Komiteen for et Frit Irak - The Committee for a Free Iraq, Denmark

 
Forside
Frit Irak News
Politisk grundlag
Vedtægter
Pressemeddelelser og debatindlæg
Presseklip
Synspunkt
Tema
Multimedier
Udgivelser
Aktiviteter
Søgning
Links
Kontakt
English
عربي

Komiteen for et Frit Iraks konto:
Kontonr. 892-97-01977, reg.nr. 9860

Copyright © 2003-2005
www.fritirak.dk

 

Vedtægter for Komiteen for et Frit Irak

§ 1. Foreningens navn er Komiteen for et Frit Irak (KFI). KFI’s hjemsted er Københavns Kommune.

§ 2. KFI’s formål er at støtte det irakiske folks kamp for et frit og uafhængigt Irak og at lave oplysningsarbejde om besættelsen af Irak samt dens konsekvenser for den irakiske befolkning.

§ 3. Medlemskab af KFI kan opnås af alle bosiddende i Danmark, der godkender og arbejder efter KFI’s formål, og som betaler det af generalforsamlingen fastsatte kontingent. Medlemskabet er først gyldigt, når det skriftligt er bekræftet af bestyrelsen, og man opnår først stemmeret på generalforsamlingen efter mindst tre måneders medlemskab. Medlemskab kan opsiges når som helst og kræver skriftlig henvendelse til KFI’s bestyrelse, der herpå ligeledes skriftligt bekræfter medlemmets udtræden. Hvis et medlem krænker betingelserne for at være medlem eller skader KFI’s navn, kan bestyrelsen ved 2/3 flertal ekskludere medlemmet. En eksklusion kan ankes til den førstkommende ordinære generalforsamling.

§ 4. KFI’s øverste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes en gang årligt, indkaldes med mindst 30 dages varsel. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Kun fremmødte medlemmer har stemmeret, og der kan ikke benyttes fuldmagter. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflertal; dog kræves 2/3 flertal ved vedtægtsændringer. Ved stemmelighed bortfalder forslag, mens der ved personvalg trækkes lod. Bestyrelsesmedlemmer vælges i ulige antal og for to år. I ulige årstal er to medlemmer på valg, i lige årstal et. Bestyrelsesmedlemmer på valg kan genvælges. Suppleanter har ret til at deltage i bestyrelsesmøderne, dog uden stemmeret.

§ 5. Den ordinære generalforsamling afholdes efter følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent og referent.
2. Bestyrelsens beretning.
3. Behandling af indkomne forslag.
4. Fastsættelse af kontingent.
5. Forelæggelse af revideret regnskab.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
7. Valg af 2 suppleanter.
8. Valg af revisor.
9. Eventuelt.

§ 6. Bestyrelsen er KFI’s højeste myndighed mellem generalforsamlingerne, og den mødes mindst 4 gange årligt. Den har ansvaret for gennemførslen af generalforsamlingens beslutninger, KFI’s udgivelser og økonomi.

§ 7. KFI’s økonomi består af et årligt kontingent, støttebidrag, aktivitetsindtægter m.m. Regnskabsåret løber fra den 1. januar til den 31. december. Regnskabet skal før den ordinære generalforsamling være revideret af den valgte revisor.

§ 8. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, hvis flertallet af bestyrelsen finder det nødvendigt, eller hvis mindst 1/3 af KFI’s medlemmer skriftligt stiller krav herom med forslag til dagsorden. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 30 dage efter, at kravet herom er modtaget. Indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling skal ske mindst 14 dage før dens afholdelse.

§ 9. Opløsning af KFI kræver mindst 2/3 af samtlige dens medlemmer. Ved opløsning anvendes KFI’s midler til almennyttige formål. I det omfang KFI modtager offentlige tilskud, skal eventuelle krav herfra først tilgodeses.


Vedtaget på Komiteen for et Frit Iraks stiftende møde den 13. september 2003.


Artiklerne på www.fritirak.dk er ikke nødvendigvis udtryk for Komiteen for et Frit Iraks holdning.

Copyright 2003-2005 www.fritirak.dk