modstid med FN's Charter. Danmarks offcielle deltagelse i besættelsen kom den 15. maj, hvor VK-regeringen og Dansk Folkeparti sammen med Socialdemokraterne og Kristeligt Folkeparti stemte for dansk militær deltagelse i en "multinational sikringsstyrke" i Irak. Den 16. juli 2003 forøgede VK-regeringen efter samråd med Det Udenrigspolitiske Nævn den danske styrke i Irak med 42 personer til i alt cirka 410 personer, som igen forøges med 90 mand den 10. oktober 2003. Den 2. december 2003 forlængedes den danske militære tilstedeværelse i Irak med seks måneder, hvor alle partier i folketinget undtagen SF og Enhedslisten stemte for. Det samme gentog sig den 2. juni og 25. november 2004. Den 31. maj 2005 forlængede alle partier undtagen SF, Enhedslisten og socialdemokraten Jytte Wittrock den danske styrke i Irak indtil februar 2006. Fra den 20. august 2005 udgøres det danske kontigent i Irak (DANCON/Irak) ifølge Hærens Operative Kommando af 486 danske soldater og 53 soldater fra Litauen. Indtil september 2004 havde den danske enhed base i Camp Eden ved Al-Qurnah. Nu er den danske bataljons hjemsted Camp Danevang nær Iraks næststørste by, Basra, og dens ansvarsområde dækker et område lidt mindre end Jylland. Indtil udgangen af 2004 havde den danske regering bevilget 350 millioner kroner i "humanitær bistand", mens udgifterne til den danske styrke i Irak har udgjort omtrent 200 millioner kroner for hver seks måneders periode. To danske soldater er indtil nu blevet dræbt i Irak (overkonstabel Preben Pedersen (34), 16. august 2003 og Bjarke Kirkmand (21), 1. oktober 2005), mens de danske soldater har dræbt et ukendt antal irakere, herunder flere ubevæbnede.

ck